Bilsælgers oplysningspligt i relation til produktionstidspunkt

Købelovens mangelsbegreb

En genstand kan være mangelfuld i købelovens forstand på talrige måder. Foruden den "traditionelle" mangel i form af f.eks. en defekt bremsekaliber eller en defekt lås, kan en bil også være mangelfuld i købelovens forstand, hvis sælger ikke har givet køber tilstrækkelige oplysnin­ger om bilen. 

Sådanne oplysninger kendes under begrebet "sælgers oplysningspligt". Hvis de tilstrækkelige oplysninger ikke gives, siges sælger ikke at have overholdt sin loyale oplysningspligt.

Hvilke oplysninger skal gives efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 3? 

Det er ikke muligt at opliste alle de oplysninger, som kan tænkes at skulle gives efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 3, men bestemmelsen fastslår direkte, at det afgørende er, om der er tale om forhold, "der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden", og som "sælge­ren kendte eller burde kende".

Kravet om, at oplysningen/forholdet skal have haft be­tydning for køberen, siges ofte at betyde, at den mang­lende oplysning skal have været "bestemmende" for køberen. Dette betyder dog ikke, at køberen helt ville afholde sig fra at indgå handlen, men oplysningen skal blot have haft betydning for handlens vilkår; f.eks. ved at køberen ville have givet en lavere pris for bilen, hvis han havde kendt oplysningen.

Det andet krav om, at der skal være tale om en oplys­ning, som "sælgeren kendte eller burde kende", betyder, at ikke blot oplysninger, som sælgeren rent faktisk havde, har betydning. Også oplysninger, som domsto­lene mener, at sælger "burde kende", har betydning. Den sælger, som bevidst holder sig i uvidenhed, eller for­sømmer at foretage en - efter domstolenes opfattelse - sædvanlig undersøgelse for at kunne give køber de rele­vante oplysninger, vil således risikere, at en køber kan påberåbe sig købelovens regler om mangler.

Hvilke oplysninger kan være relevante ved salg af biler?

For en umiddelbar betragtning kan tre tidspunkter være relevante ved salg af biler, nemlig:

(i)     Produktionstidspunktet

(ii)    Tidspunktet for første indregistrering

(iii)    Modelåret

Det medgives, at punkt (iii) ikke er et tidspunkt i lighed med (i) og (ii), men oplysning om modelår kan desuagtet være relevant, og gives da typisk også i forbindelse med handel med biler.

Ligger (i) produktionstidspunktet umiddelbart forud for (ii) tidspunktet for første indregistrering, giver det typisk ikke anledning til tvist. Der, hvor tvisten kan opstå - og som Landsretterne har behandlet - er den situation, hvor (i) produktionstidspunktet ligger flere måneder og må­ske år forud for (ii) tidspunktet for første indregistrering.

I disse situationer har flere købere (forbrugere) gjort gældende, at sælger i henhold til købelovens § 76, stk. 1, nr. 3, ikke blot skal give oplysning om (ii) tidspunktet for første indregistrering men tillige om (i) produktionstids­punktet. 

Skiltningsbekendtgørelsen

Det følger af skiltningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1 (be­kendtgørelse nr. 10011 af 4. juli 1978 om skiltning og annoncering med priser for motorkøretøjer mv.), at der for brugte køretøjer skal gives oplysning om første re­gistreringsår, og af samme bestemmelse fremgår det, at der for campingvogne skal gives oplysning om fabrika­tionsåret.

Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at skiltningsbekendtgørelsen er mere end 30 år gammel og endnu vigtigere formentlig "blot" er udtryk for, hvilke oplysninger der som minimum skal gives.

Hertil kommer, at skiltningsbekendtgørelsen § 2, stk. 1, "alene" henviser til brugte køretøjer. 

Vestre Landsrets dom af 23. august 2002 (brugt bil)

I denne sag (refereret i U 2002.2534 V) havde sælger, som var autoriseret Mitsubishi-forhandler, i 1997 solgt en brugt Mitsubishi til en forbruger med oplysning om, at bilen var registreret første gang den 17. februar 1994. Det viste sig efterfølgende, at bilen var produceret i 1992, dvs. cirka 2 år forud for indregistreringen, hvilket køber ikke var blevet gjort opmærksom på i forbindelse med handlen.

Under sagen var der ikke oplysninger om, at der var sket modelskifte i perioden fra 1992 til 1994.

Køber gjorde efterfølgende gældende, at bilen var man­gelfuld, idet han havde haft en forventning om, at bilen var produceret i 1994, dvs. samme år som første indregi­strering.

Forud for Vestre Landsrets dom - men dog ej til brug for den konkrete sag - havde Danmarks Automobilforhand­ler Forening ("DAF") i et responsum oplyst, at

"Det er inden for automobilbranchen ikke kutyme ved salg af brugte biler at oplyse produktionsår. Første indre­gistre­ringsår oplyses i henhold til [skiltningsbekendtgø­relsen]."

Af DAF's responsum fremgik det endvidere, at det ikke gjorde nogen forskel, at de to tidspunkter - produktions­tidspunktet og første indregistreringsår - ikke var to på hinanden følgende år, eller at der var sket modelskifte.

Under sagen var der indhentet en udtalelse fra en skønsmand, som oplyste, at det forhold, at en bil er pro­duceret to år forud for første indregistrering, ville påvirke en købers interesse i negativ retning, dvs. en køber ville forvente et prisnedslag.

I sagen havde køber først reklameret efter den dagæl­dende ét års reklamationsfrist, og det var derfor nødven­digt for Landsretten at vurdere, om sælger havde handlet i strid med almindelig hæderlighed - for kun i så fald ville reklamationsfristen være uden betydning.

Efter at have henvist til DAF's responsum og skønsman­dens udtalelser fastslog Landsretten, at sælger ikke havde handlet i strid med almindelig hæderlighed ved ikke at oplyse om produktionstidspunktet.

Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var oplyst om omstændigheder - som f.eks. modelskifte - der kunne foranledige sælger til at oplyse om andet end tidspunktet for første indregistrering.

Sælger blev således frifundet, men det er væsentligt at notere sig, at Landsretten udtrykkeligt henviste til, at et modelskifte kunne have foranlediget sælger til at oplyse om andet end tidspunktet for første indregistrering.

Medens Landsretten således accepterede DAF's respon­sumudvalgs opfattelse af, at den relevante oplysning ved handel med brugte biler er tidspunktet for første indregi­strering, er det værd at notere sig, at Landsretten tilsy­neladende tog afstand fra DAF's oplysning om, at et modelskifte ikke har eller kan få betydning.

Vestre Landsrets dom af 14. september 2010 (ny bil)

I denne sag havde en privat køber den 14. oktober 2007 købt en ny Ford og i den forbindelse fået oplyst, at det var en "årgang 2007". Sælger var autoriseret Ford-for­handler.

Tvisten vedrørte to forhold. For det første, hvilket udstyr køber kunne forvente; og dernæst, om det forhold, at køber ikke var blevet oplyst, at bilen var produceret i april 2005, dvs. cirka 2½ år forud for købsaftalens indgåelse, betød, at bilen var mangelfuld.

I Landsretten fik køber ikke medhold i et synspunkt om, at noget ekstraudstyr var lovet. Køber fik heller ikke medhold i, at bilen var mangelfuld på grund af den manglende oplysning om produktionstidspunktet.

Under sagen udtalte en skønsmand, at den manglende oplysning om produktionsdato og år ikke i sig selv beret­tigede køber til et prisnedslag, når der var tale om den samme model.

Landsretten var enig med skønsmanden, og udtalte i lighed med ovennævnte dom, at der i bilbranchen er kutyme for, at det er første indregistreringsår, som er bestemmende for en bils årgangsangivelse. Endvidere fastslog Landsretten, at det forhold, at bilen var produce­ret cirka 2½ år forud for købsaftalens indgåelse ikke i sig selv medførte en pligt for sælger til at oplyse om bilens produktionsdato.

Endelig - og ganske væsentligt - kom Landsretten med en bemærkning om, at der ikke var sket modelskifte i perioden 2005 til 2007.

Sælger blev derfor frifundet.

Østre Landsrets dom af 13. december 2010 (brugt bil)

Denne sag vedrørte en privat køber, som den 10. maj 2009 købte en brugt BMW af en ikke-autoriseret BMW-forhandler. I forbindelse med købet blev det oplyst, at bilen var indregistreret første gang den 30. oktober 2007, og at der var tale om "modelår 2007", men sælger oplyste ikke (og vidste ej heller), at bilen var produceret den 14. oktober 2005, dvs. godt to år før indregistrerin­gen.

Køberen gjorde gældende, at bilen var mangelfuld, idet sælger ved ikke at oplyse om produktionstidspunktet ikke havde overholdt sin loyale oplysningspligt.

Køber gjorde endvidere gældende, at man var berettiget til afslag på kr. 30.000, dels fordi bilen ikke var monte­ret med et dieselpartikelfilter, og dels fordi man mente, at produktionstidspunktet i sig selv betød en lavere han­delsværdi på købstidspunktet.

Forenede Danske Motorejere ("FDM") indtrådte i sagen som mandatar for køberen, og sagen blev henvist til Østre Landsret, idet den fandtes principiel.

Under sagen var det ubestridt, at såfremt bilen var pro­duceret i 2007, da ville dieselpartikelfilter være stan­dardudstyr, medens det var ekstraudstyr i 2005, dvs. på det tidspunkt, hvor bilen rent faktisk var produceret. Køberen gjorde endvidere gældende, at dette forhold vedrørende dieselpartikelfilteret var udtryk for en "væ­sentlig modelændring".

Der var ikke under sagen foranstaltet syn og skøn, men importøren havde oplyst, at service for så vidt angik bremsevæske og motorolie løb fra produktionstidspunk­tet. Sælger friholdt derfor efterfølgende køber for om­kostningerne til at skifte disse to væsker.

Landsretten startede med at lægge til grund, at der in­den for bilbranchen er kutyme for, at en bils alder beskri­ves ud fra indregistreringstidspunktet, og at der ikke ved handel med brugte biler gælder en generel pligt til at oplyse om bilens produktionsdato.

I den konkrete sag fandt Landsretten imidlertid, at sæl­ger burde have været bekendt med, at produktionsda­toen indebar, at bilen udstyrsmæssigt (dieselpartikelfil­ter) afveg fra en tilsvarende model produceret i indre­gistrereringsåret. Da sælger ikke havde oplyst herom, fandt Landsretten, at bilen var mangelfuld i købelovens forstand, og tilkendte køber et afslag på kr. 10.000.

FDM har den 31. januar 2011 anket dommen til Højeste­ret og blandt andet gjort gæl­dende, at den kutyme, som Landsretterne har lagt vægt på, ikke kan opretholdes.

Vestre Landsrets dom af 15. december 2010 (brugt bil)

I den sidste af de fire sager havde en privat køber den 16. juni 2006 købt en brugt Honda af en ikke-autoriseret Honda-forhandler. Bilen var indregistreret første gang den 21. januar 2000, og var produceret den 3. marts 1998, dvs. knap to år tidligere.

Under sagen blev det oplyst, at der i 1999 blev foretaget visse ændringer ved den pågældende "model". Skøns­manden karakteriserede disse ændringer som et facelift og ikke en egentlig modelændring.

Udover ændringer, som f.eks. indfarvede kofangere og spejlhuse, lys i elektriske kontakter i kabinen mv., var motorydelsen tillige øget fra 128 HK til 147 HK.

Landsretten fastslog bl.a.  at det er første indregistre­ringsår, der i Danmark er bestemmende for en bils år­gang, og da sælger ikke var autoriseret Honda-forhand­ler, havde sælger ikke handlet ansvarspådragende ved ikke at give oplysninger om bilens produktionsår.

Landsretten frifandt herefter sælger, bl.a. med den be­grundelse, at de ændringer, der var gennemført fra 1998 til 1999, ikke var af så væsentlig betydning, at sælger burde have haft kendskab hertil.

Også denne dom er anket til Højesteret, og efter sigende skulle FDM være indtrådt i sa­gen.

Konklusion

En endelig afklaring af spørgsmålet, om man som sælger skal give en privat køber oplysning om en bils produk­tionstidspunkt, foreligger endnu ikke og må afvente Højesterets stillingtagen. Af de fire landsretsafgørelser kan dog udledes følgende:

For det første anerkender Landsretterne, at der i Dan­mark er kutyme for, at den relevante oplysning ikke er produktionstidspunktet, men derimod tidspunktet for første indregistrering.

Dernæst kan det af de to afgørelser fra henholdsvis 13. og 15. december 2010 udledes, at visse ændringer fra produktionstidspunktet til indregistreringstidspunktet kan medføre et krav om, at sælger undersøger produk­tionstidspunktet og oplyser køber herom.

Det afgørende er i den forbindelse, hvor "store" ændrin­ger der skal være tale om. Vestre Landsret fandt, at et facelift, som tillige indebar en forøget motorkraft, ikke var tilstrækkeligt, mens Østre Landsret fandt, at det forhold, at dieselpartikelfilter var gjort til standardudstyr, var tilstrækkeligt.

Det er i den forbindelse nærliggende at antage, at også mindre ændringer er relevante - og dermed indebærer en oplysningspligt for sælger - når der er tale om nye biler, mens margin er større ved salg af brugte biler.

Indtil Højesteret har taget stilling til spørgsmålet, må sælger for at være på den sikre side altid undersøge, om der er sket ændringer i perioden mellem produktionen og indregistreringen, og i så fald gøre køber opmærksom på produktionstidspunktet i forbindelse med handlen.

Særligt ved salg af nye biler bør sælger for at være på den sikre side tillige oplyse køber om enhver ændring, der er foretaget i perioden fra produktionstidspunktet til tids­punktet for handlens indgåelse.