Højesteret opretholder brugsmodel som gyldig
Sagen drejede sig om, hvorvidt RASN A/S' brugsmodelregistrering på et transportbånd var gyldig. Konkret var spørgsmålet, om transportbåndet havde tilstrækkelig frembringelseshøjde til at kunne registreres efter brugsmodelloven, dvs. om det adskilte sig tydeligt fra allerede kendt teknik.
Spørgsmålet var først, om et forprojekt, der lå forud for brugsmodellen, kunne anvendes som modhold i forhold til brugsmodelregistreringen, dvs. anses som værende allerede kendt teknik. Højesteret konkluderede, at forprojektet ikke kunne anvendes som modhold, da det kun var kendt inden for en snæver og veldefineret kreds af projektejere og konsulenter. Det gjorde i den forbindelse ingen forskel, at Arbejdstilsynet var gjort bekendt med projektet. Desuden indeholdt forprojektet alene et katalog over løsningsmuligheder, men lagde sig ikke fast på en af disse.
Vedrørende kravet om frembringelseshøjde i øvrigt fremhævede Højesteret, at der ikke ved brugsmodeller stilles så strenge krav som ved patenter. Der stilles således ikke et egentligt krav om opfindelseshøjde, som kendt fra patentretten. Højesteret understregede med henvisning til sin afgørelse i Fritz Amstrup-sagen fra 2008, at der måtte kræves et sikkert grundlag for at tilsidesætte Patentankenævnets afgørelse om, at betingelserne for registrering er opfyldt. Da skønsmanden endvidere var nået frem til det samme, nåede Højesteret frem til, at brugsmodellen opfyldte betingelsen om frembringelseshøjde.
Sø- og Handelsretten var i sin afgørelse gået videre, idet den i sin dom udtalte, at der ved vurderingen af frembringelseshøjden måtte tages udgangspunkt i en snæver afgrænsning af, hvad der allerede er kendt teknik. Som sagen var forelagt for Højesteret, var der imidlertid ikke anledning til at komme ind på dette spørgsmål.
Højesteret stadfæstede således Sø- og Handelsrettens afgørelse, der også opretholdt RASN's brugsmodelansøgning.
Advokat Peter-Ulrik Plesner repræsenterede RASN under sagen.
Læs Højesterets afgørelse her.