Nyt opslagsværk giver overblik over databeskyttelse på HR-området

Plesner er sammen med Employment Law Alliance forfatter på opslagsværket "Employee Data Privacy in Europe" om europæisk databeskyttelsesret på HR-området.

Det nye opslagsværk gennemgår retstilstanden i en række europæiske lande og behandler væsentlige persondataretlige spørgsmål, der relaterer sig til behandling af personoplysninger om ansatte. Bl.a. redegøres der for mulighederne for at overføre oplysninger til lande uden for EU, i hvilket omfang en arbejdsgiver kan foretage kontrol af medarbejdere samt et bud på, hvordan forordningen vil komme til at påvirke retsområdet.

Læs "Employee Data Privacy in Europe"

Safe Harbor

Særligt spørgsmålet om videregivelse af oplysninger til USA er særligt aktuelt i lyset af EU-Domstolens afgørelse i Schrems-sagen (C-362/14), der medfører, at virksomheder ikke længere kan bruge den særlige Safe Harbor-ordning som grundlag for at overføre persondata til USA. Eksempelvis vil det påvirke virksomheder, der overfører data om kunder eller medarbejdere til eksempelvis virksomhedens hovedkontor i USA på grundlag af Safe Harbor. Plesner har skrevet en artikel om håndteringen af denne problemstilling.

Læs artiklen "Safe Harbor - virksomheder bør skifte til EU's standardkontrakter"

Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Ansættelses- og Arbejdsret

Seneste nyt om Persondata

Persondata