Hensynet til ytringsfriheden kunne ikke medføre straffrihed for journalister

Østre Landsret har afsagt dom i en sag, hvor nogle tv-journalister var tiltalt for dokumentmisbrug (straffelovens § 174) i forbindelse med forberedelsen af en fjernsynsudsendelse.

Journalisterne ønskede at lave en historie om, at unge i Odense Kommune kunne få udstedt aldersbeviser, der viste, at de var over 18 år, selvom dette ikke var tilfældet. Som led heri fik journalisterne to piger på henholdsvis 14 og 15 år til at henvende sig på den lokale Borgerservice, hvor de ved hjælp af to sygesikringsbeviser, der tilhørte nogle 18-årige, fik udstedt aldersbeviser. Aldersbeviserne blev herefter anvendt til køb af cigaretter mv.

Journalisterne forsvarede sig med, at handlingerne var begået som led i afdækning af forhold af stor samfundsmæssig betydning, og at der således måtte ske frifindelse, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 (retten til ytringsfrihed).

Landsretten var ikke enig og fastslog, at emnet nok havde samfundsmæssig betydning, men ikke nok til, at det kunne medføre straffrihed. Journalisterne blev idømt bøder på henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr.

Sagens resultat er ikke overraskende; og sagen viser, at der må kræves en vis grad af samfundsmæssig interesse, før hensynet til ytringsfriheden giver lov til at overtræde loven. I afvejningen må også indgå lovovertrædelsens karakter og grovhed. Grænsen kan dog være svær at drage: Højesteret dømte således i 2007 en journalist for at besidde en grillkniv i transithallen i Københavns Lufthavn. Journalisten hævdede, at han blot ville afsløre en sikkerhedsbrist. Hensynet til ytringsfriheden kunne heller ikke her føre til frifindelse. I 2012 frifandt Højesteret omvendt to journalister for brug af skjult kamera i et privat hjem, hvor journalisterne ville afsløre ulovlig handel med hunde.

Sagen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, afdeling A, s. 1920.

De to sager omtalt ovenfor er tilsvarende trykt i Ugeskrift for Retsvæsen, afdeling A, henholdsvis årgang 2008, s. 671, og årgang 2012, s. 2328.