Aldersgraduerede pensionsbidrag var ikke diskriminerende
Af
Lise Høy Falsner
18. november 2015
Aldersgraduerede pensionsbidrag var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven. Højesterets dom af 12. november 2015
Sagen angik et krav om godtgørelse og pensionsefterbetaling i anledning af arbejdspladsens pensionsordning, som indebar aldersgraduerede bidrag. Medarbejderen mente, at ordningen var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling som følge af alder.
At arbejdsgivere ikke må forskelsbehandle medarbejdere på grund af alder fremgår af forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv, beskæftigelsesdirektivet. Enkelte undtagelser modificerer dog denne hovedregel, heriblandt i forhold til "erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger". Spørgsmålet var i denne sag, om aldersgraduering i en privat virksomheds pensionsordning var omfattet af undtagelsesbestemmelsen, og dermed kunne anses som lovlig.
Sagen handlede om en pensionsordning, som var indrettet således, at størrelsen af både medarbejderens og arbejdsgiverens pensionsbidrag steg i takt med medarbejderens alder. Pensionsbidraget for medarbejdere under 35 år udgjorde således henholdsvis 3 % og 6 %, for medarbejdere mellem 35 og 45 år henholdsvis 4 % og 8 %, og for medarbejdere over 45 år henholdsvis 5 % og 10 %.
Den tidligere medarbejder, som på ansættelsestidspunktet var 29 år, mente, at det udgjorde forskelsbehandling på grund af alder, at pensionsbidraget for yngre medarbejdere var lavere end for de ældre, og anlagde som følge heraf sag mod sin tidligere arbejdsgiver.
Sagen har af Vestre Landsret været forelagt for EU-Domstolen. I sin dom af 26. september 2013 fandt Domstolen, at den særlige undtagelsesbestemmelse om sociale sikringsordninger ikke omfatter aldersgraduerede pensionsbidrag, hvorfor den foretog en prøvelse af, om ordningen kunne være omfattet af den generelle undtagelse i direktivet, som tillader forskelsbehandling på grund af alder, når den er nødvendig og hensigtsmæssig for at opfylde et legitimt formål. Domstolen nåede frem til, at formålene med ordningen var legitime, og overlod det herefter til Vestre Landsret at påse, om formålene blev forfulgt på en konsekvent, systematisk og proportional måde.
Vi har tidligere informeret om EU-Domstolens dom og om Vestre Landsrets dom.
Dommen illustrerer, at aldersgraduerede pensionsordninger er undtaget fra aldersdiskriminationsforbuddet, hvis der med ordningen forfølges legitime og saglige formål på en konsekvent og systematisk måde, og hvis ordningen overholder proportionalitetsprincippet ved ikke at gå videre end nødvendigt for at opfylde de forfulgte mål. Dommen er dog konkret begrundet for så vidt angår de spørgsmål, der var overladt til de danske domstole, og det må forventes også i kommende sager, at de danske domstole vil foretage en tilbundsgående prøvelse af, om hensynene i direktivet er fulgt på en konsekvent, systematisk og proportional måde.
At arbejdsgivere ikke må forskelsbehandle medarbejdere på grund af alder fremgår af forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv, beskæftigelsesdirektivet. Enkelte undtagelser modificerer dog denne hovedregel, heriblandt i forhold til "erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger". Spørgsmålet var i denne sag, om aldersgraduering i en privat virksomheds pensionsordning var omfattet af undtagelsesbestemmelsen, og dermed kunne anses som lovlig.
Sagen handlede om en pensionsordning, som var indrettet således, at størrelsen af både medarbejderens og arbejdsgiverens pensionsbidrag steg i takt med medarbejderens alder. Pensionsbidraget for medarbejdere under 35 år udgjorde således henholdsvis 3 % og 6 %, for medarbejdere mellem 35 og 45 år henholdsvis 4 % og 8 %, og for medarbejdere over 45 år henholdsvis 5 % og 10 %.
Den tidligere medarbejder, som på ansættelsestidspunktet var 29 år, mente, at det udgjorde forskelsbehandling på grund af alder, at pensionsbidraget for yngre medarbejdere var lavere end for de ældre, og anlagde som følge heraf sag mod sin tidligere arbejdsgiver.
Sagen har af Vestre Landsret været forelagt for EU-Domstolen. I sin dom af 26. september 2013 fandt Domstolen, at den særlige undtagelsesbestemmelse om sociale sikringsordninger ikke omfatter aldersgraduerede pensionsbidrag, hvorfor den foretog en prøvelse af, om ordningen kunne være omfattet af den generelle undtagelse i direktivet, som tillader forskelsbehandling på grund af alder, når den er nødvendig og hensigtsmæssig for at opfylde et legitimt formål. Domstolen nåede frem til, at formålene med ordningen var legitime, og overlod det herefter til Vestre Landsret at påse, om formålene blev forfulgt på en konsekvent, systematisk og proportional måde.
Vi har tidligere informeret om EU-Domstolens dom og om Vestre Landsrets dom.
Dommen illustrerer, at aldersgraduerede pensionsordninger er undtaget fra aldersdiskriminationsforbuddet, hvis der med ordningen forfølges legitime og saglige formål på en konsekvent og systematisk måde, og hvis ordningen overholder proportionalitetsprincippet ved ikke at gå videre end nødvendigt for at opfylde de forfulgte mål. Dommen er dog konkret begrundet for så vidt angår de spørgsmål, der var overladt til de danske domstole, og det må forventes også i kommende sager, at de danske domstole vil foretage en tilbundsgående prøvelse af, om hensynene i direktivet er fulgt på en konsekvent, systematisk og proportional måde.
