Frist for anmeldelse af finansielle whistleblowerordninger den 1. juni 2014

Datatilsynet har nu fastsat en endelig frist for anmeldelse af finansielle whistleblowerordninger, der skal behandles efter tilsynets særprocedure.

Alle anmeldelser skal således være indgivet senest 1. juni 2014, og et anmeldelsesgebyr på 2.000 kr. skal være betalt senest 1. juli 2014, for man kan være sikker på, at tilladelsen kan være på plads inden kravene i den finansielle lovgivning om etablering af en obligatorisk whistleblowerordning træder i kraft den 1. september 2014.

Plesner har stor erfaring med etablering af whistleblowerordninger, og tilbyder foruden anmeldelse til Datatilsynet og udarbejdelse af de nødvendige politikker, også en egentligt whistleblower-løsning, som kan modtage indberetningerne og behandle indberetningerne i overensstemmelse med klientens politikker.

Hvis du ønsker at høre nærmere om Plesners bistand i forbindelse med etablering og drift af almindelige og finansielle whistleblowerordninger, kan du kontakte undertegnede.

Kommentar til indlæg

Advokat, partner Henriette Stakemann

I forlængelse af Michael Hopps indlæg om fristen for anmeldelse af finansielle whistleblowerordninger til Datatilsynet, skal I også være opmærksomme på, at der med indførelse af den obligatoriske whistleblowerordning også indføres en ny, særligt beskyttet medarbejdergruppe.

Ifølge den nye § 75 b i lov om finansiel virksomhed må finansielle virksomheder ikke udsætte en medarbejder for "ufordelagtig behandling eller ufordelagtig følger", som følge af, at medarbejderen har gjort brug af whistleblowerordningen. Overtræder den finansielle virksomhed bestem­melsen, vil der kunne tilkendes den ansatte en godtgørelse, der udmåles efter principperne i ligebehandlingslove. Godtgørelse fastsættes i henhold til medarbejderens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Læs vedtagne lovforslag her.