Håndhævelse af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler

COVID-19-krisen kan anspore virksomheder til at indgå forskellige former for samarbejde med konkurrenter for at afbøde de negative konsekvenser af krisen for deres kunder og/eller dem selv. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler stadig gælder på trods af krisen. Mens nogle former for samarbejde vil være lovlige, kan andre former for samarbejde udgøre alvorlige overtrædelser, der vil kunne medføre sanktioner, når krisen er overstået. Se mere i Plesners tidligere insight:
"Samarbejde mellem konkurrenter under COVID-19-krisen"

Konkurrencerådet har den 23. marts 2020 udsendt en meddelelse om, hvordan de danske konkurrencemyndigheder vil håndhæve forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler under COVID-19-krisen.
Læs Konkurrencerådets meddelelse

Meddelelsen slår fast, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil være særlig på vagt over for og prioritere sager om samarbejder, der udnytter den nuværende alvorlige situation. Det gælder eksempelvis samarbejder mellem konkurrenter, der indebærer koordinering af priser, begrænsning af produktion, deling af markeder eller udveksling af forretningsstrategier.

Derimod vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke aktivt forfølge sager om nødvendige og midlertidige samarbejder mellem konkurrenter, der varetager relevante beskyttelseshensyn. Konkurrencerådet anerkender således, at visse af de problemer, som krisen medfører, ikke kan løses uden samarbejde mellem konkurrenter. Som eksempler herpå nævner meddelelsen samarbejder for at sikre et stabilt udbud af kritiske værnemidler, for at sikre forsyningen af varer eller for at begrænse smitterisiko. Ifølge meddelelsen vil sådanne samarbejder oftest ikke give anledning til konkurrenceretlige problemer, enten fordi de ikke begrænser konkurrencen, eller fordi de indebærer fordele for forbrugerne, der overstiger de mulige konkurrencebegrænsende virkninger. Meddelelsen understreger imidlertid, at sådanne samarbejder ikke må udstrækkes længere eller gå indholdsmæssigt videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet.

Konkurrencerådets meddelelse kommer samtidig med en fælles meddelelse fra netværket af europæiske konkurrencemyndigheder, ECN
Læs ECN's meddelelse

ECN's meddelelse er mere kortfattet end Konkurrencerådets meddelelse, men er grundlæggende på linje hermed. Eksempelvis angiver ECN's meddelelse, at ECN ikke vil gribe ind over for "necessary and temporary measures put in place in order to avoid a shortage of supply". Flere europæiske konkurrencemyndigheder har udtrykkeligt tilsluttet sig ECN's meddelelse og/eller kommet med selvstændige bemærkninger om deres tiltænkte håndhævelse af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler under COVID-19-krisen. Det sidste gælder blandt andet de engelske konkurrencemyndigheder (læs mere her).

Det samme har konkurrencemyndighederne i visse lande uden for EU gjort, herunder i  Norge (læs mere her) og Island.

I både Danmark og andre lande har virksomheder mulighed for at anmelde påtænkte samarbejder til konkurrencemyndighederne med henblik på at få en tilkendegivelse om, at samarbejdet vil være lovligt, enten fordi det ikke begrænser konkurrencen, eller fordi de indebærer fordele for forbrugerne, der overstiger de mulige konkurrencebegrænsende virkninger.

Der er ikke offentliggjort nogen eksempler på danske virksomheder, der har gjort brug af denne mulighed i forbindelse med COVID-19-krisen. Men eksempelvis har de islandske konkurrencemyndigheder indtil videre givet individuelle fritagelser til blandt andet samarbejder mellem rejsebureauer om at bringe islandske borgere hjem fra udlandet, samarbejder mellem importører og distributører af lægemidler med henblik på at sikre adgang til nødvendige lægemidler og samarbejder mellem finansielle institutioner om koordinering af tiltag i forhold til ydelse af henstand på lån for at imødekomme likviditetsproblemer.

Undtagelser fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler

I visse lande har man gennemført midlertidige undtagelser fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler for visse former for samarbejde. Dermed slipper virksomhederne for at skulle vurdere, om et muligt samarbejde begrænser konkurrencen, og om betingelserne for individuel fritagelse i givet fald er opfyldt, og virksomhederne behøver ikke afholde sig fra potentielt gavnlige samarbejder på grund af usikkerhed omkring lovligheden heraf.

Eksempelvis har regeringen i Storbritannien gennemført en midlertidig undtagelse for samarbejder mellem dagligvarekæder i forhold til blandt andet deling af distributionsdepoter, lastbiler og personale samt udveksling af oplysninger om varelagre (læs mere her). I Norge er der gennemført en indtil videre tre måneder lang undtagelse for samarbejder inden for transportsektoren, som er nødvendige for at opretholde samfundskritiske funktioner under krisen (læs mere her). Det vil blandt andet gøre det muligt for SAS og Norwegian at samarbejde om koordinering af flyruter med henblik på at opretholde person- og godstransporten i Norge.

Plesners bemærkninger

Ovenstående viser, at virksomheder har vide muligheder for lovligt at indgå i forskellige former for samarbejde med konkurrenter, og at myndighederne i både Danmark og andre lande er imødekommende i forhold til at muliggøre samarbejde mellem konkurrenter, der kan afbøde de negative konsekvenser af COVID-19-krisen.

Nogle former for samarbejde mellem konkurrenter vil dog fortsat være ulovlige og kan medføre sanktioner. På trods af det hastværk, som krisen nødvendigvis medfører, bør virksomheder derfor fortsat være påpasselige med at indgå samarbejde med konkurrerende virksomheder uden først at have vurderet, om det vil være i overensstemmelse med konkurrencereglerne.