Dom om ophævelse af sponsoraftale

Sø- og Handelsretten har afsagt en dom om ophævelse af en sponsoraftale, der var indgået mellem den norske fodboldklub VIF ("Vålerenga Fotball") og det danske selskab Primetime Nordic A/S. Mere præcist havde Primetime indgået aftalen med et forvaltningsselskab, der havde til opgave at forvalte fodboldklubbens kommercielle rettigheder. Ifølge aftalen havde Primetime en eksklusiv ret til at sælge tøj, sko og accessories med VIFs varemærke. Forvaltningsselskabet garanterede i aftalen, at det var ejer af VIF-varemærket.

I 2009 opdagede Primetime, at VIFs fanshop, der var en selvstændig enhed med VIFs supporterklub som indehaver af flertallet af aktierne, solgte egenproducerede varer med VIF-varemærket. Forvaltningsselskabet viste sig i den forbindelse ikke at være ejer af VIF-varemærket, som det var garanteret i aftalen. Det var derimod en paraplyorganisation, der organiserede forskellige Vålerenga-sportsklubber, herunder VIF. Forvaltningsselskabet kunne derfor ikke give Primetime eneret til anvendelse af VIF-varemærket, og Primetime kunne derfor heller ikke forhindre fanshoppens salg. Primetime ophævede på den baggrund sponsoraftalen med henvisning til, at det ikke havde fået den eneret til at sælge produkter med VIF-varemærket, som fulgte af aftalen.

Sø- og Handelsretten konkluderede, at der var tale om en væsentlig misligholdelse af aftalen, idet eneretten til at sælge produkter under VIF-varemærket måtte anses som central, og at Primetime derfor kunne ophæve aftalen. Aftalen kunne ikke forstås således, at den kun gav Primetime eneret til at sælge fodboldrelaterede artikler. Det var desuden uden betydning, om Primetime måtte have været bekendt med, at fanshoppen solgte egenproducerede varer. Dette skulle i givet fald have været oplyst ved indgåelsen af kontrakten.

Dommen viser det helt grundlæggende, at man ved indgåelse af aftaler, der omfatter hel eller delvis overførsel af immaterielle rettigheder, herunder sponsoraftaler, skal være opmærksom på, om den enhed, der er forpligtet efter aftalen, faktisk har adgang til at råde over de rettigheder, som aftalen omfatter. Dette er især relevant i koncernforhold, hvor immaterielle rettigheder ofte kan være ejet af andre enheder, end dem hvor den egentlige drift er placeret.

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse her