Trods SKATs mangeårige de facto anerkendelse af fuldt fradrag for alle erhvervsmæssige lønudgifter fastslog Højesteret i juni 2017, at den del af en virksomheds erhvervsmæssige lønudgifter, som er afholdt for arbejde med tilknytning til en udvidelse af virksomheden eller arbejde, som på anden måde er uden tilstrækkelig direkte tilknytning til den daglige drift, ikke kan fradrages efter statsskattelovens § 6. Sagen blev ført af Plesner.

En retsstilling i overensstemmelse med Højesterets afgørelse ville have uoverskuelige administrative konsekvenser for store dele af dansk erhvervsliv. I erkendelse heraf varslede Skatteministeren derfor, allerede inden sagen blev hovedforhandlet ved Højesteret, i en pressemeddelelse en lovændring, der skulle give virksomhederne adgang til fradrag for alle erhvervsmæssige lønudgifter, hvis Højesteret måtte give Skatteministeriet medhold.

Det er dette lovforslag, der nu er blevet fremsat.

Lovforslaget imødegår i vidt omfang de betydelige vanskeligheder, som blev problematiseret under retssagen, herunder de administrative byrder det vil medføre, hvis virksomhederne skal holde styr på, om den enkelte medarbejder beskæftiger sig med den løbende drift eller udfører arbejde i forbindelse med eksempelvis en udvidelse af virksomheden.

Fradrag uanset formål

Ændringen foreslås gennemført med en ny § 8 N i ligningsloven, hvorefter der skal være fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet.
Det vil således blive sikret, at både lønudgifter, bestyrelseshonorarer og andre erhvervsmæssige udgifter med tilknytning til ansættelsesforhold, herunder huslejeomkostninger, omkostninger til kontorartikler, almindelige personaleomkostninger og lign., kan fradrages. Det gælder, uanset til hvilket formål omkostningerne afholdes, så længe udgifterne afholdes i arbejdsgiverens interesse og i tilknytning til ansættelsesforholdet.

Det er herunder hensigten, at fradragsretten ikke kun skal gælde lønudgifter mv. afholdt i forbindelse med udvidelse af virksomheden, men også lønudgifter til omstrukturering og salg, uanset hvilken omstruktureringsmetode virksomheden vælger. Fradragsretten vil også gælde for forgæves afholdte udgifter, hvis det eksempelvis viser sig, at en planlagt udvidelse eller omstrukturering ikke effektueres.

Lovforslag imødekommer kritik

Det fremsatte lovforslag imødekommer desuden den massive kritik, som blev fremsat sammenstemmende af det danske erhvervsliv under høringsprocessen som følge af, at der i høringsudkastet til lovforslaget var lagt op til, at fradragsretten ikke ville gælde ved koncernintern viderefakturering af lønudgifter mv. 
Skatteministeriet har lyttet til kritikken, og det fremsatte lovforslag medfører nu, at fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter mv. skal vurderes på sambeskatningsniveau.

Ifølge lovforslaget kan selskaber i en sambeskatning således fradrage en korresponderende betaling til et andet sambeskattet selskab for erhvervsmæssige lønudgifter mv., som er afholdt af det andet sambeskattede selskab, hvis det betalende selskab har fuld eller delvis erhvervsmæssig nytte af den afholdte udgiver.

Dette sikrer med andre ord, at sambeskattede selskaber ikke stilles ringere, end hvis de sambeskattede selskabers virksomhed blev drevet i ét selskab.

Begrænsninger i fradraget

Den udvidede fradragsret vil ifølge lovforslaget - på trods af at dette også blev kritiseret under høringen - ikke gælde lønudgifter mv., der af udenlandske selskaber faktureres til koncernforbundne - ikke sambeskattede - danske selskaber. Det samme gælder for en virksomheds udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere.

Sådanne omkostninger vil fortsat alene kunne fradrages efter allerede gældende regler og praksis, i det omfang de vedrører virksomhedens løbende drift eller skattepligtige avanceopgørelser.

Gælder med tilbagevirkende kraft

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2018, men med virkning fra og med indkomståret 2008, dvs. med tilbagevirkende kraft.

Lovforslagets tilbagevirkende kraft sikrer, at Højesterets fradragsnægtelse heller ikke får virkning for tidligere indkomstår. Samtidig sikres det, at i det omfang nogle virksomheder måtte have undladt at tage fradrag for relevante lønudgifter mv., får disse mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen. En anmodning om genoptagelse skal som udgangspunkt fremsættes inden den 1. juli 2018.

Plesner vil følge det kommende lovgivningsarbejde tæt.