De tre EU-lovtekster har givet anledning til stor debat i Europa-Parlamentets Energi- og Miljøudvalg, og ved afstemningen den 17. januartog Parlamentet samlet stilling til sin position, inden lovteksterne skal forhandles med medlemslandenes energiministre i Rådet for den Europæiske Union.

Direktivet for Vedvarende Energi

For så vidt angår Direktivet for Vedvarende Energi var der blandt andet stillet forslag om en ambitiøs forhøjelse fra 27 til 35 % af det europæiske mål for andelen af vedvarende energi i år 2030. Forslaget blev vedtaget i Parlamentet. Som en del af forslaget blev der endvidere fastsat VE-mål for en række specifikke sektorer, herunder fjernvarme og -køling og transportsektoren.

Governanceforordningen

Governanceforordningen regulerer kontrollen med de enkelte medlemslandes opfyldelse af klimamål m.v. Ved afstemningen stemte Parlamentet bl.a. for en række skærpelser af kontrollen, herunder krav om udarbejdelse af køreplaner med en række delmål for medlems-landenes opfyldelse af VE-mål i årene 2022, 2025 og 2027.

Energieffektivitetsdirektivet

Afstemningen om Energieffektivitetsdirektivet vedrørte navnlig målet for EU's reduktion af sit samlede energiforbrug frem mod år 2030, herunder hvorvidt de enkelte medlemslande skal tildeles nationalt bindende mål for deres andel af energibesparelserne. Parlamentet vedtog et mål om en samlet energireduktion på 35 %, og at 2030-målet skal være bindende på EU-niveau.

Afstemningens betydning i et dansk perspektiv

Danmark er i forvejen rigtig godt med i forhold til landets samlende andel af vedvarende energi, og regeringens målsætning for andelen af vedvarende energi er højere end den europæiske (50 % i år 2030).

Danske virksomheder er desuden fremme i skoene, når det kommer til teknologi inden for vedvarende energi, som også udgør en vigtig eksportvare for Danmark. En opjustering af de europæiske mål for vedvarende energi må forventes at øge den danske eksport af teknologi til vedvarende energi og øge travlheden i berørte danske virksomheder.

Da Parlamentet desuden vedtog, at den nationale statsstøtte til vedvarende energi ikke fremover skal være bundet til den pågældende nationale stat, men derimod være åben for projekter i andre lande, er der udsigt til, at danske støttekroner potentielt vil kunne være med til at betale for opsætning af vindmøller i Polen og lignende.

Energiforlig 2018

I løbet af 2018 forventes et nyt energiforlig for Danmarks energiforsyning fra 2020 til 2030 forhandlet på plads. Plesner følger løbende med i udviklingen og kortlægger de væsentligste ændringer i den retlige regulering af energisektoren.

Mere information om afstemningerne kan findes på Europa-Parlamentets hjemmeside