EU-Retten træffer afgørelse i CISAC/KODA-sagen om national rettighedsklarering

EU-Retten har netop afsagt dom i CISAC/KODA-sagen, hvor den fastslår, at forvaltningssel­skabers praksis om national rettighedsklarering af musikværker ikke var i strid med EU's kon­kurrenceregler.

Ophavsretten til et musikværk giver dens inde­haver ret til at modsætte sig offentlig fremførelse af musikværket uden hans samtykke. I praksis er forvaltningen af denne ret altid overladt til et forvaltningsselskab, i Danmark KODA, der på vegne af ophavsmændene meddeler tilladelse til offentlig fremførelse af musik ("klarering").

Dette har for musikbrugerne, eksempelvis et diskotek, en tv-station etc., den fordel, at de ikke skal indhente godkendelse fra hver enkelt musi­ker/komponist, men kan nøjes med at henvende sig til KODA. 

Forvaltningsselskaberne er organiseret nationalt og samarbejder via gensidige repræsentations­aftaler således, at de tildeler hinanden gensidig ret til at klare rettigheder på vegne af hinandens medlemmer, dvs. at det danske KODA også kan give tilladelse til offentlig fremførelse af musik, hvor ophavsretten tilhører medlemmer af uden­landske forvaltningsselskaber. Forvaltningssel­skaberne giver typisk kun tilladelse til offentlig fremførelse i det land, hvor de opererer og ikke for flere lande eller for hele EU.

EU's konkurrencemyndigheder (EU-Kommis­sionen) var af den opfattelse, at de europæiske forvaltningsselskaber havde indgået et kartel­lignende samarbejde, der betød, at det reelt kun var det nationale forvaltningsselskab, der kunne klare rettighederne i det land, hvor dette selskab havde hjemme.

Dette var ifølge EU-Kommis­sionen til skade for konkurrencen, for så vidt an­gik offentlig fremførelse via internet, satellit og viderespredning pr. kabel, da det indebar, at na­tionale forvaltningsselskaber kunne fastsætte kunstigt høje priser på grund af manglende kon­kurrence. 

EU-Kommissionen udstedte i 2008 en afgørelse, hvor den fastslog, at KODA og en række andre forvaltningsselskaber havde overtrådt EU's kon­kurrenceregler. KODA anlagde sag ved EU-Retten med påstand om annullering af afgørelsen, hvil­ket retten tog til følge.

Retten konkluderede, at en parallel adfærd mellem forvaltningssel­skaberne, hvorefter der i praksis blev klareret rettigheder nationalt, ikke i sig selv indebar, at der forelå et kartellignende samarbejde.

I øvrigt havde EU-Kommissionen ikke ført bevis for, at forvaltningsselskaberne havde indgået et kartellignende samarbejde. Retten fulgte KODA's argumentation, hvorefter national rettigheds­klarering havde et sagligt formål, idet de na­tionale forvaltningsselskaber ikke i praksis har mulighed for at overvåge, om der sker krænkel­ser af mu­sikværker i deres repertoire uden for det land, hvor de er organiseret. Eksempelvis har KODA ikke i praksis mulighed for at kontrollere, om der sker krænkelser af musikværker hørende til for­eningens repertoire i et andet EU-land og i den forbindelse kræve, at krænkeren betaler ge­byrer til KODA for udnyttelsen. Disse spørgsmål er det mest rationelt at overlade til det nationale for­valtningsselskab.

Retten fastslog, at EU-Kom­mis­sionen ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne rejse tvivl om denne argumentation.

Sagen blev for EU-Retten ført af advokat Jacob Borum.

Læs KODA's pressemeddelelse her.

Læs EU-Rettens dom her.