Ny markedsføringslov vedtaget

Folketinget har i dag vedtaget en ny markedsføringslov, som træder i kraft den 1. juli 2017. Formålet med revisionen har været at gøre loven mere enkel og overskuelig inden for rammerne af den gældende EU-regulering.

Væsentligste ændringer

De væsentligste ændringer i forhold til den gældende markedsføringslov er:

  • Organiseret rabat: Skiltning med organiseret rabat ophæves, da reglen vurderes at være i strid med handelspraksisdirektivet.

  • Vejledningspligt: Reglen om vejledningspligt i forbindelse med salg af et produkt eller en ydelse ophæves. Det antages, at en tilsvarende pligt allerede følger af vildledningsreglerne og købeloven.

  • Garantier: Markedsføringslovens § 12, stk. 1, der forbyder at anvende udsagn om garanti, medmindre forbrugerne dermed er sikret en væsentlig bedre retsstilling end efter lovgivningens almindelige regler, ophæves, da reglen vurderes at være i strid med handelspraksisdirektivet. Endvidere ophæves kravet om, at en garanti skal være på dansk, medmindre markedsføringen er på dansk.

  • Skjult reklame: Forbuddet mod skjult reklame videreføres. Det er dog præciseret, at det ikke er et krav, at der foreligger en aftale mellem den erhvervsdrivende, hvis produkter der reklameres for, og den person, som står for eksponeringen af et produkt, f.eks. en tøjvirksomhed og en blogger. Reglen om skjult reklame har tidligere være fortolket således, at det netop var et krav, at der skulle foreligge en aftale, hvilket dog ikke er i overensstemmelse med handelspraksisdirektivet. På dette punkt er der således tale om en ændring af loven, således at loven nu er en korrekt implementering af EU-retten.

    Om der er tale om skjult reklame, vil altid bero på en konkret vurdering. Det er dog et krav, at der er tale om en handelspraksis, som væsentligt forvrider den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren. Der skal ved denne vurdering tages hensyn til den gruppe af forbrugere, der rettes henvendelse til, ligesom der skal tages hensyn til, om der anvendes et medie, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, og hvad den erhvervsdrivende i givet fald har gjort for at gøre oplysningerne tilgængelige på anden måde.    

Spamreglen

Det oprindelige forslag til ny markedsføringslov indeholdt desuden væsentlige lempelser af spamreglen, både i forhold til b-t-c og b-t-b. Begge disse lempelser er imidlertid udgået af lovforslaget under lovforslagets behandling i Folketinget. Spambestemmelsen er derfor uændret i forhold til den gældende markedsføringslovs § 6 om spam.

Det skal dog nævnes, at Kommissionen i januar 2017 har fremsat første forslag til ny e-Privacy forordning, som bl.a. indeholder regler om spam. Hvis forordningen vedtages, betyder det, at spamreglerne gøres teknologineutrale, således at de også omfatter f.eks. push-beskeder. Endvidere fjernes de fra markedsføringsloven, da der er tale om en forordning. Tilsynet overgår til Datatilsynet. Bemærk dog, at forordningens indhold kan blive væsentligt ændret under lovgivningsprocessen. Kommissionen har foreslået, at forordningen skal træde i kraft den 25. maj 2018.

Lovtekniske ændringer og præciseringer

  • Definitionsbestemmelse: Der er indsat en definitionsbestemmelse, så definitionerne i handels­praksisdirektivet fremgår direkte af lovens ordlyd. Formålet er at skabe mere overskuelighed, gøre det lettere for virksomheder og forbrugere at kende deres pligter og rettigheder og nemmere for Forbrugerombudsmanden at håndhæve reglerne.

  • God markedsføringsskik: Den nuværende § 1 om god markedsføringsskik er delt op i to adskilte bestemmelser om god skik. Den ene bestemmelse - som er en national regel, der omfatter forhold, der falder uden for handels­praksisdirektivet - skal regulere god skik mellem erhvervsdrivende. Endvidere omfatter bestemmelsen forhold vedrørende bl.a. smag og anstændighed, sundheds- og sikkerhedsmæssige for­hold, miljøhensyn eller andre hensyn, der ikke tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske inte­resser. Smag og anstændighed kan f.eks. omfatte kundehvervning på gaden, kønsdiskriminerende reklame, og reklame, der spiller på frygt, sygdom, ulykke eller tilskynder til vold eller anden farlig adfærd. Sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold kan f.eks. omfatte alkohol, tobak og lægemidler.

    Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis forholdet omhandler aftaleretten, herunder sær­ligt om kontrakters gyldighed, indgåelse og virkning samt urimelige aftalevilkår. Forbrugerombuds­manden vil ligeledes med hjemmel i denne nye bestemmelse kunne gribe ind over for overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning. Den anden bestemmelse - som omfatter forhold, der er omfattet af handelspraksisdirektivet - skal beskytte forbrugernes økonomiske rettigheder.

    Formålet med opdelingen er bl.a. at skabe større klarhed over, hvad der er god skik inden og uden for anvendelsesområdet for handelspraksisdirektivet, og herunder hvad der falder uden for EU-Domstolens kompetence.

  • Vildledning: Den nuværende § 3 om vildledende og utilbørlig markedsføring er delt op i fire selvstændige bestemmelser: vildledende handlinger, vildledende undladelser, aggressiv han­delspraksis, og vildledning mellem erhvervsdrivende. Formålet er at fjerne den uklarhed og de håndhævelsesmæssige udfordringer, som den nugældende bestemmelse kan være årsag til. Det præciseres bl.a. i loven, at der ved vildledende undladelser skal tages hensyn til, om det medie, som den erhvervsdrivende anvender, kun giver begrænset plads, f.eks. en tv-reklame eller SMS.

  • Salgsfremmende foranstaltninger: Bestemmelsen om salgsfremmende foranstaltninger ophæves. Dog er lovbemærkningerne til den tidligere bestemmelse i vidt omfang videreført i bemærkningerne til den nye bestemmelse om vildledende undladelser.

Seneste nyt om Markedsførings- og Forbrugerret

Markedsførings- og Forbrugerret