Ny EU-afgørelse vedr. fortolkningen af betingelserne for beskyttelse af et ikke-registreret EF-design - Karen Millen mod Dunnes Stores

EU-Domstolen har den 19. juni 2014 afsagt en ny afgørelse vedrørende fortolkningen af betingelserne for beskyttelse af et ikke-registreret EF-design, som er fastsat i Artikel 6 og 85 i Forordning nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-designs.

Karen Millen Fashions havde i 2005 designet og solgt en stribet skjorte i en blå og en brun farve samt en sort strikbluse i Irland. I 2006 begyndte Dunnes Stores at sælge kopier af disse bluser i sine butikker i Irland, hvilke var blevet fremstillet på baggrund af indkøbte eksemplarer af Karen Millens bluser. Karen Millen anlagde derfor i 2007 en retssag mod Dunnes Stores ved High Court i Irland med påstand om, at der skulle nedlægges fogedforbud mod Dunnes Stores' brug af Karen Millens uregistrerede EF-designs. High Court tog Karen Millens påstande til følge, hvorved sagen blev anket til Supreme Court. Dunnes Stores bestred ikke at have kopieret Karen Millens bluser, men gjorde gældende, at de uregistrerede designs ikke var "nye" eller havde "individuel karakter".

Supreme Court forelagde EU-Domstolen to præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af EF-designforordningen.

Det første spørgsmål vedrørte fortolkningen af begrebet "individuel karakter" i forordningens artikel 6. EU-Domstolen udtalte, at artikel 6 i forordningen skal fortolkes således, at for at et design kan anses for at have individuel karakter, skal det helhedsindtryk, som dette design giver en informeret bruger, adskille sig fra det helhedsindtryk, som en sådan bruger får af et eller flere tidligere designs individuelt set - og dermed ikke af en kombination af enkelte bestanddele taget fra flere tidligere designs. Domstolen fandt endvidere, at den informerede brugers indirekte sammenligning, som er baseret på en ufuldstændig erindring, ikke skal foretages på grundlag af en erindring af specifikke bestanddele af flere tidligere design, men på en erindring af bestemte designs.

Det andet spørgsmål relaterede sig til fortolkningen af forordningens artikel 85, stk. 2. EU-Domstolen udtalte, at artikel 85, stk. 2 skal fortolkes således, at for at en EF-designdomstol kan anse et ikke-registreret EF-design for gyldigt, er indehaveren af det omhandlede design ikke forpligtet til at påvise, at det har individuel karakter i artikel 6's forstand, men indehaveren skal alene påvise, "hvorved designet har individuel karakter", dvs. identificere den eller de bestanddele i designet, som ifølge rettighedshaveren giver det individuel karakter.

Læs afgørelsen her.