Markedsføringslovens oplysningskrav ved kreditkøb - en aktuel problemstilling
En dansk bilforhandler har for nylig fået en bøde på kr. 25.000 for overtrædelse af markedsføringslovens regler om prisoplysninger ved kreditkøb.
Når en kunde, der er forbruger, har mulighed for at betale på anden måde end ved almindelig kontant betaling, f.eks. ved køb på kredit, skal kunden på en letforståelig måde oplyses om de ekstra omkostninger, der er forbundet med at vælge finansieringen.
Formålet med oplysningskravet er at sikre forbrugeren mulighed for at danne sig et reelt indtryk af de omkostninger, der er forbundet med valget af en given finansieringsmulighed, og samtidig skabe effektiv priskonkurrence mellem forskellige finansieringstilbud.
Oplysningskravet ved kreditkøb er fastsat i markedsføringsloven og var tidligere alene reguleret af markedsføringslovens § 14. Den nævnte afgørelse, hvor en bilforhandler fik en bøde på kr. 25.000, er en del af et større sagskompleks, hvor Forbrugerombudsmanden mener, at § 14 ikke er overholdt.
Efter markedsføringslovens § 14 skal en erhvervsdrivende, der markedsfører varer til forbrugere med mulighed for at købe dem ved kreditkøb, oplyse om:
- Kontantpris
- Kreditomkostningerne angivet som et beløb
- De årlige omkostninger i procent for kreditten, de såkaldte ÅOP-oplysninger. ÅOP-oplysninger skal gives på en lige så fremtrædende måde som de øvrige kreditoplysninger. Kreditomkostningerne skal beregnes i overensstemmelse med kreditaftalelovens regler
I forbindelse med implementeringen af det såkaldte forbrugerkreditdirektiv i dansk ret, blev markedsføringsloven ændret med indførelsen af den nye § 14 a, som trådte i kraft den 1. november 2010. Denne bestemmelse fastsætter nu det generelle oplysningskrav til alle kreditaftaler, herunder også kreditkøb.
I stedet for at tage højde for den eksisterende regel vedrørende oplysningskrav, da man indførte den nye regel og således ændre eller ophæve markedsføringslovens § 14, er der nu tale om, at flere af de oplysninger, der kræves efter markedsføringsloven § 14 a, er sammenfaldende med de oplysninger, der allerede kræves efter markedsføringslovens § 14.
Dette skaber usikkerhed omkring fortolkningen af § 14 og § 14 a, og Plesner har derfor anmodet Forbrugerombudsmanden om at bekræfte fortolkningen af bestemmelserne.
Oplysningskravet er dog formentlig blevet udvidet med indførelsen af § 14 a, således at en erhvervsdrivende nu - udover ovennævnte oplysninger - også skal oplyse om følgende, når man markedsfører kreditkøb:
- Debitorrenten, fast eller variabel eller begge, tillige med oplysninger om omkostninger, der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten
- Kreditaftalens løbetid
- Ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse, kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling
- Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og raternes størrelse
Oplysninger skal gives klart og tydeligt og på en fremtrædende måde via et repræsentativt eksempel.
Hvis forbrugeren er forpligtet til at indgå aftale om en accessorisk tjenesteydelse, f.eks. en forsikring, for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår, og betingelser og omkostningerne hertil ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også fremgå klart, tydeligt og på en fremtrædende måde sammen med de årlige omkostninger i procent.
I reklamer og dokumentation henvendt til forbrugere skal man også gøre opmærksom på omfanget af sine beføjelser i relation til kreditgivningen, bl.a. om man udelukkende samarbejder med en eller flere kreditgivere eller optræder som selvstændig mægler.
Oplysningskravet ved kreditkøb supplerer markedsføringslovens generelle regler om prisoplysninger, hvorefter det kræves, at der ved erhvervsmæssigt udbud af varer til forbrugere oplyses tydeligt om den samlede pris for varen, herunder også gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter i forbindelse med købet.
I den omtalte sag mod en dansk bilforhandler var der tale om, at der ikke var anført ÅOP-oplysninger på en række finansieringsskilte placeret i udstillede biler.
Bødebeløbet i den konkrete sag blev fastsat under hensyntagen til, at ÅOP-oplysningerne - sammen med de i øvrigt påkrævede oplysninger - trods alt fremgik af andre skilte i forhandlerens udstilling, og at forhandleren fjernede de ulovlige skilte umiddelbart efter Forbrugerombudsmandens henvendelse.
Der er derfor risiko for, at der i andre sager om manglende prisoplysninger fastsættes højere bøder.
Der er endnu ikke truffet afgørelse i de resterende seks sager i sagskomplekset vedrørende manglende prisoplysninger. Fem af de resterede seks sager involverer i øvrigt virksomheder i bilbranchen.
Se mere på www.forbrugerombudsmanden.dk
Når Forbrugerombudsmanden har afgivet et svar vedrørende Plesners ovennævnte henvendelse om fortolkningen af markedsføringslovens § 14 og § 14 a, vil vi i et senere nyhedsbrev orientere herom.