EU afviser registrering af LIDL's figurmærke i gråtoner som følge af forvekslingsrisiko med det registrerede tjekkiske figurvaremærke "LIDL MUSIC"

EU-Domstolens første instans, Retten, afviste den 27. februar 2014 registrering af Lidl's logo i gråtoner som EU-varemærke som følge af forvekslingsrisiko med det registrerede figurmærke "LIDL MUSIC" i Tjekkiet.

I april 2008 ansøgte den tyske discount-supermarkedskæde, Lidl Stiftung & Co. (Lidl), om registrering af sit logo "LIDL" i gråtoner som EU-varemærke i alle vareklasser i hht. Nice-klassifikationen, herunder vareklasse 15 "Musikinstrumenter". Den tjekkiske virksomhed, Lidl Music spol.s.r.o., gjorde indsigelser mod registreringen i vareklasse 15. Indsigelsen var baseret på Lidl Musics figurmærke "LIDL MUSIC", som siden 1994 har været registreret som nationalt varemærke i Tjekkiet i vareklasse 15 for musikinstrumenter.

Lidl gjorde under sagen gældende, at Lidl Music ikke havde gjort reel brug af figurmærket i en fem-årig periode. Retten fandt, at det var tilstrækkeligt for at bevise "reel brug" på det relevante territorium (Tjekkiet), at Lidl Music havde fremlagt billeder af fakturaer samt billeder af musikinstrumenter påført varemærket. Retten udtalte i tilknytning hertil, at det havde betydning, at figurmærket "LIDL MUSIC" var begrænset til ét territorium, idet der var tale om et nationalt varemærke, og at de omhandlede varer udgjorde musikinstrumenter, hvilket ikke kunne betragtes som normale hverdagsforbrugsgoder. Af denne årsag kunne man ikke kræve, at Lidl Music skulle fremlægge bevismateriale for en omfattende kommerciel brug af varemærket.

Under vurderingen af "reel brug" udtalte Retten tillige, at "reel brug" også omfatter brugen af varemærket i en anden form, der kun ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg, afviger fra den form, hvori mærket er registreret (T-156/01, Giorgio Beverly Hills). En sådan brug gør det muligt for varemærkeindehaveren som led i den kommercielle udnyttelse af varemærket i markedsføringsøjemed at lave variationer heraf - dog uden at ændre mærkets overordnede særpræg.

Retten gav endvidere Appelkammeret medhold i, at der forelå en risiko for forveksling mellem de to mærker. Lidl gjorde gældende, at Appelkammeret havde foretaget en urigtig retsanvendelse ved alene at lægge vægt på ordelementerne i de to mærker, som begge indeholdt ordet "LIDL", og ikke den figurlige udformning, som varierede fra hinanden. Eftersom figurmærket "LIDL MUSIC" alene var beskyttet som et nationalt varemærke i Tjekkiet, skulle forvekslingsrisikoen vurderes i relation til den gennemsnitlige Tjekkiske køber af musikalske instrumenter.

I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis (C-193/06, Nestlé mod OHIM) udtalte Retten, at der ved forvekslelighedsbedømmelsen kan lægges vægt på ét enkelt element i et varemærke, såfremt dette fremtræder som dominerende i forhold til mærkets øvrige komponenter, og såfremt det er dette element, som den relevante forbruger kan huske. I nærværende sag besad ordelementet "LIDL" en høj grad af særpræg, mens "MUSIC" kun havde en svag grad af særpræg. De figurlige elementer i begge mærker "LIDL" og "LIDL MUSIC" ville af den relevante forbruger visuelt alene blive opfattet som en dekorativ ramme udenom ordene "LIDL" og "LIDL MUSIC". Retten fandt endvidere, at den relevante forbruger alene ville huske det fremtrædende ordelement "LIDL", hvorfor de orale lighedspunkter i mærkerne også ville medføre en forvekslingsrisiko.

På baggrund heraf konkluderede Retten, at figurmærket "LIDL" ikke kunne registreres som EU-varemærke som følge af forvekslingsrisikoen med det nationale figurmærke "LIDL MUSIC".

Dommen kan læses her.