Væsentlig ændring af retsplejeloven

Med virkning fra 1. februar 2014 er retsplejeloven blevet ændret på en række punkter.

Retsplejelovens § 226 om henvisning af principielle sager fra byret til landsret til behandling i 1. instans ændres således, at det præciseres i bestemmelsen, at en sag kan henvises, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

Der vil ofte være tale om en skønspræget vurdering, med vægt på om sagen er egnet til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan varetages. Efter forarbejderne bør en sag kun henvises, hvis den også vil kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse. Landsretten påser - efter lovændringen - af egen drift, om betingelserne for henvisning er opfyldt.

Der indføres adgang for landsretten til at afvise en henvisning, der ikke opfylder de krav, der fremgår af den nye formulering af retsplejelovens § 226. Landsrettens afvisning af en henvisning kan kæres til Højesteret uden tilladelse.

Sager behandlet af Sø- og Handelsretten som 1. instans kan ankes til Højesteret eller til landsret:

• Anke kan ske til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller der foreligger andre særlige grunde til ankebehandling i Højesteret som 2. instans.  
• Andre domme fra Sø- og Handelsretten skal ankes til landsret.

Hvis Højesteret finder, at en anke til Højesteret ikke opfylder betingelserne for at anke til Højesteret som 2. instans, afviser Højesteret anken. Sagen kan herefter inden 2 uger indbringes for landsret. Der skal ikke betales retsafgift på ny, hvis sagen indbringes for landsretten inden for fristen. Det er altså Højesteret, som selv afgør, om man ønsker at behandle en anke, som appellanten har indgivet til Højesteret.

Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle civile sager i 1. instans udvides med nogle sagsområder, der har nær tilknytning til de sagsområder, som i dag behandles af Sø- og Handelsretten i 1. instans. Der kan med de nye regler anlægges retssag ved Sø- og Handelsretten i sager vedrørende markedsføringsloven, lov om finansiel virksomhed (hvor Forbrugerombudsmanden er part), plantenyhedsloven og ophavsretslovens regulering af rettigheder til brugskunst (produktefterligninger) eller edb-programmer. Sø- og Handelsretten genvinder også kompetencen til at behandle sager mellem erhvervsdrivende vedrørende markedsføringsloven.

Retsplejelovens § 227 om henvisning af visse principielle sager fra byret til Sø- og Handelsretten ændres således, at den fremover alene vedrører sager om ansættelsesforhold og visse sager om ophavsret (sager, der ikke vedrører brugskunst og edb-programmer).

Ændringerne betyder altså særligt, at domme fra Sø- og Handelsretten kun i særlige tilfælde kan ankes til Højesteret. Ændringerne betyder også, at Sø- og Handelsretten genvinder kompetencen til at behandle produktefterligningssager omfattet af ophavsretsloven og sager mellem erhvervsdrivende omfattet af markedsføringsloven - sagstyper som siden retsplejereformen har været behandlet i byretterne.

Lovændringen er med til at implementere domstolsreformen, der forudsætter, at Højesteret primært skal beskæftige sig med sager af principiel betydning, og ikke sager, der i det væsentligste angår bevisvurderinger eller retsspørgsmål, der allerede er afklaret.