Sag om nedlæggelse af midlertidigt forbud nægtedes fremme bl.a. som følge af utilstrækkelig reaktion på varemærkekrænkelse

Sø- og Handelsretten har behandlet en sag, hvor virksomheden Designa Møbler A/S (herefter Designa) havde anmodet om, at det blev forbudt virksomheden Anpartsselskabet af 17. marts 2000 (herefter "Anpartsselskabet") at anvende DESIGNA og DESIGNA KØKKEN som varemærke, figurmærke eller selskabsnavn.

Parterne indgik i 2005 en samarbejdsaftale, hvorefter Anpartsselskabet fik ret til at anvende Designas varemærker i forbindelse med forhandling af Designas produkter. Efter en længere uoverensstemmelse ophævede Designa imidlertid samarbejdsaftalen den 7. marts 2014 og krævede i den forbindelse, at Anpartsselskabet straks ophørte med at anvende varemærkerne og truede i modsat fald med forbud. Den 23. april 2014 indgav Designa stævning bl.a. med påstand om, at Anpartsselskabet skulle anerkende, at Designa var berettiget til at ophæve samarbejdsaftalen. Den 6. juni 2014 anmodede Designa om, at der blev nedlagt midlertidigt forbud over for Anpartsselskabet.

Sø- og Handelsretten indledte med at bemærke, at Designa ikke nærmere havde redegjort for, på hvilken måde Anpartsselskabet krænkede Designas varemærkerettigheder, f.eks. ved fremvisning af billeder af produkter eller ved fremlæggelse af kopier af markedsføringsmateriale. Retten bemærkede endvidere, at der ikke i stævningen af 23. april 2014 var nedlagt påstand om, at Anpartsselskabet skulle ophøre med at anvende Designas varemærker. Der var heller ikke fremlagt oplysninger om, at Anpartsselskabet i den mellemliggende periode havde ændret adfærd.

På den baggrund var det Sø- og Handelsrettens opfattelse, at Designa hverken havde sandsynliggjort, at Anpartsselskabets adfærd nødvendiggjorde, at der blev meddelt et forbud eller påbud, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 2, eller at Designas mulighed for at opnå sin ret ville forspildes, hvis de blev henvist til at afvente tvistens retlige afgørelse, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 3. Sagen blev herefter nægtet fremme.

Udover at sætte fokus på de bevismæssige problemstillinger man som varemærkeindehaver skal være opmærksom på, understreger dommen behovet for hurtigt og konsekvent at følge op på eventuelle rettighedskrænkelser, såfremt man vil bevare muligheden for at få nedlagt et midlertidigt forbud. Krænkelser skal påtales, og påtaler skal om nødvendigt følges op af handling inden for rimelig tid. Dommen synes at stille ganske høje krav hertil.

Dommen kan læses her.