Udvalgte danske nyheder fra 2. halvår 2012

Sø- og Handelsretten

Nykredits tilsagn om nedsættelse af administrationsbidrag var ikke tidsubegrænset

I en dom af 6. december 2012 har Sø- og Handelsretten fundet, at Nykredits tilsagn fra fusionen med Totalkredit om at nedsætte sit administrationsbidrag ikke var tidsubegrænset. Sø- og Handelsret­ten omgør dermed de tidligere afgørelser fra Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet i samme sag.

Nykredit Realkredit A/S ("Nykredit") fusionerede med Totalkredit A/S ("Totalkredit") i 2003. Fusionen blev god­kendt af Konkurrencerådet ("KR") den 14. oktober 2003. I forbindelse med godkendelsen afgav Nykredit en række tilsagn, herunder et tilsagn om at nedsætte sit administra­tionsbidrag til 0,5%. 

Den 23. februar 2010 varslede Nykredit i en pressemed­delelse, at administrationsbidraget ville blive forhøjet. Ved en afgørelse af 23. juni 2010 vurderede KR dog, at dette ville udgøre en overtrædelse af ovennævnte tilsagn, og påbød derfor Nykredit ikke at forhøje administrations­bidraget. I afgørelsen fandt KR, at tilsagnet var tidsube­grænset, da der ikke var fastsat nogen tidsbegrænsning i selve ordlyden af tilsagnet, og da en sådan heller ikke kunne udledes af omstændighederne omkring afgivelsen af tilsagnet eller af almindelige principper for fortolkning af aftaler.

KR's afgørelse blev efterfølgende stadfæstet af Konkurren­ceankenævnet ("KAN") i en kendelse af 2. december 2010. I kendelsen udtalte KAN, at adfærdsmæssige tilsagn som udgangspunkt er tidsubegrænsede, hvis ikke det modsatte tydeligt fremgår af tilsagnet eller omstændighederne i øvrigt, og at tilsagnet henset til fusionens størrelse heller ikke kunne anses for at være uproportionalt.

Tilsagnet har ligeledes været genstand for en afgørelse af 30. november 2011 fra KR, hvori KR afviste at ophæve tilsagnet, men tillod Nykredit at hæve sit bidrag til 0,55-0,60% i perioden fra den 1. april 2012 til den 31. marts 2017 som følge af øgede kapitalomkostninger på bag­grund af finanskrisen, og for en kendelse af 24. februar 2012 fra KAN, hvori KAN afviste at behandle Nykredits klage over sidstnævnte afgørelse, da denne var truffet i henhold til almindelige forvaltningsretlige regler og ikke konkurrenceloven og dermed ikke var omfattet af KAN's prøvelseskompetence.

Nykredit indbragte både KAN's kendelse af 2. december 2010 om, at tilsagnet var tidsubegrænset, og KR's afgø­relse af 30. november 2011 om ikke at ophæve tilsagnet for Sø- og Handelsretten ("SHR").

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt tilsagnet var tids­ubegrænset, gjorde Nykredit gældende, at tilsagnet blot forpligtede Nykredit til at gennemføre nedsættelsen af administrationsbidraget og ikke til efterfølgende at opret­holde denne. Nykredit fremførte en lang række argumen­ter til støtte for dette, herunder blandt andet:

• At det ikke fremgår af ordlyden af tilsagnet, at dette er tidsubegrænset, og at det derfor følger af det almin­delige forvaltningsretlige princip om klarhed i afgørel­ser, at det ikke kan fortolkes som sådan
• At Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ("KFST") var klar over, at administrationsbidraget er Nykredits ene­ste indtægtsmulighed, og derfor ikke havde kunnet være i tvivl om, at Nykredit ikke ville være villig til at påtage sig et tilsagn om tidsubegrænset fastfrysning af bidraget
• At sagens oplysninger om tilsagnsforhandlingerne mellem Nykredit og KFST viste, at både KFST og Nykredit havde været af den opfattelse, at tilsagnet ikke var tidsubegrænset
• At tilsagnet ikke kan forstås som tidsubegrænset, når det kun omfatter Nykredit og ikke Totalkredit, hvor­ved Nykredit frit kan omgå tilsagnet ved at udstede realkreditlån gennem Totalkredit 
• En række andre argumenter vedrørende manglende konkurrenceretlig hjemmel, manglende forbindelse til formålet med tilsagnet, manglende proportionalitet og modstrid mellem en sådan fortolkning og alminde­lige aftaleretlige principper

I sin dom fandt SHR, at tilsagnet ikke kunne fortolkes som tidsubegrænset. SHR fremhævede, at Nykredits fortolkning af tilsagnet ikke var i modstrid med ordlyden af dette, og at et tilsagn om tidsubegrænset fastfrysning af bidragssatsen ville savne enhver forretningsmæssig begrundelse, hvor­ved det var meget lidt sandsynligt, at Nykredits repræsen­tanter havde haft til hensigt at binde Nykredit til et sådant. SHR fremhævede endvidere, at det ikke fremgik på nogen fremtrædende eller entydig måde af sagens oplysninger om tilsagnsforhandlingerne, at tilsagnet skulle forstås som tidsubegrænset, og at et sådant tilsagn under alle om­stændigheder ville savne mening, når det af Nykredit hel­ejede Totalkredit frit kunne ændre sine bidragssatser.

SHR ophævede derfor de to afgørelser fra henholdsvis KR og KAN om, at tilsagnet var tidsubegrænset, og tilplig­tede KR og KAN at anerkende, at Nykredit havde opfyldt til­sagnet og dermed ikke længere var bundet af dette. KR's afgørelse om ændring/ophævelse af tilsagnet bortfaldt dermed også, uden at det var nødvendigt for SHR at tage stilling til denne separat.

Dommen er blevet anket til Højesteret.

KAN's afgørelse i sagen af 2. december 2010 (angående tidsubegrænsethed) er tidligere omtalt i vores News & Updates - Konkurrenceret, nr. 1 2011, og KR's afgørelse i sagen af 30. november 2011 (angående æn­dring/ophævelse af tilsagnet) er tidligere omtalt i vores News & Updates - Konkurrenceret, nr. 1 2012.

Konkurrenceankenævnet 

Ejendomsmægleres boykot af Boliga.dk var ulovlig, men Konkurrencerådets påbud gik for vidt

I en kendelse af 16. november 2012 har Konkurrenceanke­nævnet stadfæstet, at ejendomsmæglerne bag Boligsiden.dk har overtrådt konkurrenceloven ved at nægte at lade Boliga.dk vise billeder af de boliger, ejendomsmæglerne havde til salg. Ankenævnet har dog ændret Konkurrencerådets påbud til ejendomsmæglerne, da ankenævnet fandt dette unødigt vidt­gående.

Den 25. januar 2012 fandt KR, at Dansk Ejendomsmægler­forening samt en række ejendomsmæglerkæder (samlet "ejendomsmæglerne") havde overtrådt konkurrencelovens § 6 ved at have aftalt og samordnet deres adfærd om at boykotte Boliga.dk ved at nægte at give Boliga.dk tilladelse til at vise billeder af de boliger, ejendomsmæglerne havde til salg. KR påbød derfor ejendomsmæglerne omgående at bringe enhver sådan aftale eller samordnet praksis til ophør og fremover at afstå fra enhver aftale eller samordnet prak­sis, som direkte eller indirekte har til formål eller følge at forhindre enkelte ejendomsmæglere i kæderne i at vise billeder af de udbudte boliger på bestemte boligsøgepor­taler, herunder Boliga.dk. Påbuddet omfattede ligeledes enhver form for kædeinterne krav, vedtagelser eller opfor­dringer.

Ejendomsmæglerne påklagede denne afgørelse til KAN i februar 2012 med påstand om ophævelse. De forskellige ejendomsmæglerkæder gjorde overordnet set gældende, at deres boykot af Boliga.dk ikke havde til formål at be­grænse konkurrencen, og at den derfor ikke udgjorde en overtrædelse af konkurrenceloven, da det ikke var blevet påvist, at den havde konkurrencebegrænsende virkninger. De gjorde endvidere gældende, at deres adfærd faktisk var konkurrencefremmende, da den var udtryk for udøvelse af deres legitime interesser som selskabsdeltagere i Bolig­siden.dk og dermed som konkurrenter til Boliga.dk, her­under at adfærden var accessorisk til henholdsvis sam­arbejdet om driften af Boligsiden.dk og de enkelte kæde­samarbejder. Endelig gjorde en række af de enkelte kæder gældende, at det ikke var bevist, at de havde deltaget i eller implementeret den samordnede praksis om at boy­kotte Boliga.dk.

I sin kendelse stadfæstede KAN, at ejendomsmæglerne har deltaget i en samordnet praksis, der udgjorde en overtræ­delse af konkurrencelovens § 6.

KAN fandt, at den samordnede praksis måtte anses for at have haft til formål at begrænse konkurrencen, og at det derfor var uden betydning, om KR havde påvist, at den havde konkurrencebegrænsende virkninger. Som begrun­delse for dette fremhævede KAN for det første, at mulig­heden for at vise billeder af de udbudte ejendomme var en væsentlig konkurrenceparameter på markedet for boligsø­geportaler, og at samordningen dermed havde forringet kvaliteten af det produkt, Boliga.dk kunne levere på dette marked. For det andet fremhævede KAN, at samordningen havde medført en koordinering af ejendomsmæglernes markedsføring på markedet for ejendomsformidling.

KAN fastslog endvidere, at ejendomsmæglernes legitime interesser i Boligsiden.dk ikke ændrede på, at en sådan adfærd var i strid med konkurrencereglerne, herunder at adfærden ikke kunne anses for accessorisk til ejendoms­mæglernes samarbejder, da den ikke kunne betragtes som nødvendig for disse. Endelig fandt KAN det på baggrund af sagens oplysninger godtgjort, at alle ejendomsmæglerne havde deltaget i den samordnede praksis, og at de havde implementeret denne internt i de enkelte kæder.

KAN fandt dog, at KR's påbud gik for vidt ved ikke blot at omfatte den konkrete samordning og foranstaltninger til implementering af denne, men også enhver anden aftale eller samordnet praksis og ethvert kædeinternt krav m.v. af tilsvarende karakter. Som begrundelse for dette påpegede KAN, at KR's afgørelse ikke tog stilling til, om en eventuel samordnet praksis eller kædeintern aftale af tilsvarende karakter, men uden tilknytning til den konkrete samord­ning, ville være i strid med konkurrenceloven. KAN valgte derfor at begrænse påbuddet til kun at angå den konkrete samordning og de kædeinterne udemeldinger om denne.

KR's afgørelse i sagen er omtalt i vores News & Updates - Konkurrenceret, nr. 2 2012.

Konkurrencerådet

Konkurrencerådet godkender Arcus-Gruppen Holding AS' overtagelse af Pernod Ricard Denmark A/S med tilsagn

Konkurrencerådet har den 26. september 2012 godkendt Arcus-Gruppen Holding AS' overtagelse af Pernod Ricard Denmark A/S. Arcus-Gruppen afgav tilsagn om bl.a. frasalg af akvavitmærket Brøndums i behandlingens fase 1, og Konkur­rencerådet fandt, at disse tilsagn imødekom alle betænke­ligheder ved fusionen.

Arcus-Gruppen Holding AS ("Arcus"), som er Norges fø­rende spiritusproducent, anmeldte den 31. juli 2012 over­tagelsen af Pernod Ricard Denmark A/S ("Pernod"), en dansk producent af bl.a. akvavit og bitter, til KFST. Fusio­nen indebar, at Arcus erhvervede 100% af aktiekapitalen i Pernod, herunder akvavitmærkerne Aalborg, Høker og Brøndums samt bittermærket Gammel Dansk.

KFST fandt, at fusionen ville kunne hæmme den effektive konkurrence betydeligt som følge af, at Arcus ville opnå en dominerende stilling på alle væsentlige relevante marke­der. For at imødekomme dette gav Arcus tilsagn om at frasælge akvavitmærket Brøndums. For at imødegå en eventuel risiko for koordinerede virkninger afgav Arcus endvidere tilsagn om at lade en række aftaler med den konkurrerende akvavitproducent Altia om bl.a. levering af finsprit, tapning og distribution ophøre ved udløb. 

Som supplement til vurderingen af fusionens ensidige virkninger anvendte KFST diversion ratios (dvs. en bereg­ning af hvor stor en andel af de kunder, parterne ville tabe ved en prisstigning, de ville tabe til hinanden) baseret på parternes forbrugersurvey til at undersøge, om en køber af Brøndums kan blive en lige så stærk konkurrent til Arcus, som Arcus var det til Pernod inden fusionen. Afgørelsen var dermed den første, hvori det fremgår, at KFST har anvendt denne analysemetode.

Den anmeldte fusion blev godkendt af KR i fase 1 med det af Arcus afgivne tilsagn, der samtidig blev gjort til et vilkår for fusionens gennemførelse, idet KR vurderede, at det afgivne tilsagn imødekom alle konkurrenceretlige betæn­keligheder. Afgørelsen var dermed også den første, hvori KR har godkendt en fusion med tilsagn i fase 1.

Klagenævnet for Udbud

NCC Construction Danmark A/S mod Egedal Kommune - klage tillagt opsættende virkning

I en kendelse af 30. juli 2012 har Klagenævnet for Udbud til­lagt en klage opsættende virkning. Klagenævnet fandt, at der forelå uopsættelighed på grund af en bestemmelse om over­skudsdeling i den udbudte kontrakt.

Den 16. december 2011 iværksatte Egedal Kommune ("EK") et begrænset udbud vedrørende et såkaldt ESCO-projekt (dvs. planlægning og gennemførelse af energibesparende tiltag på kundens ejendomme). 9 virksomheder ansøgte om prækvalifikation, og 5 af disse blev prækvalificeret og afgav tilbud, herunder Schneider Electric Buildings Denmark A/S ("Schneider") og NCC Construction Denmark A/S ("NCC"). Den 21. juni 2012 meddelte EK tilbudsgiverne, at kontrakten ville blive tildelt til Schneider.

Den 2. juli 2012 indgav NCC klage over udbuddet til Klage­nævnet for Udbud "(KLFU") med påstand om annullation af tildelingsbeslutningen. I klagen gjorde NCC blandt andet gældende, at tilbuddet fra Schneider indeholdt flere forbe­hold vedrørende et mindstekrav om en energibesparelses­garanti og dermed var ukonditionsmæssigt. NCC anmo­dede samtidig om, at KLFU skulle tillægge klagen opsæt­tende virkning.

KLFU valgte at tillægge klagen opsættende virkning, idet KLFU fandt, at alle tre betingelser for opsættende virkning var opfyldt. I forhold til betingelsen om uopsættelighed lagde KLFU vægt på, at det fremgik af kontrakten, at vær­dien af en eventuel merbesparelse i forhold til den krævede energibesparelsesgaranti ville blive delt ligeligt mellem den vindende tilbudsgiver og EK, og at det derfor ville være særdeles vanskeligt for NCC at opgøre et eventuelt erstat­ningskrav mod EK. Dette førte til, at betingelsen var op­fyldt, da det dermed ikke kunne påregnes, at NCC ville kunne opnå kompensation for en eventuel overtrædelse ved et erstatningskrav.

I forhold til betingelsen om "fumus boni juris" (at klagen har noget på sig) udtalte klagenævnet, at tilbuddet fra Schneider sandsynligvis var ukonditionsmæssigt af de årsager, NCC havde anført, hvorved denne betingelse lige­ledes var opfyldt.

Endelig fandt klagenævnet, at betingelsen om, at en inte­resseafvejning skal tale for at tillægge opsættende virk­ning, ligeledes var opfyldt. KLFU påpegede, at det fortsat var muligt at lovliggøre udbuddet, hvorved EK's interesse i at gennemføre udbudsprocessen ikke kunne opveje NCC's manglende mulighed for at opnå erstatning for en eventuel overtrædelse.

Intego A/S mod NRGi Net A/S - betingelser for direkte tildeling til tilknyttet virksomhed ikke opfyldt

Klagenævnet for Udbud har den 20. august 2012 erklæret en kontrakt, som NRGi Net A/S havde indgået uden forudgående udbud, for uden virkning. NRGI Net A/S havde påberåbt sig undtagelsen i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 23, men Klagenævnet fandt, at betingelserne for anvendelse af denne undtagelse ikke var opfyldt.

Genstanden for sagen var en kontrakt mellem NRGi Net A/S ("NRGi") og søsterselskabet EL:CON El-anlæg A/S ("EL:CON") vedrørende montering af energimålere. Kontrakten blev indgået uden forudgående udbud under henvisning til forsyningsvirksomhedsdirektivets ("FVD") artikel 23, hvor­efter kontrakter under visse omstændigheder kan tildeles til tilknyttede virksomheder uden forudgående udbud.

Den 15. februar 2012 indgav Intego A/S ("Intego"), en kon­kurrent til EL:CON, klage til KLFU over det manglende ud­bud af kontrakten. Intego gjorde gældende, at FVD's artikel 23 ikke fandt anvendelse, da parterne ikke opfyldte betin­gelsen i denne bestemmelse om, at mindst 80% af den gennemsnitlige omsætning af (i dette tilfælde) bygge- og anlægsarbejder, som den eller de relevante tilknyttede virksomheder har haft i løbet af de seneste tre år, skal hid­røre fra levering af bygge- og anlægsarbejder til de virk­somheder, de er tilknyttet.

Tidligere beregninger, der viste, at dette krav var opfyldt, var blevet foretaget med udgangspunkt i, at de relevante tilknyttede virksomheder i dette tilfælde var EL:CON og søsterselskabet EL:CON Grenaa A/S, da disse virksomheder ifølge NRGi var de eneste i EL:CON-gruppen, der udførte den type arbejder, kontrakten vedrørte. Intego gjorde dog gældende, at de relevante tilknyttede virksomheder i ste­det var alle virksomheder i EL:CON-gruppen, da disse alle udførte arbejder, der var omfattet af den samme CPV-kode som de ydelser, kontrakten vedrørte. På grundlag af dette udgjorde omsætningen fra levering til tilknyttede virksom­heder ifølge Intego under 80%.

KLFU gav Intego medhold i dette. KLFU fremhævede, at omsætningskravet i FVD artikel 23 ifølge bestemmelsens ordlyd skal vurderes samlet for (i dette tilfælde) alle bygge- og anlægsarbejder og altså ikke blot for arbejder af samme eller lignende karakter som de arbejder, kontrakten vedrø­rer. Dette førte ifølge KLFU til, at de relevante virksomhe­der som minimum var de tilknyttede virksomheder, der udførte kontrakter vedrørende opgaver omfattet af den samme CPV-kode som den ydelse, kontrakten vedrørte. På baggrund af sagens oplysninger konkluderede KLFU derfor, at omsætningen fra alle virksomheder i EL:CON-gruppen skulle inddrages, hvilket ifølge KLFU førte til, at omsæt­ningskravet ikke var opfyldt.

Betingelserne for anvendelse af undtagelsen i FDV artikel 23 var dermed ikke opfyldt, og KLFU erklærede derfor kon­trakten for uden virkning fra den 20. september 2012. I forhold til den del af kontrakten, der vedrørte perioden fra indgåelsen af kontrakten og frem til dette tidspunkt, ind­gav KLFU politianmeldelse mod NRGi med henblik på fast­sættelse af en bøde.

Datoen for standstill-periodens udløb skal angives i med­delelsen om tildelingsbeslutningen

Klagenævnet for Udbud har den 12. juli 2012 og den 29. au­gust 2012 afsagt kendelser, hvori klagenævnet fastslår, at en ordregiver er forpligtet til at angive den eksakte dato, hvor standstill-perioden udløber, i sine underretningsskrivelser om kontrakttildeling til tilbudsgiverne, og at det derfor ikke er tilstrækkeligt at angive, at standstill-perioden udløber efter 10 dage.

KLFU fastslog den 12. juli 2012 i sagen AS A.P. Botved mod Fællesindkøb Fyn, der vedrørte udbud af en rammeaftale om levering af personløftere (loftlifte) som genbrugshjæl­pemidler, at ordregiver havde handlet i strid med lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. ved ikke i underret­ningsskrivelserne til tilbudsgiverne at angive datoen for standstill-periodens udløb. 

Samme resultat nåede KLFU til den 29. august 2012 i sagen HP Byg A/S mod Boligselskabet af 1964 i Hjørring, afd. 1932, der omhandlede udbud af en totalentreprisekon­trakt om opførelse af 52 almene boliger. Tilbudsgiver havde i denne sag ligeledes undladt at angive datoen for standstill-periodens udløb.

I førstnævnte sag havde ordregiver anført standstill-perio­den som "min. 10 dage". Dette var ifølge KLFU ikke til­strækkeligt til at opfylde lovens krav. I sidstnævnte sag indeholdt ordregivers underretningsskrivelse slet ikke en angivelse af standstill-periodens udløb. Det forhold, at ordregiver efterfølgende havde meddelt tilbudsgiverne, at standstill-perioden blev forlænget, "således at den udløber 10 kalenderdage fra dagen efter den dag, hvor denne un­derretning er sendt", ændrede ikke på, at overtrædelsen var begået.

Berendsen Textil Service A/S mod Herlev Kommune - eva­lueringsmodel var i strid med tilbudsloven

I en kendelse af 22. november 2012 har Klagenævnet for Ud­bud fastslået, at en metode til evaluering af tilbud, som var blevet anvendt af Herlev Kommune, og hvori der blandt andet indgik en såkaldt korrektionsmodel, var i strid med tilbudslo­ven, da metoden medførte, at det dyreste tilbud aldrig ville kunne vinde over det billigste, selv om tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

I marts 2012 iværksatte Herlev Kommune ("HK") en ind­hentning af tilbud efter tilbudsloven vedrørende to ram­meaftaler om tøjvask til borgere, der var visiteret til denne ydelse efter lov om social service. Fem virksomheder afgav tilbud på kontrakten, herunder Berendsen Textil Service A/S ("BTS"), Trasbo A/S ("Trasbo") og Delfin Vask A/S ("Delfin Vask").

Den 1. juni 2012 meddelte HK, at rammeaftalerne ville blive tildelt til henholdsvis Trasbo og Delfin Vask. Det fremgik af meddelelsen, at der ved evalueringen af de to underkriterier Kvalitet og Miljø var givet point på en skala, der modsvarede spredningen i de point, der var givet for underkriteriet Økonomi, dvs. fra 92 til 100, og dermed ikke på den oprindeligt oplyste skala, som gik fra 0 til 100. HK bekræftede efterfølgende dette og oplyste, at ændringen skyldtes, at HK havde anvendt en såkaldt korrektionsmodel med henblik på at sikre anvendelse af identiske pointska­laer for alle underkriterier.

Den 28. juni indgav BTS klage til KLFU med påstand om annullation af tildelingsbeslutningen. I klagen gjorde BTS blandt andet gældende, at den evalueringsmetode, HK havde anvendt, var uegnet til at sikre den vægtning af underkriterierne, der var angivet i udbudsbetingelserne. BTS påpegede, at korrektionsmodellen medførte, at den dyreste tilbudsgiver automatisk ville opnå det mindst mu­lige antal point på den indsnævrede skala, mens den bil­ligste automatisk ville opnå det højest mulige, hvilket medførte, at den dyreste tilbudsgiver (i dette tilfælde BTS) aldrig ville kunne vinde over den billigste (i dette tilfælde Trasbo), da Økonomi-kriteriet vægtede 60%, hvorved de øvrige kriterier ikke kunne medføre en tilsvarende point­forskel.

I sin kendelse fastslog KLFU, at HK's evalueringsmetode var i strid med det valgte tildelingskriterium og den angivne vægtning af underkriterierne og dermed også principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. KLFU gav BTS medhold i, at metoden i dette tilfælde medførte, at det dyreste tilbud aldrig kunne vinde over det billigste tilbud, uanset hvor meget bedre det pågældende tilbud måtte være i forhold til de kvalitative kriterier, og at prisen der­med blev det reelt eneste udslagsgivende kriterium.

På baggrund af dette og et andet klagepunkt besluttede KLFU derfor at annullere HK's tildelingsbeslutning.

Øvrigt nyt

Ændring af tilbudsloven - annonceringspligten for bilag B-ydelser ophævet

Folketinget har vedtaget et forslag til en ændring af bl.a. til­budsloven, som medfører, at annonceringspligten efter til­budsloven for bilag B-tjenesteydelser ophæves, og at offentlige myndigheder undtages for annonceringspligten efter tilbuds­loven i tilfælde, hvor de overlader en opgave til en kommune.

Som nævnt i vores særnummer af News & Updates - Konkurrenceret fra november 2012 om forslaget til ændring af konkurrenceloven blev der fremsat et forslag til ændring af bl.a. tilbudsloven i Folketinget den 10. okto­ber 2012. Dette forslag er nu blevet vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2013.

I forhold til tilbudsloven indebærer forslaget, at annonce­ringspligten efter tilbudsloven ophæves for henholdsvis:

• Kontrakter om tjenesteydelser, der er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B, og
• Opgaver, en offentlig myndighed overlader til en kom­mune

Efter forslagets ikrafttræden vil disse to kategorier af kon­trakter dermed som udgangspunkt ikke være omfattet af udbudsreglerne, medmindre kontraktens værdi overstiger udbudsdirektivets tærskelværdier. Uanset om disse tær­skelværdier er oversteget eller ej, vil sådanne kontrakter dog fortsat være omfattet af de EU-retlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed i tilfælde, hvor kon­trakten må anses for at være af grænseoverskridende inte­resse. Dette indebærer i givet fald, at ordregiveren er for­pligtet til at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ligebehandling i forbindelse med indgåelsen af kontrakten, hvilket typisk indebærer en form for annoncering af kon­trakten.

Ud over ændringerne i tilbudsloven medfører lovændrin­gen også visse lempelser i lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.

For det første hæves tærskelværdien for udbudspligten efter denne lov i forbindelse med kommuners udførelse af sådanne opgaver for andre offentlige myndigheder, som kommunen kan udføre for sig selv, fra DKK 500.000 til den til enhver tid værende tærskelværdi for tjenesteydelser i udbudsdirektivet. Sådanne opgaver vil dermed hverken være udbudspligtige efter denne lov eller efter tilbudsloven (jf. ovenfor).

For det andet hæves tærsklen for den andel af omsætnin­gen i et selskab med kommunal eller regional deltagelse, der må hidrøre fra salg til andre end henholdsvis kom­muner eller regioner (eller både kommuner og regioner i tilfælde af selskaber med både kommunal og regional deltagelse) fra 25% til 50%. Denne andel vil som hidtil skulle opgøres som et gennemsnit over de seneste tre regn­skabsår.

Opdatering - Folketinget vedtager ændring af konkurren­celoven og straffeloven

Folketinget har vedtaget et forslag til ændring af konkurren­celoven og straffeloven, der bl.a. vil indebære indførelse af fængselsstraf i kartelsager og højere bøder for overtrædelse af konkurrenceloven. Ændringerne træder i kraft den 1. marts 2013.

Den vedtagne udgave af ændringsloven indeholder ingen materielle ændringer i forhold til det lovforslag, der blev fremsat den 26. oktober 2012, og som er beskrevet i vores særnummer af News & Updates - Konkurrenceret fra no­vember 2012. Under behandlingen af forslaget i Folketin­gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg havde et mindre­tal i udvalget fremsat et ændringsforslag, som ville have medført, at bestemmelserne om indførelse af fængsels­straf i kartelsager udgik af lovforslaget, men dette æn­dringsforslag blev ikke vedtaget.

Der blev stillet en række spørgsmål til lovforslaget under udvalgsbehandlingen. I forbindelse med besvarelsen af disse spørgsmål er det bl.a. fremkommet i en udtalelse fra Justitsministeriet, at der i medfør af straffelovens alminde­lige bestemmelser i princippet vil kunne idømmes op til 9 års fængsel, hvis nogen ved en eller flere handlinger og under særdeles skærpende omstændigheder har begået flere overtrædelser af den nye bestemmelse i straffeloven.

Ud over dette har erhvervs- og vækstministeren i forbin­delse med udvalgsbehandlingen afgivet en udtalelse, hvori det præciseres, at virksomheder vil få tilsendt både en meddelelse om betænkeligheder og en klagepunktsmed­delelse i forbindelse med udstedelsen af et foreløbigt på­bud. Bemærkningerne til den fremsatte udgave af lov­forslaget indeholdt indbyrdes modstridende angivelser om dette, men i udtalelsen fastslår ministeren, at dette beror på en fejl.

Indholdet og konsekvenserne af den nye ændringslov er beskrevet i detaljer i vores særnummer af News & Updates - Konkurrenceret fra november 2012.

Øvrige kommende ændringer på konkurrence- og udbudsområdet 

Forslag til ændring af håndhævelsesloven

Erhvervs- og vækstministeren sendte i december 2012 et udkast til forslag om ændring af håndhævelsesloven i høring. Høringen er nu afsluttet.

I sin nuværende form vil dette forslag blandt andet inde­bære, at fristerne for indgivelse af klager over udbud om­fattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdi­rektivet forkortes betydeligt, og at muligheden for, at Klagenævnet for Udbud kan erklære kontrakter for uden virkning, begrænses.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2013. Du vil kunne læse mere om indholdet af lovændringen i et kommende særnummer af vores News & Updates - Kon­kurrenceret.