Plesners team for udbudsret har indgående erfaring med rådgivning af såvel ordregivende myndigheder som tilbudsgivere inden for alle dele af EU- og dansk udbudsret, herunder om komplekse udbudsretlige problemstillinger.

Udbudsret er et dynamisk forretningsområde. Området udvikles fortsat, og der forekommer jævnligt markante ændringer eller præciseringer af både regler og praksis. Dette betyder, at ordregivende myndigheder og tilbudsgivere skal udvise stor omhu ved udarbejdelse af udbudsbetingelser og tilbud. Det stiller samtidig store krav til den juridiske rådgivning.

Et højt specialiseret team

Plesners team for udbudsret er et af de mest erfarne og specialiserede i Danmark. Vi er et team af højt specialiserede partnere, advokater og økonomer med indgående erfaring inden for alle dele af udbudsretten, herunder fra sager for Klagenævnet for Udbud og de danske og europæiske domstole.

Gitte Holtsø er ansvarlig for Plesners team. Hun startede sin karriere i Justitsministeriets departement og har i den forbindelse arbejdet som dommerfuldmægtig, og hun har ført flere principielle sager, herunder særligt for Klagenævnet for Udbud. Herigennem har hun opbygget en værdifuld indsigt i såvel domstols- som klagenævnsprocesser, som er en stor fordel i teamets rådgivning af såvel ordregivende myndigheder som tilbudsgivere i forbindelse med klager over udbud. Hun har været udpeget som sagkyndigt medlem af Klagenævnet for Udbud og er medlem af Danske Advokaters ekspertpanel for udbudsret.

To af teamets advokater har ved flere lejligheder været udlånt til udbudsafdelingen i Ørsted og har herigennem opnået en stor kommerciel indsigt og erfaring med såvel den praktiske, strategiske som juridiske del af en udbudsproces.

Teamet består endvidere af Bo Vesterdorf, som har en imponerende viden og indgående erfaring fra sit tidligere virke som retspræsident ved Den Europæiske Unions Ret, som behandler alle klager over offentlige kontrakter, der sendes i udbud af EU's institutioner. EU's institutioner er underlagt stort set de samme udbudsregler som dem, der gælder for ordregivende myndigheder i medlemsstaterne.

Rådgivning om alle forhold inden for udbudsretten

Plesners team for udbudsret har indgående erfaring med rådgivning inden for alle dele af EU- og dansk udbudsret og rådgiver såvel ordregivende myndigheder som tilbudsgivere, herunder om komplekse udbudsretlige problemstillinger.

Vi rådgiver om udbud inden for alle brancher, men har særlig erfaring med udbud inden for pharma- og medicoindustrien, udbud af store infrastrukturprojekter, entrepriseudbud, IT-udbud samt udbud indenfor energi- og forsyningssektoren. Vi rådgiver således om udbud efter udbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet og alle øvrige udbudsretlige regelsæt.

Uanset karakteren og kompleksiteten af udbuddet leverer vi strategiske og operationelle løsninger, der tager højde for de udbudsretlige spilleregler samt fungerer kommercielt.

Vores rådgivning til ordregivende myndigheder omfatter bl.a.:

  • Vurdering af udbudspligt
  • Fastlæggelse af udbudsstrategi, herunder valg af udbudsprocedure og fastlæggelse af udbudstidsplan
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale eller kvalitetssikring af materiale udarbejdet af myndighederne selv
  • Gennemførelse af udbud, herunder projektstyring/-ledelse
  • Forberedelse af og deltagelse i forhandlingsmøder
  • Evaluering af ansøgninger og tilbud, herunder vurdering af ansøgninger og tilbuds konditionsmæssighed
  • Håndtering af forbehold i tilbud
  • Sager for Klagenævnet for Udbud og domstolene
  • Aktindsigtsbegæringer 

Vores rådgivning til tilbudsgivere omfatter bl.a.:

  • Vurdering af udbudsmateriale
  • Rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af tilbud (tilbudsstrategi og tilbudsoptimering)
  • Kvalitetssikring af tilbud
  • Forberedelse af og deltagelse i forhandlingsmøder
  • Vurdering af udbudsreglernes overholdelse
  • Aktindsigtsbegæringer
  • Sager ved Klagenævnet for Udbud og domstolene
  • Rådgivning og repræsentation af vindende tilbudsgiver i forbindelse med klager over vundet udbud 

Vi har særlig erfaring med håndtering af sager for Klagenævnet for Udbud og domstolene og har ført flere principielle sager.

For at bidrage til at vores klienter hele tiden er up-to-date på udbudsområdet, afholder vi løbende seminarer om udbudsretlige spørgsmål, enten som åbne seminarer om ændring af reglerne og ny retspraksis på området eller som klient-målrettede workshops, der er skræddersyede til klientens konkrete behov.

Vi udsender endvidere løbende korte insights om ændring af reglerne og ny retspraksis på området. Tilmelding til insights, som også sikrer invitation til vores seminarer, kan foretages her

Værdifuld økonomisk ekspertise

Økonomi er en fuldt integreret del af enhver udbudsproces. Plesners team for udbudsret omfatter en række medarbejdere med højt specialiseret økonomisk ekspertise, således at teamet er i stand til at yde optimal rådgivning i udbudsretlige sager.

Ordregivende myndigheder skal i udbudsbetingelserne beskrive alle dele af den evalueringsmodel, som myndigheden ønsker at anvende ved evalueringen af de indkomne tilbud. Der skal altid foretages konkret vurdering af hvilken model, som vil være egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vi bistår med valg af model, herunder belysning af fordele og ulemper ved de forskellige modeller i forhold til det konkrete udbud.

Tilbudsgivere har ingen indflydelse på evalueringsmodellen, men den af ordregiver valgte model har betydning for tilbudsgivere. Forud for tilbudsafgivelse bistår vi tilbudsgiver med rådgivning om forståelsen og konsekvenserne af den evalueringsmodel, som den ordregivende myndighed har valgt. Efter den ordregivende myndigheds tilbudsevaluering bistår vi med at vurdere, om den ordregivende myndighed har anvendt den beskrevne model korrekt, og om den har været egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Highlights


Rådgivning - ordregivende myndigheder

  • Sund & Bælt Holding med tilhørende datterselskaber - rådgivning om udbudsretlige forhold i relation til opførelsen af Femern Bælt-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland, diverse kontrakter i relation til Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen
  • Finansiel Stabilitet - rådgivning om udbudsretlige forhold og gennemførelse af udbud af bl.a. bestyrelsesansvarsforsikring og porteføljeforvaltning, herunder udarbejdelse af relevante udbudsdokumenter samt bistand i forbindelse med gennemgang og evaluering af indkomne ansøgninger og tilbud
  • Kalallit Airports - rådgivning om udbudsretlige forhold i relation til opførelsen af de nye lufthavne i Grønland og bistand i forbindelse med gennemførelsen af flere udbud relateret til opførelsen af lufthavnene
  • Total (tidligere Maersk Oil and Gas) - rådgivning om udbudsretlige forhold i relation til "Tyra Future" (genopbygningen af gasfeltet i Nordsøen)
  • SEAS-NVE - rådgivning om udbudsretlige forhold, herunder om udbudspligt ved indgåelse af koncerninterne aftaler, samt bistand i forbindelse med gennemførelse af udbud af kontrakter om energibesparelser, herunder udarbejdelse af relevante udbudsdokumenter samt gennemgang og evaluering af indkomne ansøgninger og tilbud
  • Fonden Amager Bakke - rådgivning om udbudsretlige forhold og gennemførelse af det unikke udbud af koncessionskontrakt om driften af skibakken på Amager Bakke, herunder udarbejdelse af relevante udbudsdokumenter, gennemgang og evaluering af indkomne ansøgninger og tilbud samt deltagelse i forhandlingsmøder med tilbudsgivere
  • Lokaltog - rådgivning om udbudsretlige forhold og gennemførelse af udbud af motorrenovering, herunder udarbejdelse af relevante udbudsdokumenter samt gennemgang og evaluering af indkomne ansøgninger og tilbud
  • Metro Service - rådgivning om udbudsretlige forhold samt bistand i forbindelse med gennemførelse af udbud af kontrakt om rengøring af metroen, herunder udarbejdelse af relevante udbudsdokumenter og gennemgang og evaluering af indkomne ansøgninger og tilbud
  • Københavns Lufthavn - rådgivning om udbudsretlige forhold, herunder i forbindelse med lufthavnens udbud af IT-outsourcing af Airport Traffic System (ATS) & Baggage Reconciliation System (BRS)
  • Movia - rådgivning om udbudsretlige forhold, herunder om evalueringsmodeller fra et juridisk såvel som økonomisk perspektiv

Rådgivning - tilbudsgivere

  • Alstom Transport Danmark - rådgivning i forbindelse med DSB's udbud af kontrakt om nye elektriske tog til en anslået værdi af 50 mia. kr.
  • Deutsche Bahn - rådgivning om udbudsretlige forhold i forbindelse med de danske og svenske transportmyndigheders udbud af togtrafikken omkring Øresund (Kystbanen)
  • Arriva - rådgivning om udbudsretlige forhold i forbindelse med flere danske udbud af kollektiv bus- og togtrafik
  • Nokia Siemens Networks - rådgivning om udbudsretlige forhold i relation til Banedanmarks udbud af nyt digitalt kommunikationssystem til den danske jernbanedrift
  • Solar Turbines Europe - rådgivning om udbudsretlige forhold, herunder om udenlandske virksomheders dokumentation for ikke at være omfattet af nogen udelukkelsesgrunde
  • Baxter - rådgivning om udbudsretlige forhold i forbindelse med deltagelse i udbud, herunder om samspillet mellem udbudsreglerne og de regulatoriske regler
  • Pfizer - rådgivning om udbudsretlige forhold i forbindelse med deltagelse i udbud, herunder om samspillet mellem udbudsreglerne og de regulatoriske regler
  • GlaxoSmithKline - rådgivning om udbudsretlige forhold i forbindelse med deltagelse i udbud, herunder om samspillet mellem udbudsreglerne og de regulatoriske regler
  • Novartis Healthcare - rådgivning om udbudsretlige forhold i forbindelse med deltagelse i udbud, herunder om samspillet mellem udbudsreglerne og de regulatoriske regler
  • Bristol Myers-Squibb - rådgivning om udbudsretlige forhold i forbindelse med deltagelse i udbud, herunder om samspillet mellem udbudsreglerne og de regulatoriske regler

Klagesager

  • Alstom Transport Danmark - førelse af principiel sag ved Klagenævnet for Udbud, der gav Alstom medhold, i, at DSB havde pligt til at anmode Alstom om at erstatte en støtteenhed som ikke opfyldte et mindstekrav, hvilket sikrede Alstoms fortsatte deltagelse i udbuddet
  • GLOCK - førelse af sag for Klagenævnet for Udbud vedrørende Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses udbud af rammeaftale om ny pistol til det danske forsvar, der gav GLOCK medhold og førte til annullation af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses tildelingsbeslutning
  • Q8 International - førelse af sag ved Klagenævnet for Udbud, der sikrede en sjælden afgørelse fra Klagenævnet for Udbud om opsættende virkning, hvorefter den ordregivende myndighed besluttede at annullere udbuddet
  • Berendsen Textil Service - førelse af sag ved Klagenævnet for Udbud, som gav Berendsen medhold i, at der var begået adskillige overtrædelser af udbudsreglerne, hvilket førte til annullation af tildelingsbeslutningen
  • UC Plus - førelse af sag ved Klagenævnet for Udbud, der sikrede en sjælden afgørelse om opsættende virkning i en sag, hvor den ordregivende myndighed havde fastsat usaglige, uproportionale og differentierede krav til økonomisk formåen for nystartede og etablerede tilbudsgivere
  • Sanistål - førelse af sag ved Klagenævnet for Udbud, hvor Klagenævnet i sin delkendelse om opsættende virkning gav Sanistål medhold i, at der var begået adskillige overtrædelser af udbudsreglerne og dermed udsigt til, at Sanistål ville få medhold klagen, hvorefter den ordregivende myndighed besluttede at annullere udbuddet
  • Roche Diagnostics - førelse af sag ved Klagenævnet for Udbud, der sikrede en sjælden afgørelse fra Klagenævnet for Udbud om opsættende virkning i en sag, hvor den ordregivende myndighed havde undladt at udbyde kontrakten
  • MET 4 JV Cityringen - førelse af sag ved Klagenævnet for Udbud på vegne af konsortium bestående af danske og tyske entreprenørvirksomheder over Metroselskabets udbud af Metro Cityringen i København, en af de største anlægsentrepriser i Danmark med en samlet værdi på omkring EUR 3 mia.
  • A/S Storebælt - førelse af sag for Klagenævnet for Udbud, hvor A/S Storebælt blev frifundet for krav om erstatning
  • Movia - førelse af sag for Klagenævnet for Udbud i relation til klage over udbuddet af havnebusdrift i København
  • Baxter - bistand i forbindelse med klager indgivet over udbud vundet af Baxter, herunder udarbejdelse af indlæg til støtte for den ordregivende myndighed i sagen
  • GlaxoSmithKline - førelse af sag ved Klagenævnet for Udbud om direkte tildeling af kontrakt i forbindelse med salg af statens vaccineproduktionsfaciliteter
  • Novartis Healthcare - førelse af sag ved Klagenævnet for Udbud, der gav Novartis medhold og førte til annullation af tildelingsbeslutningen
  • Convatec - førelse af sag ved Klagenævnet for Udbud, der gav Convatec medhold

Ratings

  • Plesner is and has continuously for many years been ranked as leading (first tier, band 1, elite category) by Chambers, Legal500 and Global Competition Review.

                  

Vores specialister

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret og Offentlige Indkøb

Læs alle insights om EU- og Konkurrenceret og Offentlige Indkøb