Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs - betingelser og nødvendige foranstaltninger

Salgsformen anvendes alene mellem erhvervsdrivende og er meget udbredt i bilbranchen, hvor mange bilim­portører sælger fabriksnye biler til deres forhandlere i konsignation.

I tilfælde af forhandlerens konkurs kan bilimportøren alene tage biler tilbage, hvis der for så vidt angår disse er etableret et gyldigt konsignationsforhold mellem impor­tøren og forhandleren. Hvis dette ikke er tilfældet, vil importøren være henvist til at anmelde sit krav på beta­ling for de pågældende biler som et simpelt krav i boet - og boet vil oppebære den fulde fortjeneste ved salget af bilerne. Da importørens krav i så fald typisk alene dækkes med en meget lav dividende - om overhovedet nogen - er det særdeles vigtigt, at importøren behørigt sikrer sin ret til at tilbagetage de biler, der er omfattet af konsigna­tionen, i tilfælde af forhandlerens konkurs.

Som udgangspunkt skal ejendomsforbehold i biler i hen­hold til tinglysningsloven tinglyses i bilbogen for at opnå beskyttelse mod forhandlerens kreditorer, herunder et konkursbo. Tinglysningsloven fastslår imidlertid, at ejen­domsforbehold i fabriksnye biler hverken kan eller skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod kreditorer. Uanset den manglende tinglysning, skal konsignationsforholdet mellem bilimportøren og dennes forhandler af fabriks­nye biler således respekteres af forhandlerens konkursbo - dog alene hvis konsignationsforholdet er gyldigt etable­ret.

Denne artikel gennemgår alene betingelserne for opret­holdelse af konsignationsforholdet for fabriksnye biler og de nødvendige foranstaltninger, bilimportøren bør fore­tage med henblik på at sikre muligheden for tilbageta­gelse af bilerne ved forhandlerens konkurs. Konsigna­tionssalg af indregistrerede biler og løsøre behandles således ikke.

Gyldighedsbetingelser for konsignation

Betingelserne for et konsignationsforholds gyldighed er i vidt omfang ulovregulerede. På baggrund af praksis kan der dog opstilles en række betingelser, som skal være opfyldt, for at aftalen om konsignation er gyldig mellem parterne og dermed også skal respekteres af forhandle­rens konkursbo.

For det første skal de almindelige betingelser for ejen­domsforbehold i erhvervsforhold være opfyldt, hvorefter

• Der skal være indgået en aftale om ejendomsfor­behold
• Denne aftale skal være indgået senest ved overgi­velsen af det købte til køberen
• Det samlede beløb, der skal betales, skal over­stige kr. 2.000 og
• Kreditkøbet skal ikke være sket i henhold til en af­tale om kredit med variabelt lånebeløb.

 Disse betingelser suppleres dernæst ved konsignation med krav om,

• At de solgte varer lader sig klart adskille fra an­dre varer
• At der sker afregning til konsignationssælger
• At afregningen sker i takt med videresalget af de af konsignationen omfattede varer og
• At der føres en vis kontrol med afregningen og med varernes tilstedeværelse.

Reglerne har til formål at sikre forhandlerens kreditorer mod misbrug og kreditorbesvigelser, sådan at forhandle­ren og/eller importøren ikke efter aftaleindgåelse og leverance af de biler, der er omfattet af konsignationen, egenhændigt og til skade for kreditorerne har mulighed for at beslutte, hvilke af disse der er omfattet af importø­rens ejendomsforbehold. 

Nødvendige foranstaltninger

Det har i praksis vist sig, at importøren kan få problemer med at dokumentere den korrekte opfyldelse af visse af ovenstående betingelser. Nedenfor følger derfor en kort beskrivelse af det nærmere indhold af disse og en gen­nemgang af, hvordan forholdene kan håndteres i praksis for at undgå problemer med ejendomsforbeholdets opretholdelse i forhold til forhandlerens konkursbo. Det skal dog understreges, at importørens procedurer i for­bindelse med konsignationssalg bør afstemmes nøje med forhandlerkontraktens bestemmelser, hvorfor de nedenfor anførte forhold alene kan tjene som eksempler på den praktiske håndtering af et konsignationsforhold.

Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved overgivel­sen af bilen

Det ses typisk, at en aftale om ejendomsforbehold frem­går af forhandlerkontrakten. En sådan aftale beskriver imidlertid ikke, hvilke biler der rent konkret er omfattet af et ejendomsforbehold. Der bør derfor i forbindelse med levering af hver enkelt konsignationsbil derudover udstedes en konsignationsnota eller lignende, hvoraf det klart og tydeligt fremgår, at den pågældende bil er om­fattet af parternes aftale om ejendomsforbehold. Notaen bør indeholde tilstrækkelige oplysninger til brug for identifikation af bilen, f.eks. ved angivelse af bilens mærke, model, farve og chassisnummer.

Notaen bør udstedes til og underskrives af forhandleren, inden bilen overgives til denne. Det kan herved doku­menteres, at ejendomsforbeholdet for så vidt angår den enkelte bil er aftalt senest ved overgivelse heraf til for­handleren.

Hvis importøren forsømmer at sikre sig dokumentation for, at der ved hvert enkelt salg af en bil er aftalt et ejen­domsforbehold med forhandleren, vil importøren løbe en risiko for, at ejendomsforbeholdet for så vidt angår den enkelte bil, hvor dokumentationen mangler, ikke kan gøres gældende i forhold til forhandlerens kon­kursbo.

Forhandlerens afregning til importøren skal ske i takt med videresalget

Opretholdelsen af importørens ejendomsforbehold i forhold til forhandlerens konkursbo forudsætter, at kon­signationsforholdet inden konkursen har været admini­streret sådan, at forhandleren løbende har foretaget afregning af provenuet fra salg af konsignationsbiler til importøren i takt med videresalget heraf. I henhold til praksis er det dog ikke nødvendigt, at købesummen straks afregnes til importøren, når blot afregningen sker løbende, f.eks. en gang om måneden. I praksis aftales det dog ofte, at afregning af købesummen skal ske straks i forbindelse med forhandlerens salg af konsignationsbi­len til slutbrugeren.

Hvis afregning ikke sker i takt med videresalget, vil hele konsignationsforholdet risikere at blive tilsidesat, sådan at ingen af de biler, der er omfattet af forholdet, kan kræves udleveret af importøren ved forhandlerens kon­kurs. Det er således løbende nødvendigt at sikre sig ef­terlevelse af kravet om, at afregning til importøren sker i takt med forhandlerens videresalg.

Importøren skal føre kontrol med afregningen og varernes tilstedeværelse

Den praktiske gennemførelse af kontrollen med afreg­ningerne må nødvendigvis afhænge af, hvordan forhandleren i henhold til det aftalte skal afregne købesummen for konsignationsbilerne til importøren.

Hvis afregningen skal ske straks i forbindelse med salget af konsignationsbilen, må importøren etablere en proce­dure, der sikrer, at denne afregning sker, f.eks. ved tilba­geholdelse af bilens papirer indtil modtagelse af købe­summen, jf. herom nedenfor. Hvis afregning skal ske f.eks. hver uge eller måned, må kontrolproceduren tage højde herfor, f.eks. ved krav om forhandlerens løbende udarbejdelse og fremsendelse af et konsignationsregn­skab til importøren.

For så vidt angår den fysiske kontrol med varernes tilste­deværelse lægges i praksis vægt på, om ordningen, så­dan som den reelt udføres, udgør en tilstrækkelig kontrol og ikke har indeholdt fare for misbrug til skade for kredi­torerne. Dette skyldes, at kontrollen netop skal be­grænse forhandlerens frie dispositionsret i forhold til importøren, da importørens ret til bilerne ellers ikke kan legitimeres i forhold til de øvrige kreditorer.

En enkelt dom synes at efterlade det indtryk, at importø­rens besiddelse af bilens papirer i sig selv udgør en effek­tiv kontrol med bilernes tilstedeværelse, idet salg af bilerne i realiteten ikke er mulig, før importøren (evt. mod modtagelse af købesummen for bilen) udleverer bilens papirer til forhandleren. Det anbefales dog, at importøren - udover en fremgangsmåde med udlevering af bilens papirer efter modtagelse af købesummen - også foretager en selvstændig og løbende periodisk fysisk kontrol med, at de af konsignationsforholdet omfattede biler rent faktisk stedse befinder sig hos forhandleren.

Det kan ikke af praksis udledes, hvor ofte kontrollen med varernes tilstedeværelse bør føres. Det må således anta­ges, at det alene på baggrund af en konkret vurdering, herunder af parternes forhold i øvrigt, tidligere praksis mellem parterne m.v., kan fastslås, i hvilket omfang der skal føres kontrol med bilens tilstedeværelse for at sikre importørens ret til bilerne i forhold til forhandlerens eventuelle konkursbo.

Opsummering

På baggrund af ovennævnte forhold må det konkluderes, at det er særdeles vigtigt, at procedurerne i forbindelse med og den praktiske håndtering af konsignationssalg af fabriksnye biler, herunder særligt kontrolforanstaltnin­gerne i forhold til afregning og varernes tilstedeværelse, med jævne mellemrum gennemgås af importøren. Det skal herved sikres, at betingelserne for at håndhæve ejendomsforbeholdet i nævnte biler til stadighed er opfyldt, sådan at ejendomsforbeholdet kan opretholdes overfor forhandlerens konkursbo.