Stadfæstelse af afgørelsen om Autobutlers udbudsportal

Konkurrenceankenævnet har i en kendelse af 22. oktober 2014 stadfæstet, at Centralforeningen af Autoreparatører i Danmarks opfordring til at fravælge af Autobutlers udbudsportal var ulovlig.

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmarks ("CAD") er landet største brancheorganisation for autoværksteder og repræsenterer ca. en tredjedel af alle autoværksteder i Danmark.

I april 2012 opfordrede CAD's administrerende direktør i en artikel i autobranchens uafhængige fagblad "Motor-magasinet" sine medlemmer til at fravælge Autobutlers udbudsportal, der er Danmarks største udbudsportal, hvor bilejere gratis kan indhente og sammenligne tilbud på bilreparationer og eftersyn, og hvor værkstederne kan byde ind på de opgaver, som bilejerne lægger op på portalen.

CAD gentog opfordringen om at fravælge Autobutlers udbudsportal i CAD's beretning fra 2012 og tilbød endvidere hjælp med at komme ud af eventuelle aftaler med Autobutler.

I en afgørelse af 26. marts 2014 fandt Konkurrencerådet, at CAD ved at have opfordret sine medlemmer til at fravælge Autobutlers udbudsportal havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler og påbød CAD at ophøre hermed. 

Denne afgørelse har Konkurrenceankenævnet i sin kendelse af 22. oktober 2014 stadfæstet.

Læs Konkurrenceankenævnets kendelse her.

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret