Moms og lønsumsafgift spiller en betydelig rolle i den finansielle sektor. Den begrænsede fradragsret for købsmoms og lønsumsafgiftspligten resulterer i store udgifter i sektoren. Derfor har sektorens afgiftsforhold også været et indsatsområde for SKAT, som har rejst en række principielle sager om moms og lønsumsafgift.

Plesner fører løbende sager ved domstolene - herunder EU-Domstolen - om moms og lønsumsafgift i den finansielle sektor. Sagerne har indtil videre ført til, at staten må tilbagebetale milliardbeløb i ulovligt opkrævede afgifter til de finansielle virksomheder.

Moms - ATP-sagen

En af de mest omtalte sager er ATP-sagen, hvori EU-Domstolen underkendte de danske myndigheders praksis og gav ATP PensionService medhold i, at selskabets ydelser til PensionDan-mark kan momsfritages som ydelser vedrørende betalingstransaktioner eller som forvaltning af investeringsforeninger. ATP-sagen blev afsluttet med et forlig mellem ATP PensionService og Skatteministeriet, hvorefter SKAT måtte tilbagebetale et trecifret millionbeløb til ATP PensionService. Endvidere er der på baggrund af sagen afsat 1,3 mia. kr. på finanslovforslaget for 2016 til tilbagebetaling af ulovligt opkrævet moms til øvrige virksomheder. For en mere udførlig gennemgang af sagen, læs SKAT og EU-Domstolen kan ende i ny momsstrid.

Dommen og forliget har ført til, at SKAT har måttet lempe sin praksis vedrørende momsfritagelse for betalingstransaktioner og forvaltning af investeringsforeninger, om end SKAT efter vores opfattelse har lagt op til en noget indskrænkende fortolkning af EU-Domstolens dom.

I det efterfølgende ATP-styresignal anerkender SKAT ganske vist, at en pensionskasse eller et andet pensionsinstitut kan anses for omfattet af begrebet "investeringsforening". SKAT afviser imidlertid, at EU-Domstolen har underkendt SKATs fortolkning af selve forvaltningsbegrebet, idet SKAT finder, at ydelserne leveret af ATP PensionService kan rummes inden for den hidtidige praksis for, hvilke ydelser der kan anses for "forvaltning af investeringsforeninger". Endvidere anerkender SKAT, at EU-Domstolen har underkendt SKATs praksis vedrørende begrebet "transaktioner vedrørende betalinger og overførsler", men SKAT begrænser sin nye praksis til ydelser svarende til de ydelser, som ATP PensionService leverede til PensionDanmark. Efter Plesners opfattelse undlader SKAT dermed at anerkende det princip, som EU-Domstolens dom på dette punkt er udtryk for.

Plesner har siden EU-Domstolens afgørelse løbende modtaget henvendelser fra den finansielle sektor og leverandører til finansielle virksomheder om rækkevidden af EU-Domstolens dom. Med forliget i sagen og SKATs styresignal kan udmøntningen af EU-dommen for den finansielle sektor og sektorens leverandører nu påbegyndes. Vi forventer, at der med SKATs indskrænkende fortolkning af dommen vil opstå yderligere sager om den rette forståelse af momsfritagelserne.

Se også Førelse af skatte- og afgiftssager for EU-Domstolen.

Lønsumsafgift

Plesner fører endvidere nogle principielle sager om lønsumsafgift og spørgsmålet om, hvorledes finansielle virksomheder skal fordele deres lønsum ved opgørelsen af lønsumsafgiften, når medarbejderne er beskæftiget med både momspligtige og momsfri (lønsumsafgiftspligtige) aktiviteter. Efter loven skal lønsumsafgiften betales af den del af virksomhedens lønsum, som medgår til de lønsumsafgiftspligtige (momsfri) aktiviteter. 

SKAT gør i sagerne gældende, at de finansielle virksomheder ikke kan anvende deres momsfradragsprocentsats som fordelingsmetode, og SKAT har i stedet påbudt de finansielle virksomheder at foretage en fordeling på baggrund af et skøn foretaget af SKAT. 

Som advokat for de implicerede pengeinstitutter har Plesner bedt domstolene om for det første at tage stilling til, om de finansielle virksomheder har ret til at anvende momsfradragsprocentsatsen som fordelingsmetode. For det andet er domstolene blevet bedt om at tage stilling til kriterierne for, at SKAT kan foretage og gennemtvinge et skøn, der afviger fra det skøn, som den finansielle virksomhed selv har foretaget.
Senest har Spar Nord A/S (tidl. Sparbank A/S) fået medhold ved Vestre Landsret i, at bankens skønsmæssige fordeling af lønsummen mellem afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige aktiviteter på grundlag af omsætningsfordelingen efter momslovens §38 ikke kunne tilsidesættes, da SKAT ikke havde godtgjort, at SKATs skøn var mere rigtigt end bankens.

Fællesregistrering for moms og lønsumsafgift

Plesner har stor erfaring med at rådgive om fællesregistrering for moms og lønsumsafgift, navnlig ved grænseoverskridende samhandel inden for en nordisk koncern.

Problemstillingen har sit udspring i den såkaldte FCE-sag fra EU-Domstolen, hvorefter ydelser mellem et engelsk hovedkontor og en italiensk filial ikke blev anset for momspligtige, idet ydelserne blev leveret inden for samme juridiske enhed. Dette er en økonomisk fordel for den finansielle sektor, som kun i begrænset omfang kan fradrage moms af momsbelagte udgifter. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilket omfang dette princip kan og skal opretholdes, når hovedkontoret og / eller filialen er medlem af en fællesregistrering i de respektive lande, hvor de er beliggende. Dette gav EU-Domstolens dom i den såkaldte Skandia-sag til dels svar på.

For en udførlig gennemgang af Skandia-sagen og betydning heraf læs artiklen "Uklarheder efter Skandia-dommen" (udgivet i Skat Udland).

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter