Nye fogedforbudsregler - del 2 - særligt om justifikationssagen
Som omtalt ovenfor medfører ændringerne af fogedforbudsreglerne også en ændring af den såkaldte justifikationssag, der skal føres efter de nugældende regler.
Justifikationssagen er en sag, hvor den, der får nedlagt et midlertidigt forbud, inden 2 uger skal anlægge en sag, hvor der foretages en tilbundsgående prøvelse af, om hans rettigheder er krænket, og om de fogedretlige betingelser for at nedlægge det midlertidige forbud var opfyldt, hvilket følger af den nugældende § 634, stk. 1, i retsplejeloven.
Det har fra forskellige sider været anført, at lovændringen medfører, at den såkaldte "justifikationssag" afskaffes, hvilket eksempelvis anføres i bemærkningerne til lovforslaget til lovændringen.
Det er imidlertid kun det sidste led i den nugældende § 634, stk. 1, der afskaffes. Den, der får nedlagt et midlertidigt forbud, skal altså som hidtil anlægge sag inden 2 uger, jf. den nye § 425, men det er ikke længere et krav, at der under denne sag tages stilling til, om det var berettiget at nedlægge det midlertidige forbud; eksempelvis fordi det kan konstateres, at formålet kunne være nået ved at anlægge en almindelig retssag om spørgsmålet, og at et midlertidigt forbud derfor var unødvendigt.
Dette spørgsmål må afklares endeligt under sagen vedrørende det midlertidige forbud, dvs. eksempelvis ved kære af forbuddet.
Ændringen får derfor næppe den store betydning i praksis, da justifikationssager i praksis kun i meget begrænset omfang forholder sig til, om betingelserne for at nedlægge det midlertidige forbud var opfyldt, ud over eksistensen af den påberåbte rettighed, og om hvorvidt der foreligger en krænkelse.
Den nye § 425, stk. 1, er dog en smule uklar med hensyn til indholdet af den sag, som skal anlægges, efter at forbuddet er nedlagt, idet det hedder, at der skal anlægges sag "om den rettighed, der påstås" krænket.
Dette kan i lyset af forarbejderne til loven forstås sådan, at den, der får et forbud nedlagt, blot skal anlægge sag med påstand om, at hans ret er gyldig. I lyset af EU's retshåndhævelsesdirektiv og kravene til sagsanlæg efter nedlæggelse af et midlertidigt forbud, må bestemmelsen imidlertid formentlig skulle forstås således, at der, når forbuddet er nedlagt, skal anlægges sag vedrørende realiteten, dvs. en sag, hvor der tages stilling til, om den ret, der dannede grundlag for forbuddet, er krænket.
Under denne sag vil sagsøgeren nødvendigvis skulle dokumentere, at han har en ret, eksempelvis ved at fremlægge et patentskrift, sådan at retten kan tage stilling til, om det er krænket. Den sagsøgte kan så gøre gældende, at retten er ugyldig eller ikke er eksisterende. Dette svarer til, hvad der i praksis er indholdet af den nuværende justifikationssag.