Plesner afgiver høringssvar til ny lov om skattetvistbilæggelse

Skatteministeriet har over sommeren sendt et lovforslag i høring om implementeringen af EU's skattetvistbilæggelsesdirektiv. Det vil sige det direktiv, der udvider EU-voldgiftskonventionens anvendelsesområde således, at adgangen til voldgiftsbehandling også bliver tilgængelig i andre tilfælde af dobbeltbeskatning end på transfer pricing-området. Implementeringen løser imidlertid ikke det alvorlige retssikkerhedsmæssige problem, der - som følge af Skatteministeriets fortolkning af retstilstanden vedrørende konventionen - ligger i, at Skatteministeriet ved et sagsanlæg kan afskære skatteyderen fra voldgiftsbehandling. Plesner har tidligere været i dialog med Skatteministeriet om problemet og har nu afgivet et høringssvar til Skatteministeriets lovforslag. Lovforslaget er således en kærkommen anledning til at få bragt orden i forholdene - både for verserende og kommende sager.

De seneste års stigning i transfer pricing-sager - herunder af klage- og domstolssager på området - har skabt øget fokus på EU-voldgiftskonventionen. Voldgiftskonventionen giver skatteydere i EU et krav på, at dobbeltbeskatningskonflikter mellem medlemsstaterne i forbindelse med transfer pricing-korrektioner ultimativt kan blive løst ved voldgift.

I tillæg til EU-voldgiftskonventionen er skattetvistbilæggelsesdirektivet - "Direktiv om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union" -  blevet vedtaget i 2017 (2017/1852/EU), i henhold til hvilket området for brug af voldgift udvides til også at omfatte andre tvister vedrørende fortolkning og anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Skatteministeriet har over sommeren sendt et lovforslag i høring, der skal implementere direktivet. Teknisk set sker det ved en ændring af den lov, der i sin tid gennemførte EU-voldgiftskonventionen, men selve gennemførelsen sker ved en simpel henvisning til direktivet og med bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler. Loven skal træde i kraft den 30. juni 2019 med virkning for korrektioner vedrørende indkomståret 2018.

Plesner har tidligere været i dialog med Skatteministeriet om en særlig problemstilling under konventionen vedrørende skatteyderens adgang til voldgiftsbehandling, når Skatteministeriet indbringer en afgørelse fra Landsskatteretten for domstolene. Skatteministeriets holdning er, at ikke kun et sagsanlæg fra skatteyderens, men også fra Skatteministeriets side, afskærer skatteyderen fra voldgiftsbehandling efter konventionen, eftersom der - ifølge Skatteministeriet - ikke i fravær af særlig lovhjemmel er mulighed for skattemyndighederne til at fravige en domstolsafgørelse. I øvrigt gælder det tilsvarende ifølge Skatteministeriet også, for så vidt angår SKATs muligheder i forbindelse med den gensidige aftaleprocedure under dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Skatteministeriets forståelse af reglerne har således den umiddelbare konsekvens, at Skatteministeriet har råderetten over, om skatteyderen får adgang til konventionens adgang til voldgiftsbehandling, hvis en sag er afgjort af Landsskatteretten (til hel eller delvis fordel for skatteyderen).

Dette betyder imidlertid videre, at skatteyderen dermed i realiteten er afskåret fra den ligeledes konventionssikrede adgang til administrativ klagebehandling i det hele taget. Påklager skatteyderen således SKATs afgørelse - og nedsætter Landsskatteretten SKATs ansættelse (selv i beskedent omfang) - vil Skatteministeriet, som nævnt, med et sagsanlæg afskære skatteyderen fra voldgiftsbehandling. Og i den forbindelse bemærkes, at Skatteministeriet har indbragt stort set alle de afgørelser for domstolene, som Landsskatteretten har truffet de seneste par år på transfer pricing-området til hel eller delvis fordel for skatteyderen.

Selv om Plesner er uenig i Skatteministeriets fortolkning af hjemmelsspørgsmålet, er det åbenbart, at der er tale om en problemstilling, som ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er aldeles uholdbar. Og skattetvistbilæggelsesdirektivet - og den implementering heraf, som lovforslaget lægger op til - løser ikke problemstillingen.

Plesner har derfor afgivet et høringssvar, hvori Skatteministeriet opfordres til at tilpasse lovforslaget, således at der skabes den fornødne lovhjemmel til, at skattemyndighederne kan fravige en domstolsafgørelse, hvis det sker på skatteyderens egen foranledning. Dermed er det alene - som forudsat i såvel konventionen som direktivet - skatteyderen, der afgør, om der (om nødvendigt) skal ske voldgiftsbehandling.

Se Plesners høringssvar til Skatteministeriet

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter