"Det store hykleri" - ny artikel om "beneficial owner" sagerne

Partner og advokat, Hans Severin Hansen, har skrevet en artikel om de såkaldte "beneficial owner" sager i Tidsskrift for Skatter og Afgifter nr. 26 2011.

Skatteministeriet fører i disse år et sandt korstog mod danske selskaber, der har undladt at indeholde kildeskat ved udbetaling af udbytte eller renter til mellemholdingselskaber i udlandet. Det gøres gældende, at selskaberne hæfter for den ikke indeholdte kildeskat.

Sigtet med artiklen er at påvise, at Skatteministeriet tidligere har været af den opfattelse, at der ikke var grundlag for at kræve indeholdelse af kildeskat, og at denne opfattelse var tiltrådt af lovgiver. Skatteministeriet fortolker således i dag begrebet "beneficial owner" på en anden måde end tidligere. Den retlige konsekvens heraf er, at de rejste kildeskattekrav ikke kan gøres gældende over for de danske selskaber.

Hans Severin Hansen fører en række sager, herunder de to første domstolssager, i dette omfattende sagskompleks.

Læs artiklen "Det store hykleri - om "beneficial owner" sagerne".

Artiklen er offentliggjort som TfS 2011 537.

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter