Medarbejder og konkurrent solidarisk erstatningsansvarlige for samarbejde i ansættelsesperioden

Ved dom af 26. januar 2012 fandt Højesteret, at A groft havde tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse over for sin arbejdsgiver ved at arbejde for konkurrenten i en periode, hvor han var sygemeldt.

A havde opsagt sin stilling som sælger hos ERICO og havde, mens han stadig var ansat hos ERICO, men sygemeldt, hjulpet konkurrenten, Walraven, med at udarbejde et tilbud til en af ERICO's daværende kunder (Solar A/S). A havde bl.a. udarbejdet oversigter over varesortimenter og priser, rådgivet Walraven om, hvilke produkter der var kommercielt interessante for Solar samt korresponderet med Solar om tilbuddet både skriftligt og telefonisk. Solar skiftede efterfølgende leverandør, og ERICO krævede derfor erstatning for det tab, de havde lidt i forbindelse med Solars leverandørskifte.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at A havde videregivet erhvervshemmeligheder til Walraven, da det ikke kunne udelukkes, at de oplysninger, Walraven anvendte i forbindelse med udarbejdelsen af tilbuddet til Solar, hidrørte fra Solar selv. A fandtes dog groft at have tilsidesat sine forpligtelser i ansættelsesforholdet hos ERICO, herunder ved ikke at have undladt handlinger, der kunne påføre ERICO konkurrence og skade. A havde derfor handlet ansvarspådragende.

Ved at gøre brug af A's bistand havde Walraven overtrådt markedsføringslovens § 1 om "god skik", idet Walraven måtte have indset, at A, ved at videregive oplysningerne til dem, tilsidesatte sin loyalitetsforpligtelse over for ERICO. Walraven havde derfor handlet i strid med markedsføringslovens § 1.

A og Walraven var således solidarisk erstatningsansvarlige for det tab, ERICO havde lidt som følge af Solars leverandørskifte. Erstatningen blev af Højesteret skønsmæssigt fastsat til 300.000 kr.

Dommen viser, at almindelige medarbejdere ikke selvstændigt kan overtræde generalklausulen i markedsføringslovens § 1. Dog udtalte Højesteret også, at der - allerede fordi Walravens overtrædelse af markedsføringslovens § 1 beroede på selskabets udnyttelse af A's tilsidesættelse af sine ansættelsesretlige forpligtelser over for ERICO - ikke var grundlag for at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en ansat efter omstændighederne kan ifalde et erstatningsansvar for medvirken til en erhvervsdrivendes overtrædelse af markedsføringslovens § 1.

Læs Højesterets afgørelse her: domstol.dk.