Sagstilgangen til Højesteret er ændret

Den 1. februar 2014 trådte en lovændring om sagstilgangen til Højesteret i kraft. Formålet med lovændringen er at skabe sikkerhed for, at de sager, der indbringes for Højesteret, fortsat er egnede til behandling af landets øverste domstol.

Højesteret har vurderet, at over halvdelen af ankesagerne fra Sø- og Handelsretten ikke er egnet til behandling i Højesteret, hvorfor ankeadgangen med en lovændring pr. 1. februar 2014 er blevet begrænset, således at principielle sager kan ankes til Højesteret eller landsretten, mens øvrige sager kun kan ankes til landsretten. Skal Højesteret behandle sagen i anden instans forudsætter det således, at "sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler herfor". Der er altså tale om samme krav som ved henvisning af sager fra byretten til landsretten.

Anker man til Højesteret, vil Højesteret undersøge, om sagen opfylder ovennævnte kriterier. Er dette ikke tilfældet afvises anken. Højesteret henviser ikke sagen til landsretten, så ønsker én af parterne trods afvisningen at udnytte sin ankeadgang, skal sagen ankes til landsretten senest to uger efter Højesterets afgørelse om ankeadgangen.

Efter domstolsreformen i 2006 er det klare udgangspunkt, at alle retssager behandles ved byretten i første instans. Sager af principiel karakter henvises efter anmodning af byretten til behandling i første instans i landsretten eller Sø- og Handelsretten.

Nogle sagstyper skal behandles af Sø- og Handelsretten i første instans, mens andre efter anmodning eller aftale mellem parterne kan henvises dertil, uden der stilles krav om, at sagen skal have principiel karakter. Domme afsagt af Sø- og Handelsretten kunne inden den nylige lovændring frit ankes til Højesteret.

Sø- og handelsrettens kompetencer udvides

Sø- og Handelsrettens kompetence er efter lovændringen udvidet og omfatter herefter flere sagstyper, som domstolen kan behandle i første instans (Retsplejelovens § 225, stk. 2). Det gælder f.eks. sager mellem erhvervsdrivende, hvor markedsføringsloven har væsentlig betydning.

For ankesager, der henvises af byretten til landsretten (Retsplejelovens § 226), har ændringen medført en præcisering af allerede gældende ret. Principielle sager skal desuden have "generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt." Kravet tydeliggøres efter den nye lovændring ved en direkte indskrivning af kravet i lovteksten. Endvidere skal landsretten nu af egen drift påse, om betingelserne for henvisningen er opfyldt. Præciseringen gælder imidlertid ikke for sager, der henvises af byretten til Sø- og Handelsretten (Retsplejelovens § 227).

Begrænset ankeadgang fra Sø- og Handelsretten

Nogle sager kan med fordel behandles ved landsretten fremfor Højesteret. Ved anke til landsretten har parterne mulighed for vidneførelse direkte for ankeinstansen (landsretten). Dette betyder, at parterne ved landsretten vil have bedre mulighed for at få uddybet og afklaret eventuelle tvetydige eller mangelfulde forklaringer. Det er der ikke samme mulighed for i forbindelse med anke til Højesteret, da eventuelle supplerende vidneforklaringer sædvanligvis afgives over for en dommerfuldmægtig forud for hovedforhandlingen.

På baggrund af lovændringen samt Højesterets ovennævnte vurdering må det nok forventes, at et betydeligt antal Sø- og Handelsretsdomme fremover kun kan ankes til landsretten. Ankeadgangen fra landsretten som første instans til Højesteret er ikke ændret, og landsrettens domme kan derfor forsat frit ankes til Højesteret efter de hidtidige regler.

For yderligere information kontakt advokat, partner Peter Schradieck.