Højesteretsdom tilkender Noma vederlag på DKK 150.000 for en chokoladeklubs retsstridige anvendelse af Nomas varemærke
Højesteret har den 11. december 2013 afsagt dom i sagen om en chokoladeklubs anvendelse af Nomas varemærke ved internetannoncering. Homeenter AB solgte medlemsskaber til en chokoladeklub og antog i denne forbindelse medievirksomheden Mikkelsen Media ApS (Mik-kelsen) til at markedsføre chokoladeklubben. I reklamekampagnen for chokoladeklubben fremgik det, at man kunne vinde en middag på Noma - verdens bedste restaurant, når blot man tilmeldte sig chokoladeklubbens abonnement.
Dommen indeholder tre væsentlige elementer:
1. Overtrædelse af varemærkeloven og markedsføringsloven
Højesteret fandt ligesom Sø-og Handelsretten ikke overraskende, at Noma er et velkendt varemærke, som nyder særlig beskyttelse efter varemærkelovens § 4, stk. 2. Højesteret fandt, at annonceringens fremhævelse af Noma som "verdens bedste" indebar, at Nomas varemærke blev brugt på en dominerende og meget iøjnefaldende måde. Homeenters chokoladeklub forsøgte at lægge sig i kølvandet på Nomas renommé og snyltede derved på en utilbørlig måde på Nomas varemærke og særpræg. Højesteret vurderede på denne baggrund, at der var sket en overtrædelse af varemærkelovens § 4, stk. 2, såvel som markedsføringslovens §§ 1 og 18.
2. Det solidariske hæftelsesansvar
Sø- og Handelsretten dømte Homeenter solidarisk ansvarlig med Mikkelsen for overtrædelsen. I det indbyrdes forhold fandtes Mikkelsen imidlertid at skulle friholde Homeenter, idet Homeenters godkendelse af annoncen alene indebar en godkendelse af opsætningen, mens det måtte være Mikkelsens opgave at sikre kampagnens overensstemmelse med dansk lovgivning.
Mikkelsen gik imidlertid herefter konkurs, hvorfor Højesterets afgørelse alene omhandler Homeenters ansvar overfor Noma.
Kort beskrevet gjorde Homeenter generelt gældende også for Højesteret, at de med sin begrænsede rolle ikke havde overtrådt lovgivningen. I forhold til markedsføringsloven henviste de særligt til, at det var sædvanligt at udlodde gaver uden rettighedshaverens samtykke. Højesteret fandt imidlertid, at Homeenters aftale og godkendelse af annoncens udformning medførte, at Homeenter hæftede sammen med Mikkelsen for overtrædelsen af lovgivningen. Homeenter hæftede desuden også for markedsføring foretaget af Mikkelsens underleverandør.
3. Erstatningsopgørelsen
Noma havde anlagt påstand om betaling af DKK 250.000, som følge af krænkelserne. Noma havde ført en eventplanlægger som vidne, som oplyste, at Noma tidligere havde krævet DKK 175.000 (eksklusiv moms) i gebyr, for at en tysk virksomhed måtte reklamere internt blandt sine medarbejdere om, at Noma ville levere middagen til deres virksomhedsarrangement. Denne oplysning ændrede dog ikke på, at Højesteret fandt, at overtrædelserne kun gav Noma ret til et vederlag på DKK 150.000. Noma havde desuden ikke godtgjort at have lidt et omsætningstab eller yderligere skade. Sø- og Handelsrettens dom blev dermed stadfæstet.
Opsummering:
Udlodning af præmier synes ofte at være anvendt som en del af markedsføringen på sociale medier. Dommen viser imidlertid, at virksomheder skal være ganske varsomme ved i deres markedsføring at reklamere for udlodning af præmier fra velkendte varemærker uden forudgående tilladelse.
Højesteretsdommen kan læses her.
Der henvises desuden til Sø- og Handelsretsdommen, hvor man kan se de konkrete ulovlige reklamer. Dommen kan læses her.