Nye krav til nettilslutning af forbrugs- og distributionsanlæg på vej

Energinet har den 7. september 2018 anmeldt forslag om krav til nettilslutning af forbrugs- og distributionsanlæg til Forsyningstilsynet. Forslaget er anmeldt i henhold til EU forordning 2016/1388 om fastsættelse af netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer ("DCC"). Kravene skal nu behandles, sendes i høring samt godkendes af Forsyningstilsynet, før de træder i kraft den 18. august 2019.

I de seneste år har EU Kommissionen vedtaget en række forordninger, der fastsætter forskellige netregler og krav, der har til formål at forbedre energiforsyningssikkerhed inden for EU (såkaldte Network Codes). Forordningerne omfatter både markedsregler og tekniske tilslutnings- og driftregler, og har direkte anvendelighed i Danmark.

Implementeringen af de forskellige Network Codes sker i samarbejde mellem Energinet og elsektorens aktører, og Energinet fastsætter på denne baggrund en række krav og forskrifter, der kan have væsentlig betydning for de berørte aktører. Senest har Energinet nu anmeldt sine forslag til krav under DCC forordningen.

DCC-forordningen finder både anvendelse på distributions- og forbrugsanlæg, der er direkte tilkoblet transmissionsnettet. For at være omfattet af DCC-forordningen er det dog yderligere et krav, at anlæggene karakteriseres som "nye", og dermed ikke som "eksisterende". Er et distributions- eller forbrugsanlæg tilsluttet transmissionssystemet forinden september 2016, vil anlægget som udgangspunkt være eksisterende og dermed ikke omfattet af DCC-forordningen. Det samme gælder, hvis anlægget forinden den 7. september 2018 har indgået en endelig og bindende aftale om køb af mindst en af følgende former for udstyr: motorer, transformere og højspændingsudstyr ved tilslutningspunkter eller procesproduktionsanlægget. Kan et anlæg dermed karakteriseres som "eksisterende", er der således en mulighed for at anlægget er undtaget fra de nye DCC-krav.

I de anmeldte DCC-krav lægger Energinet op til en inddeling af aktørerne i seks kategorier (distributionsanlæg i kategori 1 og 2 samt forbrugsanlæg i kategori 3-6). Inddelingen i kategorier sker blandt andet af hensyn til muligheden for at opstille entydige krav, og dermed mindske omkostninger, skabe gennemsigtighed og mindske antallet af skønsmæssigt fastsatte krav.

Derudover indeholder DCC-bestemmelserne krav til blandt andet frekvens og spænding, kortslutningsforanstaltninger, reaktiv regulering, system- og anlægsbeskyttelse, simulationsmodeller samt udveksling af information mellem Energinet og transmissionstilsluttede distributions- og forbrugsanlæg.

Som en nyskabelse af væsentlig betydning indeholder DCC-kravene forskrifter om automatisk aflastning af forbrug ved underfrekvens (såkaldt low frequency demand disconnection eller "LFDD") på transmissionsnettet.

LFDD udgør det sidste element af systemforsvar i tilfælde, hvor frekvensen på elnettet falder til kritisk lave værdier; under henholdsvis 48 Hz i Vestdanmark (synkronområde for Kontinental Europa) og 48,7-48,8 Hz i Østdanmark (det nordiske synkronområde).

Automatisk LFDD var tidligere kun en mulighed på distributionsniveau, men er nu også via DCC-kravene udvidet til at finde anvendelse på transmissionsniveau. Muligheden for LFDD på transmissionsnettet har navnlig betydning for transmissionstilsluttede forbrugsanlæg, herunder f.eks. de større datacentre, der i disse år anlægges forskellige steder i Danmark.

Krav om automatisk LFDD er hjemlet i DCC-forordningen, men de konkrete værdier vedrørende funktionaliteten fastsættes med udgangspunkt i EU forordning 2017/2196 om fastsættelse af netregler for nødsituationer og systemgenoprettelse (også benævnt "NC ER").

Plesner rådgiver løbende aktører i elsektoren om de nye Network Codes og deres konsekvenser. Som et led heri har Plesner blandt andet deltaget i diverse arbejdsgruppemøder med Energinet.

Se også Plesner Insight om nye krav for nettilslutning af produktionsanlæg for yderligere information.

Seneste nyt om Energi og Infrastruktur

Læs alle insights om Energi og Infrastruktur