Højesteret godkender ransagning af Facebook-profil

Højesteret har i en nylig kendelse godkendt, at politiet som led i efterforskningen skaffede sig adgang til den sigtedes profiler på henholdsvis Messenger og Facebook for at finde beviser. Politiet havde benyttet de originale brugernavne og kodeord til formålet.

Spørgsmålet for Højesteret var, om dette var lovligt, når informationen befandt sig på servere i udlandet. Dette mente Højesteret, fordi kriminaliteten kunne straffes i Danmark. Desuden var der adgang til profilerne fra en hvilken som helst computer med internetadgang, og politiets indgreb kunne foretages uden involvering af udenlandske myndigheder alene ved anvendelse af koderne.

Dernæst var spørgsmålet, om indgrebene kunne ske efter reglerne om ransagning, eller om de skulle ske efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden (dvs. telefonaflytning og lignende). Dette er af betydning, fordi indgreb i meddelelseshemmeligheden kun kan ske, hvis strenge betingelser er opfyldt, blandt andet stilles der krav om, at der er tale om alvorlig kriminalitet. Reglerne om ransagning er normalt noget mere lempelige.

Højesteret konkluderede, at det var reglerne om ransagning, der skulle anvendes, fordi oplysningerne var lagret på profilerne, og ikke var undervejs i en kommunikationslinje. Højesteret følger dermed den samme praksis, som der i dag gælder for sms-beskeder, der ligger på en mobiltelefon. Disse kan også tilvejebringes efter reglerne om ransagning.

Sagen illustrerer nok engang, at det ikke er serverens placering, der i sig selv afgør, om dansk lov kan anvendes på fænomener på internettet, men at det kommer an på andre forhold, i det konkrete tilfælde at oplysningerne var tilgængelige i Danmark og kunne tilvejebringes af det danske politi uden involvering af udenlandske myndigheder.

Læs Højesterets afgørelse her: domstol.dk.