Citatret og pligt til kildeangivelse i tv-produktioner

Østre Landsrets dom af 25. september 2009, U 2010.60 Ø

Danmarks Radio (DR) havde til en tv-produktion om Tómas Gislason anvendt 16 filmklip fra andre tv-producenter med henvisning til citatretten, og derfor uden betaling af vederlag og uden at indhente samtykke til anvendelse af filmklippene.

De største aktører på området, herunder Danmarks Radio og I/S Danske Filmproducenter, har indgået aftaler, hvorefter der selv i de tilfælde, hvor filmklippet med henvisning til citatreglen ville kunne anvendes gratis, skal betales vederlag efter bestemte takster, når andres filmklip anvendes. De fleste af de produktionsselskaber, som ejede rettigheder til de anvendte filmklip, var dog ikke medlemmer af I/S Danske Filmproducenter.

Under den efterfølgende retssag var det primære spørgsmål derfor, om aftaler eller branchemæssige kutymer for anvendelse af filmklip skal tillægges vægt ved rettens vurdering af citatrettens rækkevidde.

Den hidtidige antagelse i litteraturen og i Kulturministeriet om betydningen af aftaler og kutymer blev ikke tiltrådt af landsretten, idet landsretten hverken tillagde aftaler på området eller branchemæssige kutymer nogen vægt ved vurderingen af, om DRs anvendelse faldt inden for citatretten. Landsretten bemærkede i overensstemmelse med hidtidig retspraksis blot, at vurderingen måtte bero på en samlet vurdering af udsendelsen, hvor der blev lagt vægt på antallet af filmklip og klippenes varighed. Landsretten konkluderede herefter, at DR's anvendelse af de 16 filmklip faldt uden for citatretten.

Der var også tvist om, hvorvidt den almindelige pligt til kildeangivelse medfører en pligt til at angive filmproducentens navn. Landsretten fastslog her, at kildeangivelsespligten i ophavsretslovens § 67 omfatter filmproducenter.

Endelig skulle retten tage stilling til, om aftaler eller branchemæssige kutymer kunne tillægges vægt ved fastsættelse af et rimeligt vederlag. Medens retten ikke kunne tillægge brancheaftaler og kutymer nogen vægt ved vurderingen af citatrettens omfang, fandt retten derimod, at man ved udmåling af et rimeligt vederlag for den uberettigede anvendelse af filmklippene, kunne lægge vægt på sådanne aftaler og DR's egen prispolitik på området.