Ny EU-forordning giver bedre muligheder for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Den 24. januar 2013 vedtog Europa-Parlamentet EU-Kommissionens forslag til en ny toldforordning, der skal erstatte den nugældende forordning fra 2003. Forordningen er foreslået på baggrund af og til effektiv imødegåelse af især den stigende internethandel med krænkende produkter produceret i lande uden for EU.

Den nye forordning medfører en række ændringer i forhold til den nuværende toldprocedure og træder i kraft 1. januar 2014.

For det første udvides forordningens område, således at toldkontrollen omfatter flere typer af krænkelser, end de rettigheder der i dag beskyttes; varemærke-, ophavs-, design- og patentrettigheder, supplerende beskyttelsescertifikater, sortsbeskyttelse, beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser samt beskyttelse af plantesorter. Herudover kommer forordningen til at gælde i forhold til anordninger til omgåelse af teknologiske foranstaltninger, handelsnavne, som antages at omfatte virksomhedsnavne, i det omfang de er beskyttet som eksklusive ejendomsrettigheder ifølge national ret, halvlederprodukters topografier og brugsmodeller. Det blev i den forbindelse tillige drøftet at inkludere parallelimporterede varer, men det blev besluttet ikke at lade parallelimport omfatte af forordningen.

For det andet foreskrives der en ny forenklet procedure for tilintetgørelse af krænkende varer uden først at skulle indlede en retlig procedure for at fastslå, om der har fundet en krænkelse sted af en intellektuel ejendomsrettighed - forudsat at rettighedshaverens samtykke foreligger, og den, der importerer, ikke protesterer.

Den måske vigtigste ændring vedrører en ny procedure for tilintetgørelse af ikke-fordærvelige varer indført ved småforsendelser. Det bliver således muligt, uden rettighedshaverens udtrykkelige samtykke, og uden først at skulle indlede en retlig procedure for at fastslå, om der har fundet en krænkelse sted af en intellektuel ejendomsrettighed, at få tilintetgjort disse varer. Rettighedshaveren skal blot have givet toldmyndighederne en generel godkendelse, og vareindehaveren såvel som rettighedshaveren må ikke inden 10 dage have protesteret imod tilintetgørelsen. Rettighedshaveren garanterer selvsagt for eventuelle tab, som varemodtageren uretmæssigt måtte lide i den forbindelse.

Endvidere tydeliggøres det med forordningen, hvilke informationer toldmyndighederne må dele, og det fremhæves, at en toldmyndighed, der opdager krænkende varer i transit, kan give besked herom til destinationslandets toldmyndigheder, der dermed opfordres til handling.

Toldforordningen finder under visse særlige omstændigheder anvendelse på varer, som antageligt er "i transit". Varer, hvor den angivne destination betvivles, vil således kunne tilbageholdes. Modtageren af sådanne varer, der søger deres frigivelse, vil være forpligtet i en efterfølgende retssag til at bevise, at de varemærkeforfalskede varer er bestemt til et land uden for EU og derved vitterligt er varer "i transit".

Forordningen løser ikke spørgsmålet, om import til privates eget brug kan stoppes, men i de nye regler på varemærkeområdet er det foreslået, at en erhvervsdrivendes salg til private vil udgøre en varemærkekrænkelse.

Samlet set er der tale om en velkommen udvidelse og forenkling af reglerne.

Forordningen kan læses her.