EU-Domstolen afsiger endnu en dom vedrørende fortolkningen af "reel brug"

Den 17. juli 2014 afsagde EU-Domstolen en ny dom vedrørende fortolkningen af "reel brug" af et varemærke.

Den 16. august 2005 ansøgte det østrigske firma Wedl & Hofmann GmbH om registrering af en figur bestående af ordet "Walzertraum" som EU-varemærke i vareklasse 30 (kaffe, instant kaffe, koffeinfri kaffe og sukker). Den 13. februar 2006 gjorde det tyske firma Reber Holding GmbH & Co. indsigelse mod registreringen med henvisning til, at der var risiko for forveksling med deres ældre nationale varemærke "Walzetraum" som var tillige var registreret i vareklasse 30 (men for brød, konfekt og chokolade). Wedl & Hofmann gjorde gældende, at det tyske firma, Reber, ikke havde gjort reel brug af deres varemærke "Walzetraum".

Under sagen fremlagde Reber en skriftlig erklæring fra Rebers manager fra 2007, to udaterede fotos, kopi af salgskvantum af chokolader fra marts 2001-december 2002 og billeder af Rebers hjemmeside med markedsføringen af chokolader fra den 30. marts 2004 og den 23. januar 2007.

Appelkammeret fandt, at Reber ikke havde gjort reel brug af sit tyske varemærke, og at noget af det fremlagte bevis faldt udenfor den relevante periode, som var 13. februar 2001 til 12. februar 2006. Herudover fandt Appelkammeret, at varemærket alene havde været anvendt begrænset både geografisk og kvantitativt.

Retten i Første Instans opretholdte Appelkammerets afgørelse. Retten fandt, at det årlige salg på 40-60 kg. chokolade i perioden marts 2001-december 2012 alene var sket til en lokal by, Bad Reichenhall, med 18.000 indbyggere i et land med over 80 millioner indbyggere, hvilket ikke opfyldte kravet i varemærkeforordningens art. 42(3), og derfor ikke var af et sådant omfang, at det kunne anses for at udgøre reel brug. Uanset at de to fotos var udaterede, mente retten dog, at disse godt kunne indgå som bevis i sagen.

Under sagen havde Reber gjort gældende, at Appelkammeret havde diskrimineret mellem små- og mellemstore virksomheder og multinationale virksomheder, hvilket retten afviste med henvisning til den tidligere afgørelse i Vitafruit (T-203/02), hvorefter der ikke er forskel mellem små og mellemstore virksomheder i bedømmelse af reel brug, idet de objektive kriterier er de samme.

Sagen blev herefter indbragt for EU-Domstolen, som erklærede sig enig med Retten i Første Instans. EU-Domstolen understregede, at en brug af et varemærke er reel, når det sker med henblik på at opretholde en markedsandel i den sektor, som angår de pågældende varer, for hvilke mærket er registreret. EU-Domstolen fastslog desuden, at ikke enhver kommerciel brug af et varemærke automatisk kan anses for at udgøre "reel brug" af et varemærke. Bedømmelsen af "reel brug" skal baseres på de varer og tjenesteydelser for hvilke, varemærket er registreret og ikke på eksempelvis et bestemt markedsføringsmæssigt koncept - og ikke på chokoladernes håndværksmæssige udformning.

På denne baggrund fandt EU-Domstolen, at Reber ikke havde gjort reel brug af sit varemærke, hvorfor deres indsigelse ikke blev taget følge.

EU-Domstolens afgørelse kan læses her på fransk eller tysk.