Ændringer af EU's varemærkelovgivning del 2 af 2 (formelle ændringer)

Vi har tidligere omtalt de materielle ændringer af EU's varemærkelovgivning, der er på vej. Ændringsforslagene til varemærkedirektivet og varemærkeforordningen medfører imidlertid også en række formelle ændringer af reglerne, dvs. vedrørende reglerne om eksempelvis ansøgning om et varemærke og om at fremsætte indsigelser mod et varemærke. Ændringerne vedrører både EU-varemærker og nationale varemærker. I det følgende skal de mest centrale ændringer omtales.

En af de mere synlige ændringer bliver, at EU's varemærkemyndighed, Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked, normalt kaldet OHIM, skifter navn til Den Europæiske Unions Agentur for Varemærker og Design.

Herudover medfører ændringerne, at reglerne for bestemmelse og klassificering af varer og tjenesteydelser tydeliggøres, hvilket bl.a. indebærer, at de varer eller tjenesteydelser, som et varemærke ønskes registeret for, skal kunne identificeres med en sådan klarhed og præcision, at det er muligt at fastslå omfanget af den beskyttelse, som varemærket giver. Det er ikke udelukket at anvende generelle begreber og betegnelser, men disse skal fortolkes indskrænkende, så de kun giver beskyttelse for varer og tjenesteydelser, der er omfattet af ordlyden. De almindelige betegnelser for klasseoverskrifterne i Nice-klassifikationen kan anvendes, såfremt de opfylder kriteriet om klarhed og præcision. Ændringen sker på baggrund af EU-Domstolens afgørelse i sag EUD 2012, nr. C-307 (IP-Translator), der fastslog, at varemærkedirektivet indebar et krav om klarhed og præcision. Dette er nu foreslået skrevet ind i såvel varemærkedirektivet som varemærkeforordningen, således at det kommer til at gælde for både EU-varemærker og nationale varemærker.

For EU-varemærker, der er ansøgt om før den 22. juni 2012, er der fastslået en overgangsordning, således at indehaveren under visse betingelser kan erklære, at registrering for en klasseoverskrift i Nice-klassifikationen var tænkt således, at den skulle omfatte andre varer og tjenesteydelser end dem, der er dækket af klasseoverskriftens ordlyd.

Perioden for tredjemandsbemærkninger ("third party observations") vedrørende EU-varemærke­ansøgninger ændres således, at disse nu kan indgives fra det tidspunkt, hvor en tredjemand bliver klar over varemærkeansøgningen, og ikke - som nu - skal afvente offentliggørelsen af ansøgningen.

Starttidspunktet for indsigelsesperioden vedrørende internationale varemærkeansøgninger, hvor EU er designeret, forkortes, sådan at den begynder at løbe en måned efter bekendtgørelsesdagen.

Særligt vedrørende de nationale varemærker medfører ændringerne, at der nationalt skal kræves et gebyr for registrering af hver ekstra varemærkeklasse. I dag kræves der af Patent- og Varemærkestyrelsen et grundgebyr på DKK 2.350, der dækker 3 klasser. For hver klasse herudover kræves et tillægsgebyr på DKK 600. Endvidere bliver de nationale varemærkemyndigheder pålagt at begrænse den undersøgelse, de foretager af egen drift, til at omfatte undersøgelse af, hvorvidt der foreligger en absolut registreringshindring, f.eks. af et varemærke, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig tale udgør en sædvanlig betegnelse for varen.

Forslagene skal som omtalt i det tidligere nyheder i IP/TMT Update vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, som kan følges i Pre-Lex, hvor forslagene også kan hentes:

Ændringsforslaget vedrørende varemærkeforordningen kan læses her.

Ændringsforslag vedrørende varemærkedirektivet kan læses her.