Udvalgte danske afgørelser fra 4. kvartal 2010
Efteråret 2010 har budt på en række interessante afgørelser og kendelser på konkurrenceretsområdet. En række af disse er udvalgt og samlet i dette nyhedsbrev. Du kan blandt andet læse om Konkurrencerådets afgørelse i sagen om Witt Hvidevarer A/S' styring af videresalgspriser og parallelhandel, hvor Konkurrencerådet for første gang har grebet ind over for en distributørs foranstaltninger til hindring af parallelimport.
Afgørelser fra Højesteret
FC Nordsjælland Holding A/S
Højesteret har givet Konkurrencerådet medhold i, at der ikke kan gives fuld aktindsigt i en konkret konkurrencesag omhandlende kommunal støtte til et selskab.
Højesteret har den 29. november 2010 truffet afgørelse i en sag vedrørende en aktindsigtsanmodning fra FC Nordsjælland Holding A/S (herefter FC Nordsjælland), der i 2007 søgte om aktindsigt i en sag om mulig ulovlig kommunal støtte til selskabet selv. Begæringen om aktindsigt blev imødekommet, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undtog dokumenter vedrørende en markedsundersøgelse af 22 virksomheders omsætning og leje-/forpagtningsafgifter, som Styrelsen havde foretaget til brug for sagen.
Konkurrenceankenævnet stadfæstede efterfølgende denne afgørelse, og sagen blev herefter indbragt for domstolene af FC Nordsjælland.
Sø- og Handelsretten fastslog, at FC Nordsjælland kunne få aktindsigt i de pågældende dokumenter. Dog skulle dette ske i anonymiseret form, således at det ikke fremgik, hvilken virksomhed der havde givet de pågældende oplysninger.
Sagen blev efterfølgende anket af Konkurrencerådet, men inden Højesteret nåede at behandle sagen, gav Konkurrencerådet FC Nordsjælland aktindsigt i de omhandlede dokumenter med den ændring, at de specifikke beløb i dokumenterne var omregnet til procenter.
Højesteret gav Konkurrencerådet medhold i, at omregning til procenter var nødvendig, da en anonymisering ved udeladelse af navne ikke i sig selv var tilstrækkelig til, at oplysningerne ikke kunne kædes sammen med konkrete virksomheder i branchen.
Afgørelser fra byretterne
Lise Aagaard Copenhagen A/S - Bindende videresalgspriser på smykker (Troldekugler)
Københavns Byret har idømt et smykkefirma samt en direktør i selskabet bøder for at have fastsat bindende videresalgspriser.
Københavns Byret har den 26. november 2010 truffet afgørelse i en sag vedrørende smykkefirmaet Lise Aagaard Copenhagen A/S' aftale med to forhandlere om, at de ikke måtte sælge de såkaldte Troldekugler med rabat på internettet.
Firmaet havde meddelt de to forhandlere, at de ikke måtte give en fast rabat ved salg af Troldekugler på internettet, hvilket forhandlerne havde indrettet sig efter.
Byretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at Lise Aagaard Copenhagen A/S i forbindelse med disse meddelelser havde truet med leverancestop, eller at et sådant stop var blevet effektueret. Baggrunden for, at byretten ikke fandt dette godtgjort, var, at det ikke kunne afvises, at de periodevise leverancestop var forårsaget af travlhed hos Lise Aagaard Copenhagen A/S eller manglende betaling fra forhandlernes side. Udover Lise Aagard Copenhagen A/S var tre ledende medarbejdere i firmaet ligeledes tiltalt.
Retten fandt dog alene, at den ene medarbejder havde medvirket til de indgåede aftaler om ikke at sælge Troldekugler med rabat på internettet.
Retten idømte Lise Aagaard Copenhagen A/S en bøde på kr. 600.000, mens firmaets direktør blev idømt en bøde på kr. 25.000.
I forbindelse med bødeudmålingen lagde retten navnlig vægt på, at selvom der var tale om en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, så var der tale om en overtrædelse af begrænset varighed, som kun omfattede to af firmaets forhandlere.
Kendelser fra Konkurrenceankenævnet
Nykredit Realkredit A/S mod Konkurrencerådet
Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse, der ikke tillod Nykredit at hæve bidragssatser på realkreditlån til private kunder.
Konkurrenceankenævnet har den 2. december 2010 fastslået, at et tilsagn vedrørende størrelsen af de private kunders bidragssatser, som Nykredit afgav i forbindelse med en fusion mellem Nykredit og Totalkredit, er tidsubegrænset.
Tilsagnet indebar, at Nykredit skulle nedsætte bidragssatsen på realkreditlån til privatkunder til 0,50%. Nykredit varslede imidlertid i februar 2010 en forhøjelse af bidragssatsen til 0,625%.
Konkurrencerådet påbød den 23. juni 2010 Nykredit ikke at hæve bidragssatsen med henvisning til, at en forhøjelse ville være i strid med det afgivne tilsagn.
Konkurrenceankenævnet fandt ligesom Konkurrencerådet, at det tilsagn, som Nykredit havde afgivet i forbindelse med fusionen, ikke var tidsbegrænset.
Konkurrenceankenævnet lagde blandt andet vægt på, at "det er det klare udgangspunkt, at tilsagn, der afgives i forbindelse med godkendelse af en fusion og som regulerer en adfærd, er uden tidsbegrænsning, med mindre tidsbegrænsningen tydeligt fremgår af tilsagnet eller af forholdene omkring afgivelsen af tilsagnene i øvrigt."
I det konkrete tilfælde fandtes der hverken at være indskrevet eller aftalt nogen form for tidsbegrænsning i fusionsgodkendelsen, og dermed fandtes Nykredit som led i godkendelsen af fusionen at have accepteret den manglende tidsbegrænsning.
Afgørelser fra Konkurrencerådet
Brancheforeningen Danske Bedemænds etiske regler
Brancheforening er blevet påbudt at ophæve etiske regler, der regulerer medlemmernes markedsføring.
Brancheforeningen Danske Bedemænd er af Konkurrencerådet den 22. december 2010 blevet påbudt at ophæve tre bestemmelser om markedsføring i foreningens etiske regler samt at afholde sig fra at komme med generelle meldinger til medlemmerne om, at ageren i strid med de tre markedsføringsmetoder er i strid med foreningens etiske regler.
Cirka 55-60% af samtlige bedemænd i Danmark er medlem af foreningen.
De tre markedsføringsbestemmelser i Danske Bedemænds etiske reglers pkt. 8 havde følgende ordlyd:
- ”Radio og TV kan kun bruges i brancheforeningens regi, enten på landsplan eller gennem lokalafdelingerne”
- ”Der henstilles til ikke at anvende priser i annoncer, fordi det kan virke vildledende”
- ”Det er ikke tilladt at annoncere med gratis-ydelser”
Konkurencerådet konstaterede, at de tre bestemmelser samlet set og hver for sig objektivt set havde til formål at begrænse konkurrencen og dermed var i strid med konkurrencelovens § 6, idet de begrænsede konkurrencen mellem de enkelte medlemsvirksomheder ved at begrænse medlemsvirksomhedernes mulighed for at markedsføre sig.
Dermed kunne brancheforeningen begrænse og kontrollere medlemsvirksomhedernes afsætning i strid med § 6.
Energi E2 har ikke taget urimeligt høje priser
Konkurrencerådet har fastslået, at energiselskabet Energi E2 A/S ikke har misbrugt sin dominerende stilling på det østdanske marked for engrossalg af elektricitet.
Konkurrencerådet traf den 22. december 2010 afgørelse i sagen, der er én ud af flere sager i de senere år, hvor konkurrencemyndighederne har undersøgt prissætningen på det danske elmarked.
Undersøgelsen af energiselskabet Energi E2 A/S' (herefter E2) priser vedrører perioden fra 2. halvår 2003 til 2005. Undersøgelsen skulle mere konkret afdække, om E2 havde udnyttet sin markedsposition til at tage urimeligt høje priser. Konkurrencerådet kom på baggrund af en samlet vurdering frem til, at der ikke skulle statueres misbrug, blandt andet fordi E2 i langt størstedelen af de undersøgte timer i perioden havde solgt elektricitet med underskud.
Post Danmarks individuelle og generelle rabatter for magasinpost
Konkurrencerådet har fastslået, at Post Danmark har misbrugt sin stilling på markedet for distribution af magasinpost.
I den forbindelse har Konkurrencerådet den 22. december 2010 påbudt Post Danmark med virkning fra senest den 1. april 2011 dels at ophøre med at yde loyalitetsskabende og markedsafskærmende rabatter i strid med konkurrencereglerne, og dels at ændre de generelle prislister for magasinpost så minimumskravene heri ikke har en loyalitetsskabende og markedsafskærmende virkning.
Udgangspunktet for det udstedte påbud er en analyse af Post Danmarks ageren på markedet for distribution af magasiner i perioden 2007-2009. I den pågældende periode havde Post Danmark en markedsandel på over 80%.
Post Danmark havde i perioden ydet 4 storkunder, der tilsammen står for 40-50% af omsætningen på markedet, individuelle rabatter, som Konkurrencerådet anså for at være loyalitetsskabende og markedsafskærmende.
Konkurrencerådet fandt ligeledes, at Post Danmarks generelle prislister for omdeling af magasinpost var loyalitetsskabende og markedsafskærmende.
Ved vurderingen af, om de af Post Danmark ydede rabatter var konkurrencestridige, lagde Konkurrencerådet blandt andet vægt på: (i) At rabatspændet var stort, (ii) at referenceperioden var et år, (iii) at rabatterne var retroaktive, (iv) at der var betydelig forskel i markedsandelen mellem Post Danmark og Post Danmarks konkurrenter, og (v) at der var uklarhed om tildelingskriterierne for de individuelle rabatter.
Konkurrencerådet påpegede ligeledes, (vi) at da Post Danmark er den eneste postdistributør på markedet med landsdækkende distribution af adresserede forsendelser, vil Post Danmark dermed være en uomgængelig handelspartner.
Witt Hvidevarer A/S' styring af videresalgspriser og hindring af parallelhandel
Konkurrencerådet har for første gang forbudt en distributørs foranstaltninger til hindring af parallelimport.
Konkurrencerådet har den 24. november 2010 fastslået, at Witt Hvidevarer A/S (herefter Witt), der importerer og distribuerer hårde hvidevarer, støvsugere og små el-apparater, har overtrådt konkurrenceloven på flere punkter.
For det første havde Witt påvirket prissætningen på robotstøvsugere ved dels at have aftalt bindende videresalgspriser for salg af robotstøvsugere af det amerikanske mærke iRobot, dels at have foretaget indirekte prisbinding ved at fratage eller nedsætte en eventuel bonus eller rabat til de forhandlere, der ikke prissatte i overensstemmelse med Witts ønsker.
Witt havde derudover også overtrådt konkurrenceloven ved dels at have hindret passivt salg, dels at have hindret parallelimport til Danmark i forbindelse med de distributionsaftaler, der var indgået med producenten af de pågældende robotstøvsugere.
Det fremgik således direkte af distributionsaftalen mellem Witt og iRobot, at Witt ikke måtte sælge til kunder eller købere uden for det territorium, som Witt var tildelt eksklusivt.
På baggrund af de ovenstående forhold påbød Konkurrencerådet Witt at ophøre med at indgå aftaler om faste priser og indskærpede desuden, at Witt ikke i fremtiden må indgå i et samarbejde om at hindre parallelimport.
Afgørelsen er den første af sin slags, hvor Konkurrencerådet har grebet ind over for en distributørs foranstaltninger til hindring af parallelimport.
Konkurrencerådet valgte ligeledes at påbyde Witt at informere sine medarbejdere og forhandlere om, at forhandlerne frit kan sætte deres priser på Witts produkter.
Scandlines' forbud mod videresalg
Scandlines ændrer ved tilsagn forretningsbetingelser for erhvervsdrivende, således at videresalg af færgebilletter nu tillades.
Scandlines har med bindende virkning fra den 27. oktober 2010 givet Konkurrencerådet tilsagn om at ændre visse forretningsbetingelser, der fremgår af Scandlines' standardkontrakt for fragtaftaler, og som forbyder videresalg af færgebilletter til brug for erhvervsdrivende.
Ligeledes har Scandlines givet tilsagn om at afholde sig fra direkte såvel som indirekte at forhindre videresalg.
Det af Scandlines indførte videresalgsforbud ramte navnlig mindre aktører, idet disse blev hindret i at opnå fordelagtige rabatter, da de ikke kunne indgå i indkøbssamarbejde med andre mindre aktører. Mindre aktører ville derfor på grund af videresalgsforbuddet kunne have sværere ved at konkurrere med større aktører på markedet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt, at de pågældende forretningsbetingelser medførte konkurrenceretlige betænkeligheder, hvorfor Scandlines efter drøftelser med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen valgte at afgive ovenstående tilsagn.
Konkurrencerådet valgte herefter at afslutte sagen og gøre tilsagnene bindende med følgende begrundelse; (i) tilsagnene var kommet tidligt i sagsbehandlingen, og eventuel konkurrenceskadelig adfærd blev begrænset hurtigt, (ii) forbuddet havde ikke været håndhævet, (iii) en tilsagnsløsning ville være ressourcebesparende for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, samt (iv) at en tilsagnsløsning ville have samme virkning på konkurrencen, som en undersøgelse, der resulterede i et påbud, ville have.