Ny varemærkelov - hvad bør du være opmærksom på?

Den 1. januar 2019 trådte en ny varemærkelov i kraft. Med den nye lov er indført en række ændringer om bl.a. fast track-ordning, gebyrstruktur og beskyttelse, som er vigtige at være opmærksom på.

I den nye varemærkelov er blandt andet indført følgende ændringer:

Kravet om grafisk gengivelse udgår

En vigtig ændring er, at det ikke længere er et krav for registrering af et varemærke, at det kan gengives grafisk. Varemærket skal blot kunne gengives på en passende måde under anvendelse af alment tilgængelig teknologi, så rettighedens indhold kan fastslås klart og præcist.

Med ændringen er det blandt andet nu muligt at gengive et lydmærke via en lydfil, og derved undgå at indgive en grafisk fremstilling af noder, som ellers har været praksis for lydmærker. Et multimediemærke (mærke der kombinerer både lyd og billede) vil kunne gengives via en filmfil.

Ændret gebyrstruktur

Med lovændringen er der ligeledes indført en ændret gebyrstruktur, hvormed en ansøgning fremover som udgangspunkt alene omfatter én vareklasse. Grundgebyret vil udgøre 2.000 kr. Yderligere vareklasser vil kunne tilkøbes med et tillægsgebyr på 200 kr. for anden vareklasse og 600 kr. for yderligere vareklasser. Med denne ændring tilpasses den danske gebyrstruktur til gebyrstrukturen for ansøgninger om europæiske varemærker.

Med den nye struktur bliver det billigere for en varemærkeansøger, såfremt denne blot ønsker at ansøge om registrering af varemærket i én vareklasse. Det bliver dog samtidig - i endnu højere grad end tidligere - relevant for varemærkeansøgeren at overveje i hvilke klasser, der søges om registrering, da registrering i flere klasser forøger omkostningerne.

Fast track-ordning og søgningsrapporter

Ved behandling af en varemærkeansøgning, udarbejder Patent- og Varemærkestyrelsen en såkaldt søgningsrapport, der identificerer mulige ældre rettigheder, som ansøgeren risikerer at krænke ved registrering af varemærket.

Med den nye varemærkelov har ansøgeren fået mulighed for mod betaling af et tillægsgebyr på 700 kr. at modtage en nærmere begrundet søgningsrapport, der uddyber, hvorfor Patent- og Varemærkestyrelsen har fundet det relevant at fremdrage de ældre rettigheder. Muligheden for at modtage en nærmere begrundet søgningsrapport tænkes primært at gavne små og mellemstore virksomheder, der kan have et behov for at mindske risikoen for krænkelsessager.

Det er med den nye lov også muligt under nærmere betingelser at fravælge søgningsrapporten via en såkaldt fast track-ordning. Denne ordning er allerede kendt i EU-varemærkesystemet. Ved brug af fast track-ordningen opnås en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, som særligt kan være efterspurgt af erfarne brugere af varemærkesystemet såsom større virksomheder med store varemærkeporteføljer.

Fornyelse

Før den 1. januar 2019 skulle rettighedshaver ansøge om fornyelse af et varemærke senest 10 år efter den dato, hvor varemærkeregistreringen blev endelig. Med lovændringen er starttidspunktet for 10-års fristen ændret, således rettighedshaver skal ansøge om fornyelse af et varemærke senest 10 år efter ansøgningsdatoen for varemærkeregistreringen.

I relation til varemærker registreret før lovens ikrafttræden (1. januar 2019), er starttidspunktet for 10-årsfristens løbetid dog fortsat den dato, hvor varemærkeregistreringen blev endelig. For efterfølgende 10-årige perioder, vil fristen for forlængelse dog regnes fra ansøgningsdatoen.

Varemærkeret ved ibrugtagning

Med lovændringen er det også blevet præciseret, hvad der kræves for at kunne stifte en varemærkeret ved ibrugtagning. Det fremgår nu direkte af bestemmelsen om stiftelse af varemærkeret ved ibrugtagning, at retten kan stiftes, såfremt brugen har et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter. Dette er overensstemmende med den nugældende praksis på området.

Varemærkebeskyttelsen - varer i transit og forberedende handlinger

For at styrke varemærkebeskyttelsen indeholder den nye varemærkelov en bestemmelse om, at rettighedshaver under visse betingelser kan forhindre kopivarer fra tredjelande fra at komme i transit i det danske toldområde. Det kræver dog, at varerne ender i transit i erhvervsmæssigt øjemed. Med denne bestemmelse, kan krænkende varer stoppes, selvom varerne blot opbevares midlertidigt og ikke skal markedsføres i Danmark.

Som et yderligere værn i kampen mod varemærkeforfalskninger har varemærkeindehavere nu mulighed for at kunne stoppe uautoriseret brug af deres varemærker på emballage, etiketter, mærker mv., uanset om disse endnu ikke er brugt i forbindelse med varer, der markedsføres.

Virksomhedsnavne

Med den nye varemærkelov er det tillige præciseret, hvornår virksomhedsnavne kan hindre registrering og brug af et varemærke.

Et virksomhedsnavn kan hindre registrering og brug af varemærket når virksomhedsnavnet 1) er registreret i CVR, 2) har mere end lokalt afgrænset karakter, 3) er identisk eller er forveksleligt med varemærket, 4) anvendes for identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser som for varemærket, og 5) brugen af varemærket uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af eller skade på virksomhedsnavnets særpræg eller renommé.

- - -

Med den nye varemærkelov ophæves tillige Fællesmærkeloven, da den nye varemærkelov omfatter de kendetegn, der tidligere var omfattet af Fællesmærkeloven.

Læs den nye varemærkelov

Læs vores tidligere nyheder om den nye varemærkelov:

Fem vigtige ændringer i nye EU-varemærkeregler

Status på ny varemærkelov - borgermøder er afsluttet

Forslag til nye varemærkeregler sendt i høring

Seneste nyt om IP-ret

IP-ret