Rolex-sagen - Højesteret sender spørgsmål til EU-Domstolen

Højesteret har den 25. februar 2013 afsagt ken­delse i den såkaldte Rolex-sag, der omhandler import af et forfalsket Rolex ur til privat brug. Der henvises til IP Update indlæg den 8. novem­ber 2011 og den efterfølgende diskussion.

Som anført i indlægget kom Sø- og Handelsret­ten i sin afgørelse af 8. november 2011 ud fra den såkaldte fremstillingsfiktion til det resultat, at hvis fremstilling af varen havde været en im­materialretskrænkelse i Danmark, da ville den kunne tilbageholdes og destrueres i medfør af Toldforordningen.

Højesteret deler i sin kendelse ikke Sø- og Han­delsrettens retsopfattelse og afviser fremstil­lingsfiktionen: "Det er således Højesterets op­fattelse, at det er en betingelse for at anvende forordningen, at der er tale om en krænkelse af en ophavsret eller varemærkeret, som er be­skyttet i Danmark, og at krænkelsen er sket her i landet".

Højesteret har stillet 5 spørgsmål til EU-Dom­stolen om henholdsvis ophavsret og varemærket. Spørgsmålene omhandler kort sagt, hvorvidt det er en krænkelse af dansk varemærkeret og/eller ophavsret, når en webbutik uden for EU sælger og sender varemærkeforfalskede/ophavsretligt beskyttede varer til en forbruger i Danmark, hvilket de i Højesterets kendelse citerede EU-domme kunne antyde.

Nu må vi vente i spænding et par år på EU-Dom­stolens afgørelse. Vi må dog håbe, at der under alle omstændigheder vil blive taget udtrykkelig stilling til problemstillingen i det kommende va­remærkedirektiv.

Læs Højesterets kendelse her.