Patentansøgerens korrespondance med patentmyndigheder kan indgå i efterfølgende tolkning af patentkravene

Højesteret har afsagt en dom, hvor et patent for marksprøjter ikke blev anset for krænket, hverken ud fra en fortolkning af kravene eller efter en ækvivalensvurdering.

Sagen omhandlede et patent for luftassisterede marksprøjter, hvor patentansøgningen blev indgivet i 1986, men i første omgang blev afvist på grund af manglende nyhed. Herefter indleverede opfinderen nogle ændrede patentkrav, og under den efterfølgende behandling stillede Patent- og Varemærkestyrelsen en række spørgsmål til opfinderen om, hvordan den patentansøgte marksprøjte adskilte sig fra den kendte teknik. Patentet blev til sidst udstedt med ændrede patentkrav i 1996.

I en efterfølgende patentkrænkelsessag konstaterede Højesteret, at det ved uklarheder i patentkravene kan tillægges betydning, hvis patentansøgeren over for patentmyndigheden selv har fortolket uklare udtryk i patentkravene indskrænkende for at opfylde kravene til nyhed og opfindelseshøjde. Herefter fandt Højesteret, at sagsøgtes marksprøjter ikke var omfattet af ordlyden af patentkravene, og at der derfor ikke forelå en direkte krænkelse.

Herudover lagde Højesteret til grund, at sagsøgtes marksprøjter var bygget på teknik, som var kendt før prioritetstidspunktet for patentet, og at der blandt andet derfor ikke forelå krænkelse efter en ækvivalensvurdering.

Landsretten var kommet frem til det samme resultat.

Højesterets dom ligger på linje med hidtidig praksis, hvorefter det ved uklare patentkrav kan tillægges betydning, hvad patentansøgeren har svaret til patentmyndigheden under behandlingen af patentansøgningen.

Dommen er trykt i Ugeskriftet for Retsvæsen (UfR), 2014, side 488 H.