At være en rigtig god holdspiller på toppen af sin faglighed kendetegner enhver spiller på Plesner-holdet.

Forskellighed gør os alle stærke

Vi tror på, at vores evne til at samarbejde er afgørende for, at vi som mennesker og kolleger trives og udvikler os. Ved at kombinere vores styrker og talenter, sikrer vi, at vi leverer løsninger af exceptionel kvalitet til vores klienter.

Vi tror på, at talenter udvikler sig bedst, når de får plads til at vokse. Din karriere er vigtigt for os, og vi vil rigtig gerne hjælpe dine karrieredrømme til at blive virkelighed. Til gengæld forventer vi, at du er dygtig til - og forstår vigtigheden af - at samarbejde. Sammen er vi stærkest, og det er netop ved at arbejde sammen med og lære af andre, at vi udvikler os. 

Faglighed og fællesskab

Vi er overbevist om, at de bedste resultater skabes i samarbejde mellem kolleger, der kender hinanden godt. Derfor prioriterer vi sociale arrangementer højt - både i de enkelte teams og på tværs af huset. Vi har også fredagsbar, fodboldhold, vinklub og selvfølgelig julefrokost og sommerfest, hvor der er rig mulighed for at lære kolleger fra hele huset lidt bedre at kende.

Men det er ikke kun til særlige arrangementer, det sociale er i højsædet. Fællesskabsfølelsen gennemsyrer dagligdagen i Kobbertårnet. Vi interesserer os for, lytter til og anerkender hinanden, og den gode tone og det gode humør er sjælen i Plesner. Faglighed og fællesskab går hånd i hånd, og humøret holdes højt - også i de perioder, hvor der er travlt.

Fleksibilitet i hverdagen

Vi mener, at fleksibilitet i forhold til valg af arbejdssted øger trivsel og produktivitet. Derfor kan vi fleksibelt vælge, hvorfra vi arbejder. Du kan planlægge din arbejdsuge med dage på Plesners kontor, på hjemmeadressen, i sommerhuset eller et andet egnet sted. Du har også mulighed for at fordele arbejdsdagen mellem flere steder. Plesner stiller moderne kontorinventar og IT-udstyr til rådighed, så du kan indrette dig komfortabelt og stilrent på hjemmekontoret.

I Plesner har vi ikke regler for, hvor mange dage om ugen vi skal møde på Plesners kontor. Det er forskelligt, hvilken fleksibilitet vi hver især ønsker, og vores behov ændrer sig over tid. Det er derfor op til dig og din leder løbende at forme og forventningsafstemme nogle rammer, der virker for jer. 

Det er vigtigt for os, at du som ny kollega kommer godt fra start, bliver introduceret til teamets rutiner og samarbejdspartnere og hurtigt integreres i kollegafællesskabet. Derfor kan du forvente, at du i den første tid arbejder på Plesners kontor. 

Hvilken stilling vil du søge?