Offentlige myndigheders adgang til oplysninger i kontroløjemed

EU-Domstolen afsagde den 30. maj 2013 dom i sagen C-342/12. Der var tale om en præjudiciel afgørelse, anmodet af en portugisisk domstol under en sag mellem en portugisisk arbejdsgiver og det portugisiske arbejdstilsyn.

Tvisten i hovedsagen angik en inspektion foretaget af arbejdstilsynet hos arbejdsgiveren. Ifølge portugisisk lovgivning skal arbejdsgiveren på sit forretningssted give arbejdstilsynet umiddelbar adgang til arbejdstidsregisteret for de ansatte på stedet. Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke givet arbejdstilsynet den fornødne adgang til arbejdstidsregisteret og blev pålagt en bøde på 2.000 EUR.

Formålet med den portugisiske lovgivning er, at arbejdstilsynet hurtigt og direkte kan afgøre, om der er sket overtrædelse af reglerne om arbejdstider.

EU-Domstolen skulle i sagen tage stilling til, om forholdene omkring arbejdstidsregisteret var i strid med persondatadirektivet (95/46 EF).

Først vurderede EU-Domstolen, om arbejdstidsregisteret indeholdt personoplysninger omfattet af direktivet. Arbejdsgiverens arbejdstidsregister byggede på oplysninger fra magnetkort, som hver medarbejder anvendte til tidsregistrering. Både de daglige arbejdstider samt pauser blev registreret. Da arbejdsregisteret indeholdt information om en identificeret eller identificerbar fysisk person, var der efter domstolens opfattelse tale om personoplysninger.

Desuden blev det fastslået, at arbejdsgiverens indsamling, registrering, systematisering, op-bevaring, søgning og brug af oplysningerne samt videregivelsen til arbejdstilsynet udgjorde en behandling af personoplysninger omfattet af direktivet.

Dernæst tog EU-Domstolen stilling til, om direktivet var til hinder for, at portugisisk lovgivning pålagde arbejdsgiveren at give arbejdstilsynet umiddelbar adgang til arbejdstidsregisteret. Direktivets art. 6 (lovens § 5) kræver, at oplysningerne indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål samt er relevante og tilstrækkelige, og ikke omfatter mere end hvad der kræves. Desuden kræves, i medfør af art. 7 (lovens § 6), at behandlingen af personoplysninger er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse eller er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse.

EU-Domstolen fandt, at kravene i art. 6 og 7 formentlig var opfyldt, idet personoplysningerne i arbejdstidsregisteret var indsamlet for at sikre overholdelse af reglerne om arbejdsvilkår. Desuden var der tale om overholdelse af en retlig forpligtelse, som arbejdsgiveren var underlagt. Der var ligeledes formodning for, at reglerne i den portugisiske lovgivning var nødvendige for, at arbejdstilsynet kunne gennemføre den påkrævede kontrol med arbejdstidsregisteret.

Endelig fastslog EU-Domstolen, at retten til umiddelbar adgang til arbejdstidsregisteret kun var nødvendig, hvis den var givet til myndigheder med kompetence på området, f.eks. arbejdstilsynet.

EU-Domstolens afgørelse viser, at nationale myndigheders ret til tilsyn med registre, der indeholder personoplysninger, er relativt omfattende, i det omfang tilsynet er nødvendigt for at gennemføre kontrol med overholdelsen af lovgivningen.