Nye fogedforbudsregler - del 2 - særligt om justifikationssagen

Som omtalt ovenfor medfører ændringerne af fo­gedforbudsreglerne også en ændring af den så­kaldte justifikationssag, der skal føres efter de nugældende regler.

Justifikationssagen er en sag, hvor den, der får nedlagt et midlertidigt for­bud, inden 2 uger skal anlægge en sag, hvor der foretages en tilbundsgående prøvelse af, om hans rettigheder er krænket, og om de fogedret­lige betingelser for at nedlægge det midlertidige forbud var opfyldt, hvilket følger af den nugæl­dende § 634, stk. 1, i retsplejeloven.

Det har fra forskellige sider været anført, at lov­ændringen medfører, at den såkaldte "justifika­tionssag" afskaffes, hvilket eksempelvis anføres i bemærkningerne til lovforslaget til lovændringen.

Det er imidlertid kun det sidste led i den nu­gældende § 634, stk. 1, der afskaffes. Den, der får nedlagt et midlertidigt forbud, skal altså som hidtil anlægge sag inden 2 uger, jf. den nye § 425, men det er ikke længere et krav, at der un­der denne sag tages stilling til, om det var be­rettiget at nedlægge det midlertidige forbud; ek­sempelvis fordi det kan konstateres, at formålet kunne være nået ved at anlægge en almindelig retssag om spørgsmålet, og at et midlertidigt forbud derfor var unødvendigt.

Dette spørgsmål må afklares endeligt under sagen vedrørende det midlertidige forbud, dvs. eksempelvis ved kære af forbuddet.  

Ændringen får derfor næppe den store betydning i praksis, da justifikationssager i praksis kun i meget begrænset omfang forholder sig til, om betingelserne for at nedlægge det midlertidige forbud var opfyldt, ud over eksistensen af den påberåbte rettighed, og om hvorvidt der forelig­ger en krænkelse.

Den nye § 425, stk. 1, er dog en smule uklar med hensyn til indholdet af den sag, som skal anlægges, efter at forbuddet er nedlagt, idet det hedder, at der skal anlægges sag "om den ret­tighed, der påstås" krænket.

Dette kan i lyset af forarbejderne til loven forstås sådan, at den, der får et forbud nedlagt, blot skal anlægge sag med påstand om, at hans ret er gyldig. I lyset af EU's retshåndhævelsesdirektiv og kravene til sags­anlæg efter nedlæggelse af et midlertidigt for­bud, må bestemmelsen imidlertid formentlig skulle forstås således, at der, når forbuddet er nedlagt, skal anlægges sag vedrørende reali­teten, dvs. en sag, hvor der tages stilling til, om den ret, der dannede grundlag for forbuddet, er krænket.

Under denne sag vil sagsøgeren nød­vendigvis skulle dokumentere, at han har en ret, eksempelvis ved at fremlægge et patentskrift, sådan at retten kan tage stilling til, om det er krænket. Den sagsøgte kan så gøre gældende, at retten er ugyldig eller ikke er eksisterende. Dette svarer til, hvad der i praksis er indholdet af den nuværende justifikationssag.