Markedsføringslovens oplysningskrav ved kreditkøb - en aktuel problemstilling

En dansk bilforhandler har for nylig fået en bøde på kr. 25.000 for overtrædelse af markedsføringslovens regler om prisoplysninger ved kreditkøb.

Når en kunde, der er forbruger, har mulighed for at be­tale på anden måde end ved alminde­lig kontant betaling, f.eks. ved køb på kredit, skal kunden på en letforståelig måde oplyses om de ekstra omkostninger, der er for­bundet med at vælge finansieringen.

Formålet med oplysningskravet er at sikre forbrugeren mulighed for at danne sig et reelt indtryk af de omkost­ninger, der er forbundet med valget af en given finansie­ringsmulighed, og samtidig skabe effektiv priskonkur­rence mellem forskellige finansieringstilbud.

Oplysningskravet ved kreditkøb er fastsat i markedsfø­ringsloven og var tidligere alene regu­leret af markedsfø­ringslovens § 14. Den nævnte afgørelse, hvor en bilfor­handler fik en bøde på kr. 25.000, er en del af et større sagskompleks, hvor Forbrugerombudsmanden mener, at § 14 ikke er overholdt.

Efter markedsføringslovens § 14 skal en erhvervsdri­vende, der markedsfører varer til forbru­gere med mulig­hed for at købe dem ved kreditkøb, oplyse om:

  • Kontantpris
  • Kreditomkostningerne angivet som et beløb
  • De årlige omkostninger i procent for kreditten, de såkaldte ÅOP-oplysninger. ÅOP-op­lysninger skal gives på en lige så fremtrædende måde som de øvrige kreditoplys­ninger. Kreditom­kostningerne skal beregnes i overensstem­melse med kreditaftalelo­vens regler

I forbindelse med implementeringen af det såkaldte forbrugerkreditdirektiv i dansk ret, blev markedsfø­ringsloven ændret med indførelsen af den nye § 14 a, som trådte i kraft den 1. november 2010.  Denne be­stemmelse fastsætter nu det generelle oplysningskrav til alle kre­ditaftaler, herunder også kreditkøb.

I stedet for at tage højde for den eksisterende regel ved­rørende oplysningskrav, da man indførte den nye regel og således ændre eller ophæve markedsføringslovens § 14, er der nu tale om, at flere af de oplysninger, der kræ­ves efter markedsføringsloven § 14 a, er sam­menfal­dende med de oplysninger, der allerede kræves efter markedsføringslovens § 14.

Dette skaber usikkerhed omkring fortolkningen af § 14 og § 14 a, og Plesner har derfor an­modet Forbrugerom­budsmanden om at bekræfte fortolkningen af bestem­melserne.

Oplysningskravet er dog formentlig blevet udvidet med indførelsen af § 14 a, således at en erhvervsdrivende nu - udover ovennævnte oplysninger - også skal oplyse om følgende, når man markedsfører kreditkøb:

  • Debitorrenten, fast eller variabel eller begge, til­lige med oplysninger om omkostnin­ger, der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten
  • Kreditaftalens løbetid
  • Ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse, kon­tantprisen og størrelsen af en eventuel forudbe­taling
  • Det samlede beløb, som skal betales af forbruge­ren, og raternes størrelse

Oplysninger skal gives klart og tydeligt og på en frem­trædende måde via et repræsentativt eksempel.

Hvis forbrugeren er forpligtet til at indgå aftale om en accessorisk tjenesteydelse, f.eks. en forsikring, for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annonce­rede vilkår, og be­tingelser og omkostningerne hertil ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også fremgå klart, tydeligt og på en frem­trædende måde sammen med de årlige omkostninger i procent.

I reklamer og dokumentation henvendt til forbrugere skal man også gøre opmærksom på omfanget af sine beføjelser i relation til kreditgivningen, bl.a. om man udelukkende samar­bejder med en eller flere kreditgivere eller optræder som selvstændig mægler.

Oplysningskravet ved kreditkøb supplerer markedsfø­ringslovens generelle regler om prisop­lysninger, hvoref­ter det kræves, at der ved erhvervsmæssigt udbud af varer til forbrugere oplyses tydeligt om den samlede pris for varen, herunder også gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter i forbindelse med købet.

I den omtalte sag mod en dansk bilforhandler var der tale om, at der ikke var anført ÅOP-oplysninger på en række finansieringsskilte placeret i udstillede biler.

Bødebeløbet i den konkrete sag blev fastsat under hen­syntagen til, at ÅOP-oplysningerne - sammen med de i øvrigt påkrævede oplysninger - trods alt fremgik af andre skilte i forhand­lerens udstilling, og at forhandleren fjer­nede de ulovlige skilte umiddelbart efter Forbruger­om­budsmandens henvendelse.

Der er derfor risiko for, at der i andre sager om mang­lende prisoplysninger fastsættes højere bøder.

Der er endnu ikke truffet afgørelse i de resterende seks sager i sagskomplekset vedrørende manglende prisop­lysninger. Fem af de resterede seks sager involverer i øvrigt virksomheder i bilbranchen.

Se mere på www.forbrugerombudsmanden.dk

Når Forbrugerombudsmanden har afgivet et svar vedrø­rende Plesners ovennævnte henven­delse om fortolknin­gen af markedsføringslovens § 14 og § 14 a, vil vi i et senere nyhedsbrev orientere herom.