EU-Domstolen tager stilling til privatkopireglens rækkevidde

EU-Domstolen har truffet afgørelse i en sag vedrørende rækkevidden af privatkopireglen - reglen der giver private lov til at foretage en kopi af et ophavsretligt beskytte værk til brug for dem selv (§ 12 i den danske ophavsretslov).

EU's infosoc-direktiv (nr. 2001/29) tillader med artikel 5, stk. 2, litra b, at medlemsstaterne indfører indskrænkninger i ophavsretten i form af en privatkopiregel, men der skal samtidig fastsættes en foranstaltning, der giver ophavsmændene en rimelig kompensation. Dette er i Danmark sket ved det såkaldte "blankbåndsvederlag" på tomme medier, der kan bruges til kopiering, eksempelvis tomme cd'er eller digitale hukommelseskort. Vederlaget opkræves af en fællesorganisation (Copydan KulturPlus) hos de erhvervsdrivende, der fremstiller eller indfører tomme medier, og udbetales herfra til ophavsmændene.

Sagen handlede om det hollandske blankbåndsvederlag, hvor virksomheden ACI Adam klagede over, at vederlaget var fastsat sådan, at det både ydede ophavsmændene kompensation for privatkopier, der var foretaget fra lovlige kilder, samt for kopier foretaget fra ulovlige kilder.

EU-Domstolen fastslog, at infosco-direktivet skulle fortolkes således, at den ikke gav medlemsstaterne mulighed for at indføre en indskrænkning i ophavsretten, der gjorde det lovligt at foretage privatkopiering fra en ulovlig kilde.

Vedrørende den hollandske ordning konkluderede EU-Domstolen, at det derfor ikke var tilladt at beregne blankbåndsvederlaget på en måde, der også gav ophavsmændene kompensation for privatkopier, der var foretaget fra en ulovlig kilde, da dette gik videre end direktivets krav om at sikre en rimelig balance mellem ophavsmændenes rettigheder og brugernes interesser.

Sagen får umiddelbart ingen betydning for Danmark i relation til lovligheden af privatkopiering, da § 11, stk. 3, i den danske ophavsretslov allerede fastslår, at det er en forudsætning for at kunne udnytte privatkopireglen i § 12, at kopien foretages på grundlag af et lovligt eksemplar af værket. Sagen illustrerer imidlertid, at hvis medlemsstaterne indfører en privatkopiregel (og altså foretager en indskrænkning af ophavsretten), så kan det ikke ske så rettighedshavervenligt, at der ikke tages hensyn til brugerne.

Læs EU-Domstolens afgørelse her.