Nordisk standpunkt til markedsføring via sociale medier

De nordiske forbrugerombudsmænd udsendte den 3. maj 2012 deres fælles standpunkt vedrørende markedsføring via sociale medier.

Sociale medier, som f.eks. Facebook, anvendes i dag af mange virksomheder til at markedsføre sig overfor brugere af det sociale medie. Det gør de f.eks., når de opretter profiler, når brugere "synes godt om" den erhvervsdrivende, når de anvender bannerreklamer, eller når de udsender statusopdateringer, som viser sig for Facebook-brugeren under "nyheder", f.eks. News Feeds.

Det er disse former for markedsføring, som de nordiske Forbrugerombudsmænd, herunder den danske, nu behandler i det nye standpunkt.