Baggrund

Reglerne om finansiel sikkerhedsstillelse fremgik indtil den 3. januar 2018 af kapitel 18 a og 18 b i værdipapirhandelsloven, der implementerede EU's collateraldirektiv. Disse regler er nu blevet udvidet i kapitalmarkedsloven, der trådte i kraft den 3. januar 2018.

Reglerne gav mulighed for, at der ved indgåelse af en aftale om finansielle forpligtelser (f.eks. udlån eller derivataftale) kunne aftales finansiel sikkerhedsstillelse, blandt andet i form af værdipapirer (f. eks. aktier, men dog ikke anparter), med den virkning, at sikkerhedshaveren i tilfælde af misligholdelse kunne foretage straksrealisation af den stillede sikkerhed. Denne mulighed er en væsentlig undtagelse til hovedreglen i retsplejelovens § 538 a, stk. 2, hvorefter realisation af eksempelvis et aktiepant ikke kan ske før panthaver med 8 dages varsel og ved anbefalet brev har opfordret pantsætteren til at opfylde kravet.

Ved implementeringen af collateraldirektivet i 2003 valgte Danmark som den eneste medlemsstat at udnytte en opt-out i direktivet. Det fulgte derefter af værdipapirhandelslovens § 58 f, stk. 3, at blandt andet sikkerhedsstillerens egne aktier og aktier i "tilknyttede virksomheder" (for eksempel datterselskaber) ikke kunne anvendes som finansiel sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

Denne særlige danske regel bevirkede, at reglerne om finansiel sikkerhedsstillelse generelt ikke var brugbare i forbindelse med en række typer finansielle transaktioner, hvor der ofte gives sikkerhed i tilknyttede selskaber, for eksempel lånefinansiering og såkaldte "margin facilities"

Retsstillingen efter kapitalmarkedslovens ikrafttræden

Reglerne om finansiel sikkerhedsstillelse er i det væsentligste videreført i kapitalmarkedslovens kapitel 36. Væsentligt er dog, at indskrænkningen i værdipapirhandelslovens § 58 f, stk. 3, ikke er blevet videreført i kapitalmarkedslovens tilsvarende bestemmelse (§197). Af forarbejderne til § 197, fremgår det, at "§ 58 f, stk. 3, foreslås ikke videreført", men der gives ingen begrundelse for ændringen heraf. 

Dermed kan sikkerhedsstillerens egne aktier og aktier i "tilknyttede virksomheder" nu anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

De nye reglers betydning for aktører

For finansielle aktører får regelændringen den betydning, at de fremover vil kunne stille blandt andet egne aktier og aktier i datterselskaber som sikkerhed under en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

Dermed vil parterne i aftaler fremover kunne anvende de fordelagtige muligheder, som reglerne om finansiel sikkerhedsstillelse giver adgang til, herunder navnlig muligheden for straksrealisation af den stillede sikkerhed ved medkontrahentens misligholdelse.

I lyset af dette bør finansielle aktører nøje overveje, hvordan reglerne kan inkorporeres bedst muligt i deres fremtidige sikkerhedsaftaler.