Natur- og Miljøklagenævnet bliver digitalt

Advokat, partner Søren Stenderup Jensen har netop offentliggjort en artikel i det seneste nummer af International Law Office's (ILO) Environment & Climate Change Newsletter's. Artiklen omhandler digitaliseringen af Natur- og Miljøklagenævnets klagehåndtering.

Natur- og Miljøklagenævnet har for nyligt indført en digital klageportal, der fremover skal bruges af førsteinstanserne og kan bruges af klagere i forbindelse med klager over nævnets afgørelser.

Det er endnu ikke obligatorisk for klagere at anvende klageportalen, men det er hensigten at borgere, virksomheder og organisationer på sigt skal bruge portalen, hvis de ønsker at klage over afgørelser. Natur- og Miljøklagenævnet har valgt at introducere portalen som en valgmulighed, for at få erfaring inden portalen bliver obligatorisk.

Det er endnu uklart, om portalen vil forbedre effektiviteten i nævnets klagehåndtering, men hensigten er at digitalisere behandlingen af klager, der hidtil er foregået gennem breve og e-mails, samt gøre kommunikationen mellem de involverede parter mere brugervenlig.

Læs artiklen "Environmental Board of Appeal goes digital"