Præjudiciel afgørelse om fortolkning af direktivet om urimelig handelspraksis

EU-Domstolen traf den 19. september 2013 præjudiciel afgørelse om fortolkningen af direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om urimelig handelspraksis.

Det præjudicielle spørgsmål vedrørte en tvist mellem to østrigske rejsearrangører - CHS og Team4 Travel - der driver konkurrerende rejsebureauer i Østrig. Team4 Travel havde i sine salgsbrochurer for vintersæsonen 2012 beskrevet en række hoteller som eksklusive, fordi Team4 Travel havde indgået en eksklusivaftale med de pågældende hoteller, således at disse ikke kunne tilbydes af andre rejsearrangører på bestemte datoer. Team4 Travel havde i den forbindelse sikret sig, at der ikke var foretaget reservationer af andre rejsearrangører forud for indgåelsen af eksklusivaftaler med de pågældende hoteller. Det viste sig imidlertid, at CHS også havde indgået aftaler med de samme hoteller i de samme perioder.

CHS indstævnede derfor Team4 Travel ved retten i Østrig med påstand om, at Team4 Travels udsagn om eksklusivitet i sine salgsbrochurer var i strid med forbuddet mod urimelig handelspraksis, idet der ikke forelå eksklusivitet. Team4 Travel nedlagde heroverfor påstand om, at de for det første havde opfyldt deres erhvervsmæssige diligenspligt ved udarbejdelsen af brochurerne og for det andet ikke havde kenskab til, at hotellerne havde indgået aftaler med CHS.

Den første og anden instans i Østrig gav Team4 Travel medhold. Ved anke til den øverste domstol i Østrig forelagde den øverste domstol spørgsmålet til præjudiciel afgørelse ved EU-Domstolen. Den øverste domstol ønskede en afgørelse af, om artikel 5 i direktivet om urimelig handelspraksis skal fortolkes således, at når der foreligger vildledende handelspraksis som omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 4, er det ikke tilladt at foretage en særskilt efterprøvelse af kriterierne i direktivets artikel 5, stk. 2, litra a, om, hvorvidt handelspraksissen er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt.

EU-Domstolen nåede frem til, at i de tilfælde, hvor en handelspraksis kan karakteriseres som vildledende, er det ikke nødvendigt at undersøge, om en sådan praksis ligeledes er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt. EU-Domstolen begrundede blandt andet dette med, at denne fortolkning er den eneste effektive måde at sikre, at forbrugeren beskyttes, når der foreligger vildledende handelspraksis i artikel 5, stk. 4.

Ovennævnte præjudicielle afgørelse slår fast, at der skal foretages en objektiv bedømmelse af, om en handelspraksis kan anses for vildledende, hvor subjektive elementer som eventuel opfyldelse af diligenspligt er uden betydning.

Du kan læse hele afgørelsen her.

Du kan læse direktivet om urimelig handelspraksis her.