Ophavsretlig beskyttelse af litterær figur (Pippi Langstrømpe)

Den tyske Højesteret, Bundesgerichtshof, har afsagt dom i en sag om ophavsretlig beskyttelse af Astrid Lindgreens kendte Pippi Langstrømpe-figur. I sagen havde en detailhandelskæde som reklame for karnevalskostumer benyttet sig af et fotografi af en pige, der var klædt ud, så hun lignede Pippi Langstrømpe (rød paryk, strittende fletninger samt T-shirt og strømper med henholdsvist rød-hvidt og gul-grønt ringmønster). Fotografiet blev brugt i kataloger og på internettet.

Bundesgerichtshof nåede konkret frem til, at fotografiet ikke krænkende ophavsretten til Pippi Langstrømpe-figuren. Ganske vist ville iagttageren af reklamen se, at det drejede sig om Pippi Langstrømpe, men figuren i reklamen gjorde imidlertid kun brug af få af de kendetegn, der var afgørende for Pippi Langstrømpe-figuren.

Bundesgerichtshof understregede, at ophavsret til en litterær figur som sådan ikke kunne opnås alene ved en gengivelse af personens udsende, men derimod krævende en særegen kombination af udseende, karakteregenskaber, færdigheder og typisk adfærd. Ophavsretten var derfor heller ikke krænket ved at benytte få (ydre) kendetegn, der ikke i sig selv ville kunne begrunde ophavsretlig beskyttelse af Pippi Langstrømpe-figuren.

Fotografiet i reklamen havde kun benyttet sig af få af Pippi Langstrømpes kendetegn (hårfarve og form, fregner og tøjstil). Dette gav muligvis associationer til Pippi Langstrømpe, men det rakte ikke til en krænkelse af ophavsretten til den litterære figur.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at sagen ikke angik krænkelse af ophavsretten til et bestemt billede eller tegning af Pippi Langstrømpe, men ophavsretten til den litterære figur som sådan.

De danske domstole har så vidt vides ikke taget direkte stilling til, hvad der kræves til ophavsretlig beskyttelse af en litterær figur, men har i lignende tilfælde anvendt markedsføringsloven. I disse tilfælde har domstolen også lagt vægt på, om den pågældende figur havde særlige karaktertræk, og om disse var blevet benyttet. Det er dog ikke givet, at de danske domstole ved vurderingen af den ophavsretlige beskyttelse vil anvende samme vurdering som den tyske højesteret.

Læs Bundesgerichtshofs afgørelse her.