Patentretsekspert Peter-Ulrik Plesner i DI Business

I forbindelse med afstemningen om en fælles europæisk patentdomstol den 25. maj stiller DI Business i et særnummer bl.a. skarpt på reformen, og hvilken betydning reformen vil få for forskellige brancher, hvis den bliver vedtaget.

Peter-Ulrik Plesner er en af landets førende patenteksperter, og han forklarer i en af artiklerne blandt andet, at selv om advokatbranchen taber på reformen, vil det være bedst for virksomhederne, hvis danskerne tilslutter sig reformen.

"Som patentadvokat og virksomhedsmand må jeg sige, at virksomhederne absolut ingen glæde har af, at vi står udenfor. Ordningen kommer alligevel, når 13 lande, herunder de tre største i EU, kommer med. Så spørgsmålet er, om vi i Danmark vil være med til at påvirke udviklingen, eller om vi fra sidelinjen skal se på, at den kører forbi os," siger han.

Læs DI Business' særnummer om patentreformen.

Hvis du vil vide mere om patentreformen, kan du desuden læse Peter-Ulrik Plesners kronik "Syv grunde til et ja til patentreformen" publiceret i Berlingske den 12. februar 2014.