Østre Landsret afsagde den 27. marts 2014 en dom, der pålægger en natklubejeren, KMG Night ApS, at betale 50.000 kr. for at sende 5.000 emails og sms-beskeder i strid med den såkaldte spamregel i markedsføringslovens § 6, stk. 1.

Sagen drejer sig om KMG Night ApS' natklub, Sukkerbageren, der i 2012 sendte 5.000 emails og sms-beskeder til potentielle natklubgæster, uden på forhånd at have indhentet samtykke. Forudgående samtykke til markedsføring er en forudsætning for, at der må udsendes emails, sms-beskeder eller andre elektroniske beskeder til forbrugere og erhvervsdrivende.

I forarbejderne og i en betænkning til markedsføringsloven fra 2005 foreslog Forbrugerombudsmanden en beregningsmodel, hvor spam straffes med en bøde på minimum 10.000 kr. for at sende op til 100 spambeskeder. For afsendelse af mere end 100 spambeskeder blev det foreslået, at hver spambesked udløste en bøde på 100 kr. Efter Forbrugerombudsmandens beregningsmodel skulle KMG Night ApS altså som udgangspunkt idømmes en bøde på 500.000 kr.

Forarbejderne til loven giver domstolene mulighed for at fravige beregningsmodellen og fastsætte straffen ud fra sagens konkrete omstændigheder. I sagen mod KMG Night ApS lagde Landsretten således særlig vægt på, at de 5.000 spambeskeder ikke havde tilført virksomheden reel kommerciel værdi, og at personen, der sendte beskederne, befandt sig i en retsvildfarelse om samtykkets gyldighed.

De potentielle natklubgæster havde samtykket til at modtage markedsføring fra Mokurt Holding, der er koncernforbundet med KMG Night ApS, og derfor troede afsenderen fejlagtigt, at KMG Night ApS kunne anvende samtykket. Landsretten lagde også vægt på, at spambeskederne var sendt over en relativt kort periode, og at aktiviteten stoppede ved henvendelse fra Forbrugerombudsmanden.

Dommen fra Østre Landsret understreger vigtigheden af, at virksomheder har styr på samtykket, inden de udsender emails og sms-beskeder med markedsføringsmateriale til potentielle kunder. Et samtykke til markedsføring skal være specifikt (f.eks. angive en varegruppe), oplyse om kommunikationsformen (f.eks. email og sms) samt gøre det tydeligt, hvem der afsender markedsføringen (f.eks. Sukkerbageren Natklub).

Dommen viser dog også, at Forbrugerombudsmandens beregningsmodel normalt vil blive fraveget, således at der ikke tages udgangspunkt i en bøde på 100 kr. pr. spambesked, når andre forhold taler for en mindre bøde. Landsrettens anvendelse af beregningsmodellen er i tråd med en dom af 22. september 2005, hvor Højesteret udtalte, at der måtte lægges vægt på andre forhold end antallet af adressater, herunder fortjeneste og spambeskedernes karakter og indhold.