Viking Gas kunne ikke forhindres i at påfylde gasflasker fra Kosan Gas

Højesteret har den 7. november 2012 afsagt dom i sagen mellem Viking Gas og Kosan Gas. I 2006 opnåede Kosan Gas et foreløbigt forbud mod Viking Gas' påfyldning af gasflasker, som Kosan Gas havde solgt til sine kunder.

Kosan Gas er indehaver af en eksklusiv licens til et 3D varemærke for de gasflasker, som Kosan Gas sælger og er desuden indehaver af ord- og figurmærker, der er anbragt på flaskerne.

Sagen blev anket til Højesteret, der stillede spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af varemærkedirektivets artikel 5 og 7. I dom af 14. juli 2011 i sag C-46/10 besvarede EU-Domstolen spørgsmålene. For en grundig kommentar til EU-Domstolens dom henvises til Sture Rygaard, Jakob Krag Nielsen og Peter Nørgaards artikel i Intellectual Property Magazine.

Kort fortalt kom EU-Domstolen frem til, at varemærkedirektivets artikel 5 og 7 ikke giver en varemærkeindehaver til et 3D varemærke for en gasflaske (eller dennes licenstager, som har anbragt sit navn og logo på flasken) ret til at modsætte sig, at disse flasker påfyldes af en tredjemand, medmindre der er rimelig grund til at modsætte sig dette i henhold til varemærkedirektivets artikel 7, stk. 2 (svarer til varemærkelovens § 6, stk. 2). EU-Domstolen lagde vægt på, at et andet resultat ville "begrænse konkurrencen urimeligt".

Højesteret skulle derfor tage stilling til, om der var en rimelig grund for Kosan Gas til at modsætte sig påfyldningen. En sådan rimelig grund kan være, hvis gasflaskernes tilstand blev forringet. Højesteret afviste, at det skulle være tilfældet.

En anden rimelig grund kunne være, hvis Viking Gas ved sit salg optræder på en sådan måde, at der kunne opstå tvivl om, hvorvidt der er en økonomisk forbindelse mellem Viking Gas og Kosan Gas.

EU-Domstolen var i præmis 40 gået ret langt ved at sige, at det forekommer rimeligt at antage, at en forbruger ikke ville tro, at der var sådan en forbindelse mellem Viking Gas og Kosan Gas. Viking Gas påsætter to hvide mærkater på de flasker, de påfylder. På den ene mærkat står der "Fyldt af Viking Gas", og på den anden mærkat er anført "Fyldt af Viking Gas - din gasleverandør".

Højesteret lagde til grund, at forbrugere er vant til at andre end de originale gasleverandører påfylder gasflasker og fandt, at en forbruger ikke under de anførte omstændigheder ville tro, at der er forbindelse mellem Kosan Gas og Viking Gas. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Kosan Gas' varemærker fortsat var synlige på flasken.

Dommen viser, at retten til 3D varemærker for genstande, som normalt genbruges, og som i sig selv har en økonomisk værdi konsumeres, når der sker salg af genstanden, og at varemærkeindehaveren derfor ikke kan forhindre, at genstanden genbruges, medmindre der er særlige grunde til det. Den bekræfter således, at man ikke kan opnå monopollignende status ved hjælp af varemærkerettigheder.