Undgå at blive bundet af forkerte priser på din hjemmeside

Når erhvervsdrivende udbyder varer på hjemmesider med tilknyttet bestillingsfunktion, er udgangspunktet, at det tilbud og den pris, der er på hjemmesiderne, aftaleretligt betragtes som et bindende tilbud - og det er uanset, om varen er annonceret med en (klart) forkert pris.

Hvis man som erhvervsdrivende ønsker at være beskyttet mod bindende købsaftaler med prisfejl, kræves det, at der inden forbrugerens endelige accept af købstilbuddet udtrykkeligt gøres opmærksom på, at der alene er tale om en opfordring til at gøre tilbud, og at der ikke er indgået en aftale, før den erhvervsdrivende har accepteret forbrugerens tilbud. Dette skal fremstå helt klart for forbrugeren, og det er ikke godt nok, at vilkåret er nævnt i de almindelige handelsbetingelser.

I en dom fra 2003 er der et eksempel på ordreafgivelsesvilkår, der blev anset for at være en opfordring til kunderne om at afgive tilbud: "Vores ordreoptagelsesvilkår: Vores computer skal nu til at fremsende en email til dig, således at du kan se, om bestillingen svarer til dit ønske. Vi bliver nød(t) til at få din accept på, at du ikke opfatter emailen som en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået. Men alene et elektronisk svar fra en computer til at fastslå, om det rigtige er indtastet". Kunderne skulle ved ordreafgivelse med et klik i en rubrik erklære, at de accepterede ordreoptagelsesvilkårene, som kunden tillige tilkendegav at have læst.

Ligeledes kan der henvises til en sag fra Forbrugerombudsmanden (10/00554), hvor en erhvervsdrivende på forsiden og under indkøbskurven - hver gang den fremkom - anførte, at bestillingen var "uden forbindtlighed, og at aftalen først var endelig indgået, når kunden modtog en ordrebekræftelse". Det samme var anført under pkt. 1 i salgs- og leveringsbetingelserne, og forbeholdet "poppede" op på skærmen, når kunden valgte at "gå til betaling".

Det skal nævnes, at hvis der er tale om en åbenbar prisfejl, og måtte forbrugeren indse dette, kan den erhvervsdrivende kræve sig løst fra aftalen efter aftalelovens § 32 - også selvom man ikke har taget forbehold. Det er i den forbindelse den erhvervsdrivende, som har bevisbyrden, og det er typisk spørgsmålet om god eller ond tro, der er afgørende for udfaldet. Bevisbyrden er forholdsvis tung at løfte. Det følger blandt andet af forbrugerklagenævnets afgørelse 10/030020, hvor en plæneklipper fejlagtigt var annonceret til kr. 495. Den korrekte pris var kr. 4.495. Den erhvervsdrivende havde en halv time efter købet oplyst forbrugeren om, at prisen var fejlagtig, og købet ville blive annulleret. Forbrugeren fastholdt imidlertid købet. Nævnet fandt, uanset at den oplyste pris måtte have forekommet forbrugeren usædvanligt lav, var det på det foreliggende grundlag ikke med tilstrækkelig sikkerhed blevet godtgjort, at forbrugeren var i ond tro om prisens rigtighed.

Hvis erhvervsdrivende ønsker at undgå at blive bundet af forkerte priser, er det altså muligt, men det kræver, at den erhvervsdrivende ved købstilbuddet altid skal gøre forbrugeren udtrykkeligt opmærksom på, at der alene er tale om en opfordring til at gøre tilbud.